Profane betydning

“Profane”/“profan” bruges i flere, delvist overlappende betydninger:

• Verdslig/ikke-hellig: Det, der ikke er religiøst, kirkeligt eller sakralt; hører til det almindelige, dagligdags liv (fx profan kunst, profane sange).
• Uærbødig/vanhelligende: Handlinger eller ytringer, der krænker eller mangler respekt for det hellige (fx at profanere et helligt sted).
• Grov/vulgær (især engelsk brug): Om sprog, der indeholder bandeord, blasfemi eller upassende udtryk (fx “profane language”).
• Verbum (engelsk): “To profane” = at vanhellige, at behandle noget helligt på en uærbødig måde.

I dansk fagsprog - særligt teologi, kunst- og arkitekturhistorie samt sociologi - betegner “profan”/“profane” typisk det ikke-religiøse eller verdslige i kontrast til det sakrale.

Dansk (adjektivet “profan” - formen “profane” er bestemt/flertal)

Engelsk

Fra latin profanus “uden for templet, ikke-hellig”, af pro “foran/udenfor” + fanum “tempel, helligdom”. Via oldfransk/mellomfransk (profan) og senere ind i engelsk. I dansk kommer “profan” især via lærdsprog og tysk påvirkning og har længe været etableret i kontrast til “sakral”.

• Dansk: “profan” [proˈfɑːn]; formen “profane” udtales typisk [proˈfɑːnə] i løbende tale.
• Engelsk: “profane” [prəˈfeɪn].

• Dansk (verdslig): “Museet viser både sakral og profan kunst.”
• Dansk (verdslig, flertal): “Renæssancens profane sange handler om kærlighed og hverdagsliv.”
• Dansk (definit): “Det profane motiv kontrasterer altertavlens religiøse scener.”
• Dansk (sociologi/teori): “Skellet mellem det sakrale og det profane er centralt hos Durkheim.”
• Dansk (handling): “At bære kasket i kirken kan opfattes som profan(t).”
• Dansk (verbumafledning): “Hærværket profanerede kapellet.”
• Dansk (hverdag): “Kommunen omdanner den tidligere kirke til profane formål (kulturhus).”
• Dansk (fagsprog, arkitektur): “Bygningen klassificeres som profan arkitektur.”
• Dansk (pluralis): “De profane ritualer ved høsttid havde ingen kirkelig forankring.”
• Engelsk (adjektiv, sprogbrug): “He used profane language at work.” (groft/bandepræget sprog)
• Engelsk (verb): “The tomb was profaned by looters.” (vanhelliget)
• Engelsk (kontrast): “Sacred and profane love in Renaissance art.”

Afhængigt af betydning:

• Verdslig/ikke-hellig: verdslig, sekulær, jordisk, ikke-religiøs, almen, dagligdags.
• Uærbødig/vanhelligende: vanhellig, blasfemisk, gudsbespottelig, irreverent (eng.), respektløs.
• Om sprog (engelsk): vulgar, obscene, coarse; på dansk: vulgær, grov, bandepræget, ukvemspræget.

Relaterede termer: sakral (modsætning), læg- (fx lægmand), sekularisering, profanere (verbum), profanering (subst.), profanitet (subst.).

• Til verdslig/ikke-hellig: hellig, sakral, religiøs.
• Til uærbødig: ærbødig, from, respektfuld.
• Til grov/vulgær (om sprog): anstændig, høvisk, kultiveret.

I europæisk kulturhistorie er modsætningen sakral vs. profan grundlæggende. I kunsthistorie taler man om “profan kunst” (ikke-religiøse motiver) i kontrast til “sakral kunst”. I arkitektur skelnes mellem kirkelige og profane bygninger. I sociologi (Durkheim) beskriver “det sakrale” vs. “det profane” et universelt skel i sociale praksisser og symboler.

Den engelske udvidelse til at dække groft/bandepræget sprog (“profane language”) har påvirket moderne læsning, men på dansk udtrykkes dette oftest med “vulgært/groft sprog” eller “bandeord”.

• I dansk almindelig stil anvendes formen profane grammatisk korrekt i bestemt form og pluralis: “den profane tradition”, “profane ritualer”.
• Som værdiladet vurdering (“uærbødig”) kan ordet opleves normativt; neutrale alternativer er “verdslig” eller “sekulær”, når det blot handler om ikke-religiøse forhold.
• Direkte oversættelse af engelsk “profane language” til “profant sprog” forekommer, men “groft/vulgært sprog” er mere idiomatisk på dansk.

• profane ritualer, profane sange, profane motiver, profane formål, profan kunst, profan arkitektur
• sakral og profan, det sakrale og det profane
• (engelsk) profane language, to profane a temple, sacred vs. profane

• profan (adj., da.) - ikke-hellig, verdslig.
• profane (bøjet form af “profan” på dansk; adj./verb i engelsk).
• profanere (vb., da.) - at vanhellige.
• profanering (sb., da.) - handlingen at vanhellige.
• profanitet (sb., da.) - det at være profan; også brugt om grove ytringer.
• profanation/profanity (sb., eng.) - vanhelligelse / bandepræget sprog.