Profan betydning
Profan betyder overordnet set noget, der ikke er helligt eller religiøst; det betegner det verdslige, hverdagslige eller sekulære - og kan, afhængigt af sammenhængen, også betyde respektløst eller vanhelligt i forhold til det, der opfattes som helligt.
Betydning
- Verdslig/sekulær: Det, der ikke har med religion, helligdom eller gudsdyrkelse at gøre. Eksempler: profan kunst, profan litteratur, profan magt (statens magt i modsætning til kirkens).
- Uhellig/vanhellig: Noget, der krænker, nedgør eller behandler det hellige respektløst. Eksempler: profane ytringer om hellige genstande; at udføre en profan handling i et helligt rum.
- Neutralt hverdagsligt: I bredere forstand blot det almindelige, daglige - det, der ikke er indviet eller rituelt betydningsfuldt.
Konnotationen kan være neutral (sekulær, verdslig) eller negativ (respektløs, vanhellig), alt efter kontekst.
Etymologi
Ordet stammer fra latin profanus - sammensat af pro (”foran/uden for”) og fanum (”tempel/hellig sted”). Altså ”uden for templet”; det, der ikke tilhører det indviede område. Via kirkens og lærde sprogs brug er ordet kommet ind i de europæiske sprog med den dobbelte betydning af både ”sekulær” og ”vanhellig”.
Grammatik og bøjningsformer
- Ordklasse: Adjektiv.
- Bøjning: en profan handling; et profant motiv; den profane tradition; profane handlinger/tekster.
- Substantivisk brug: ”det profane” kan bruges som samlebetegnelse for den ikke-religiøse sfære.
Eksempler på brug
Neutral/sekulær betydning:
- Museet rummer både sakral og profan kunst fra renæssancen.
- Han forsker i forholdet mellem profan litteratur og religiøse fortællinger.
- Kirken har solgt bygningen til profan anvendelse (fx omdannelse til bibliotek).
- Staten repræsenterer den profane myndighed, adskilt fra det kirkelige hierarki.
- Højtiden har både sakrale ritualer og profane festlige traditioner.
Negativ/respektløs betydning:
- Graffiti på kirkedøren blev opfattet som en profan handling.
- Komikeren blev kritiseret for profane bemærkninger om religiøse symboler.
- At bruge alterrummet til reklameoptagelser blev anset for profanerende.
Hverdagslig betydning:
- Hendes digte bevæger sig fra det profane til det transcedente.
- Projektet forener profane temaer med spirituelle motiver.
Faste vendinger og kollokationer (udvalg):
- profan kunst/musik/litteratur
- profan viden/filosofi/historie
- profan magt/profant rum
- profanere en gravplads/kirke (verbum)
- profan sprogbrug/profane vittigheder
Synonymer og beslægtede udtryk
- Som ”sekulær/verdslig”: sekulær, verdslig, ikke-religiøs, hverdagslig.
- Som ”respektløs/vanhellig”: vanhellig, blasfemisk (i visse sammenhænge), respektløs, irreverent.
- Beslægtede fagudtryk: sakral (modsætningspar til profan), laicitet/lækultur (om adskillelse af religion og stat).
Antonymer
- Hellig - indviet, tilhører det guddommelige.
- Sakral - vedrører religiøs kult, ritualer og hellige genstande.
- Indviet - gjort hellig, formelt dedikeret til religiøst formål.
Historisk og kulturel udvikling
I antikken markerede skellet mellem helligt og profant en fysisk og social grænse: templet og dets område var indviet; det udenfor var profant. I middelalderens Europa blev brugen videreført i kirkeret og liturgi. Senere, med modernitetens fremvækst, fik ”profan” en stærk sekulær betydning i kontrast til det kirkelige, fx i sondringen mellem statens profane magt og kirkens sakrale autoritet.
Inden for sociologien er sondringen mellem det hellige og det profane central (bl.a. hos Émile Durkheim): Det hellige samler kollektiv betydning og rituelle afgrænsninger, mens det profane udgør hverdagens praktiske sfære. I kunsthistorie og musikvidenskab taler man tilsvarende om sakral kontra profan kunst/musik.
Relaterede termer og afledninger
- profanere (verbum): at vanhellige; behandle hellige ting respektløst.
- profanering (substantiv): handlingen eller resultatet af at profanere; vanhelligelse.
- profanitet (substantiv): det profane; også om usømmelig/profan sprogbrug.
- det profane (substantivisk udtryk): den ikke-religiøse sfære.
- sakral (modsætning): vedrørende det hellige/indviede.
Brugstips og faldgruber
- Vælg betydning efter kontekst: I akademiske og kulturhistoriske sammenhænge er ”profan” ofte neutralt (= sekulær). I normative eller religiøse kontekster kan det betyde respektløst/vanhelligt.
- ”Sekulær” vs. ”profan”: ”Sekulær” er næsten altid neutral; ”profan” kan være neutral eller negativ. Ved tvivl om tonen, brug ”sekulær/verdslig”.
- ”Vulgær” er ikke det samme som ”profan”: Vulgær betyder grov/usømmelig; profan kan være grov i religiøs sammenhæng, men kan også blot være ikke-religiøs.
- ”Blasfemisk” er snævrere: Blasfemisk refererer specifikt til krænkelse af det guddommelige; profan kan bruges bredere om alt ikke-helligt.
Oversættelser
| Sprog | Ord | Note |
|---|---|---|
| Engelsk | profane; secular (i neutral betydning) | ”Profane” kan også betyde vanhellig. |
| Tysk | profan; weltlich | ”Profan” især i faglige sammenhænge. |
| Fransk | profane | Modsætning: sacré/sacral. |
| Spansk | profano | Også i betydningen vanhellig. |
| Italiensk | profano | Parret med sacro. |
| Svensk | profan | Almindelig i akademisk sprog. |
| Norsk | profan | Brugt om kunst/musikk. |
| Latin | profanus | Oprindelsen til ordet. |
Kort sammenfatning
”Profan” betegner først og fremmest det ikke-hellige eller sekulære - i modsætning til det sakrale. I mange sammenhænge er ordet neutralt (verdsligt), men det kan også have en negativ valør, når det beskriver respektløs omgang med hellige ting. Kendskab til konteksten er afgørende for korrekt og præcis brug.