Prognose betydning

Prognose betegner en forudsigelse eller vurdering af, hvordan en given situation – ofte sygdom, vejrlig, økonomi eller andre udviklingsforløb – sandsynligvis vil udvikle sig i fremtiden. Begrebet kobler tilgængelig viden om nutiden med modeller, erfaring og statistiske metoder for at skitsere et forventet udfald.

Betydning og anvendelsesområde

I sin kerne beskriver en prognose et kvalificeret bud på fremtiden. Den kan være mere eller mindre præcis afhængigt af:

• Datagrundlagets kvalitet
• Den anvendte metode (statistisk model, ekspertvurdering, maskinlæring, m.m.)
• Tidshorisonten (korttids- vs. langtidsprognose)
• Omfanget af uforudsigelige faktorer (f.eks. menneskelig adfærd, naturkatastrofer)

Prognoser anvendes bl.a. i:

• Medicinsk sammenhæng – Hvad er patientens udsigt til helbredelse?
• Økonomi – Forventet BNP-vækst, arbejdsløshed eller valutakurser
• Meteorologi – Vejrudsigter for de næste timer eller måneder
• Demografi – Befolkningsfremskrivninger
• Projektledelse – Hvornår bliver et projekt færdigt, og holder budgettet?

Etymologi

Ordet stammer fra græsk προγνωσις (pro- = "før", "forud" + gnōsis = "viden, kundskab"). Betydningen er med andre ord “forudgående viden”.

Eksempler på brug

Nedenfor illustreres ordets brede anvendelse:

• “Lægens prognose er positiv: Patienten forventes at blive rask inden for tre måneder.”
• “Ifølge Nationalbanken er prognosen for inflationen nedjusteret til 2 %.”
• “Seneste klimamodeller giver en dyster prognose for havniveaustigninger.”
• “Trods sorte skyer varsler meteorologerne solskin i weekendens prognose.”
• “Projektets tidsplan strammer til – den oprindelige prognose holder ikke langer.”
• “Aktieanalytikernes prognoser for næste kvartal har stor påvirkning på markedet.”

Synonymer

• Fremskrivning
• Forudsigelse
• Udsigt
• Skøn
• Budget (i betydningen fremadskuende tal)

Antonymer

• Retrospektiv analyse
• Efterrationalisering
• Bagudrettet rapport

Historisk udvikling

I antikken fandt man prognōsis i Hippokrates’ medicinske tekster, hvor lægen vurderede sygdomsforløb. I middelalderen blev begrebet også brugt inden for astrologi og landbrug. Under oplysningstiden (1700-tallet) voksede den statistiske tilgang til prognoser, især i demografi. I det 20. århundrede udvidedes feltet til økonomi og teknologi; i det 21. århundrede dominerer big data og machine learning mange prognosemodeller.

Relaterede begreber

• Diagnose – vurdering af nuværende tilstand (ofte sygdom); mange forveksler ordene.
• Scenario – en mulig fremtidsbeskrivelse uden at være den mest sandsynlige.
• Forecast – engelsk låneord, ofte i økonomi og meteorologi, med næsten samme betydning.
• Risk assessment – risikovurdering; indgår ofte som del af prognosearbejdet.

Prognose på tværs af fagfelter

Metoder til at udarbejde prognoser

Nogle af de mest anvendte teknikker er:

1. Tidsserieanalyse (ARIMA, SARIMA, VAR)
2. Regressionsmodeller
3. Maskinlæring (Random Forest, Neural Networks)
4. Monte Carlo-simulation
5. Ekspertpaneler (Delphi-metoden)

Fejlkilder og usikkerhed

Ingen prognose er 100 % sikker. Usikkerhed kan stamme fra:

• Målefejl og datamangel
• Modelantagelser (lineæritet, stationaritet)
• Uforudsete hændelser (pandemier, naturkatastrofer, politiske beslutninger)
• Menneskelig bias (overoptimisme, confirmation bias)

Derfor angives prognoser ofte med konfidensintervaller eller scenarier.

Konklusion

Ordet prognose har sin rødder langt tilbage i historien og har udviklet sig til et uundværligt redskab i alt fra lægevidenskab til meteorologi og økonomi. Selvom ingen kan forudsige fremtiden med absolut sikkerhed, giver prognoser et nødvendigt beslutningsgrundlag i en kompleks verden.