Profant betydning

Profant betegner noget, der er verdsligt, ikke-religiøst og ikke-helligt; i visse sammenhænge kan det også beskrive noget usømmeligt eller vanhelligt i modsætning til det sakrale.

Betydning

Ordet profant er t-formen af adjektivet profan og bruges især om ting, handlinger eller udtryk, der ikke har religiøs karakter. Betydningen spænder fra neutral (verdslig) til negativ (usømmelig/vanhellig), afhængigt af konteksten.

1. Verdslig/ikke-religiøs: Om noget der hører til det almindelige, daglige liv og ikke til kult eller gudsdyrkelse. Eksempler: profan kunst, profan musik, profane formål.
2. Ikke-indviet/ikke-helligt: Om steder, genstande eller tider, der ikke er indviet til religiøs brug. Eksempler: profant rum, profane genstande.
3. Usømmelig/vulgær/vanhellig: Om sprogbrug eller handlinger, der udviser mangel på respekt for det hellige (fx blasfemisk, grovkornet tale). Eksempler: profant sprog, profane vittigheder.

Bemærk: Det profane er ikke automatisk fjendtligt over for religion; det betegner ofte blot det almindelige, ikke-sakrale.

Grammatik og bøjning

Form	Eksempel	Brug
Grundform: profan	en profan tradition	Ubestemt ental, fælleskøn
T-form: profant	et profant motiv	Ubestemt ental, intetkøn; også adverbialt: “han talte profant”
E-form: profane	den profane kultur; de profane tekster	Bestemt form ental og flertal
Komparativ/superlativ	mere/mest profan	Graduering efter behov
Substantiveret	det profane vs. det sakrale	Abstrakt/modsætningspar

Udtale (vejledende): pro-FAAN(t). Stilniveau: formelt/højstil i mange sammenhænge.

Etymologi

Fra latin profanus (“foran templet; ikke indviet; verdslig”), dannet af pro (“foran/uden for”) + fanum (“tempel, helligsted”). Via tysk/fransk ind i dansk. Den oprindelige rumlige kontrast (indenfor/udenfor helligdommen) ligger bag betydningsparret sakral–profan.

Eksempler på brug

• Kunsthistorie: “Renæssancen dyrkede både sakrale og profane motiver.”
• Musik: “Bachs profane kantater står side om side med de kirkelige.”
• Litteratur: “Forfatteren blander profant hverdagssprog med bibelske allusioner.”
• Arkitektur: “Kirkerummet adskilles fra de profane rum i klosterkomplekset.”
• Uddannelse: “Religionsfaget belyser samspillet mellem det sakrale og det profane.”
• Sprogbrug: “Han fik en advarsel for at bruge profant sprog i klasseværelset.”
• Kulturstudier: “Ritualet markerer overgangen fra det profane til det hellige.”
• Jura/etik: “Gravskænding regnes som en profanering af et helligt sted.”
• Hverdag: “Museet rummer både hellige relikvier og profane brugsgenstande.”
• Analyse: “Filmen profaniserer myten ved at placere guderne i et profant kontormiljø.”
• Filosofi: “Hos Durkheim står det profane for den sociale hverdag, det sakrale for det særskilte og forbudte.”

Kollokationer og faste forbindelser

• profant/sekulært samfund
• profane formål/interesser
• profan kunst/litteratur/musik/arkitektur
• profant sprog/udtryk/vittigheder
• profant rum/område/genstand
• det profane vs. det sakrale/hellige
• profanisering af (offentlige) rum/ritualer

Synonymer og beslægtede ord

• Synonymer (neutral betydning): verdslig, sekulær, ikke-religiøs, hverdagslig, almindelig.
• Synonymer (negativ/pejorativ nuance): usømmelig, vulgær, blasfemisk (i visse sammenhænge), vanhellig.
• Beslægtede ord: profan (grundform), profanere (vanhellige), profanering (vanhelligelse), profanitet (usømmelighed; sjældnere), profanisere/profanisering.

Bemærk: Blasfemisk er stærkere og målrettet mod det hellige (nedsættende/forhånende). Sekulær bruges især om institutioner og styreformer (sekulær stat) og er mere værdineutral end profant i visse sammenhænge.

Antonymer

• sakral, hellig, indviet, religiøs

Historisk og kulturel udvikling

I antikken markerede “profan” grænsen mellem det indviede tempelrum og det almindelige udenfor. I middelalderen og frem blev skellet mellem det sakrale og det profane en nøglefigur i teologi, sociologi og antropologi (fx hos Durkheim). I kunsten taler man stadig om profane motiver i modsætning til religiøse. I moderne sprog lever ordet både som neutral betegnelse for det ikke-religiøse og som kritik af noget, der behandles respektløst i forhold til det hellige.

Brugsnoter og faldgruber

• Profant vs. profan: Profant er intetkøn (et profant værk); profan er fælleskøn (en profan tekst); profane i bestemt form/pluralis (den profane kunst, de profane traditioner).
• Det profane: Bruges ofte substantiveret til at betegne hele den verdslige sfære.
• Ikke altid nedgørende: I forsknings- og kultursprog er profant oftest neutralt; den pejorative nuance opstår især ved sprog og handlinger, der krænker det hellige.
• “Sekulær” vs. “profan”: Man taler normalt om en sekulær stat, sjældnere en “profan stat”. Til gengæld er profan kunst en fast term i kunsthistorien.

Flere eksempelsætninger

• Udstillingen kontrasterer sakrale ikoner med profane hverdagsobjekter.
• Romanen skildrer, hvordan det profane invaderer højtiden.
• Han kom med en række profane bemærkninger under gudstjenesten.
• Afhandlingen undersøger forholdet mellem det profane rum og det liturgiske.
• Festivalen har både profant program og religiøse ceremonier.
• Kurset dækker profane ritualer i moderne erhvervsliv.
• Maleren forlod de sakrale temaer til fordel for profane portrætter.

Se også

• sakral/sakralt
• sekulær
• blasfemi, blasfemisk
• vanhellige, profanere, profanering
• hellig, helligbrøde