Prokurist betydning

Ordet prokurist betegner den person, der indehaver en prokura. Prokura er en særlig type fuldmagt, som typisk registreres i CVR og offentliggøres, så omverdenen kan have tillid til, at prokuristen kan forpligte virksomheden. En prokurist kan derfor i vidt omfang indgå aftaler, repræsentere virksomheden over for myndigheder og tredjemand og underskrive kontrakter i relation til virksomhedens almindelige drift.

Vigtige kendetegn:

• Bred, lovforankret repræsentationsret i erhvervsforhold.
• Begrænsninger kan fremgå af loven (fx fast ejendom) og af registrerede tegningsregler.
• Interne instrukser binder som udgangspunkt ikke tredjemand, hvis de strider mod en registreret prokura (tredjemandsbeskyttelse), men kan få interne ansættelsesretlige konsekvenser.

I dansk ret er prokura en veldefineret erhvervsfuldmagtstype. Den kan tildeles af virksomhedens ledelse/ejer og registreres hos Erhvervsstyrelsen i CVR. Registreringen skaber klarhed om, hvem der kan forpligte virksomheden og på hvilke betingelser (fx om prokura skal udøves i forening).

Over for omverdenen gælder, at en gyldigt registreret prokura normalt giver prokuristen hjemmel til at foretage alle sædvanlige rets- og retshandler, der knytter sig til virksomhedens drift. Visse dispositioner kræver dog særskilt bemyndigelse eller tilkommer alene den øverste ledelse.

• Enkeltprokura: Én prokurist kan alene forpligte virksomheden.
• Kollektiv prokura (prokura i forening): To eller flere prokurister skal underskrive sammen.
• Prokura i forening med ledelsen: Prokuristen kan kun disponere sammen med et medlem af direktionen/ledelsen.
• Filialprokura: Prokura begrænset til en filial/afdeling.

Bemærk: Hvad der anses for “almindelig drift” kan variere efter virksomhedens art, størrelse og branche.

“Prokurist” stammer fra latin procurare (“tage sig af, sørge for”), via tysk Prokura og Prokurist. Ordet kom ind i dansk erhvervsretlig terminologi gennem påvirkning fra tysk handelsret og nordisk lovgivningstradition.

• “Virksomheden har udpeget en prokurist til at håndtere leverandøraftaler.”
• “Ordren er underskrevet af NN, prokurist, p.p. [Virksomhedsnavn].”
• “Kunden klagede over en leverance; prokuristen indgik et forlig på virksomhedens vegne.”
• “Som prokurist kan du underskrive servicekontrakter, men ikke sælge vores ejendom.”
• “CVR-registreringen viser, at prokura kun kan udøves i forening af to prokurister.”
• “Filialens prokurist må indgå aftaler, der kun vedrører filialens drift.”
• “Prokuristen afgav fuldmagt til speditøren til at afhente varerne på vores vegne.”
• “Banken krævede to i forening: en direktør og en prokurist.”
• “Prokuraen blev tilbagekaldt ved medarbejderens fratræden og afregistreret i CVR.”

Underskriftsangivelse ses ofte som: p.p. (per procura) eller “på vegne af”, fx: “p.p. Eksempel A/S - [Navn], prokurist”.

• Prokurahaver / prokuraindehaver - nærmeste synonymer til prokurist.
• Fuldmægtig - beslægtet, men videre og mindre specifikt begreb end prokurist.
• Tegningsberettiget - enhver der kan forpligte selskabet; kan omfatte ledelsesmedlemmer og prokurister, men er ikke det samme som prokurist.
• Handelsfuldmægtig - ansat med bemyndigelse i handel; ikke identisk med prokurist.

• Uden fuldmagt - person der handler på virksomhedens vegne uden bemyndigelse.
• Legal repræsentant - fx direktør/bestyrelse; ikke en antonym i sproglig forstand, men en kontrast til den afledte bemyndigelse, en prokurist har.

Prokuraen har rødder i kontinentaleuropæisk handelsret, særligt tysk ret, hvor behovet for en klar, offentlig kendt repræsentationsordning opstod med den moderne varehandel. I Danmark blev prokuraen tidligt anerkendt i erhvervsretten og senere integreret i den registreringspraksis, vi i dag kender via CVR, så tredjemand trygt kan stole på, hvem der kan binde en virksomhed.

• Tyskland: Prokura efter Handelsgesetzbuch (HGB) er meget udbredt; også her gælder typisk forbud mod at disponere over fast ejendom uden særlig bemyndigelse.
• Sverige/Norge/Finland: Har tilsvarende regler om prokura; registrering i de nationale virksomhedsregistre og lignende begrænsninger.
• Common law-lande: Her bruges sjældnere begrebet prokura; i stedet opereres med “powers of attorney” og interne/eksterne signeringsregler.

• Udpegning: Afgøres af virksomhedens ejer/ledelse i overensstemmelse med tegningsregler og vedtægter.
• Registrering: Anbefales/kræves i praksis for at skabe klarhed; sker hos Erhvervsstyrelsen (CVR), hvor typen af prokura (enkelt/forening) fremgår.
• Ophør: Ved tilbagekaldelse, fratræden, virksomhedens ophør m.v. Husk afregistrering i CVR for at beskytte både virksomhed og tredjemand.

• For virksomheder: Definér tydeligt prokuraens omfang, brug “i forening”, hvor det er passende, og sørg for ajourført registrering i CVR.
• For prokurister: Kend lovens og virksomhedens begrænsninger; brug korrekt underskriftsangivelse (fx p.p.); søg særskilt bemyndigelse ved usædvanlige dispositioner.
• Compliance: Implementér interne kontroller og beløbsgrænser; dokumentér beslutninger og fuldmagtsforhold skriftligt.

• Er prokura det samme som almindelig fuldmagt? Nej. Prokura er en særlig, lovreguleret erhvervsfuldmagt med standardiseret rækkevidde og ofte registreret i CVR.
• Kan en prokurist sælge virksomhedens ejendom? Som udgangspunkt nej, medmindre der foreligger særskilt, udtrykkelig bemyndigelse.
• Kan en prokurist give prokura videre? Nej. Prokura kan kun tildeles af den tegningsberettigede ledelse/ejer; prokuristen kan dog give almindelige underfuldmagter.
• Er registrering nødvendig? Registrering i CVR sikrer offentlighed og tredjemandsbeskyttelse og er almindelig praksis.

Bemærk: Ovenstående er generel information og ikke juridisk rådgivning. Retsstillingen kan variere efter virksomhedstype, lovændringer og konkrete forhold.