Proletar betydning

Ordet proletar bruges om en lønarbejder, typisk i et industrisamfund, der lever af at sælge sin arbejdskraft og ikke har betydelige økonomiske aktiver (jord, kapital, virksomhed). Begrebet er tæt knyttet til proletariat (den samlede klasse af proletarer) og bruges især i historiske, sociologiske og politiske sammenhænge.

• Ordklasse: substantiv (fælleskøn) - en proletar, proletaren; flertal: proletarer, proletarerne.
• Stilniveau: formelt/ideologisk; kan virke arkaiserende eller polemisk i nutidig hverdagssprogbrug.

Proletar går tilbage til latin proletarius, afledt af proles (afkom). I den romerske republik var proletarii den laveste skatte- og ejendomsklasse, der ikke bidrog med formue, men med afkom (soldater/emner til staten). Via fransk prolétaire og tysk Proletar kom ordet ind i 1800-tallets europæiske sprog, herunder dansk, især i takt med industrialisering og socialistiske bevægelsers fremkomst.

I 1800-tallets Europa blev begrebet centralt hos socialistiske tænkere, især Karl Marx og Friedrich Engels, som beskrev konflikten mellem proletariat (lønarbejdere) og borgerskab (kapitalejere). Proletaren blev her en historisk aktør i kampen om kontrol over produktionsmidlerne.

I Danmark vandt ordet udbredelse i arbejderbevægelsens sprog fra slutningen af 1800-tallet i takt med industrialiseringen, fagforeningernes og Socialdemokratiets vækst. I det 20. århundrede var begrebet udbredt i politisk agitation, arbejderlitteratur og historiske fremstillinger. I dag forekommer det mest i akademiske tekster, historiske skildringer og politisk retorik med venstreorienteret reference.

I nutidigt dansk kan proletar virke ideologisk farvet eller gammeldags. I neutral, sociologisk terminologi foretrækkes ofte arbejder, lønmodtager eller arbejderklasse. I politiske eller litterære sammenhænge bruges ordet for at fremhæve en klassemodsætning eller en historisk/æstetisk tone (fx i “proletarlitteratur”).

• Neutral/analytisk: “industriarbejdere”, “lønarbejdere”, “arbejderklassen”.
• Ideologisk/litterær effekt: “proletar”, “proletariat”.
• Beslægtet, nyere begreb: prekariat (udsikker/prekær tilknytning til arbejdsmarkedet) - overlapper delvist, men er ikke synonymt.

• industriens proletarer; byproletariat; landproletariat
• proletarisk revolution; proletarisk kultur; proletarisk identitet
• proletariatets diktatur (teoretisk begreb i marxismen)
• proletarforfatter; proletarlitteratur; proletarroman
• at høre til proletariatet; at blive proletariseret

• I marxistisk teori forstås proletaren som den, der kun ejer sin arbejdskraft og må sælge den for at leve.
• Romanen følger en ung proletars kamp for værdighed i 1930’ernes København.
• Ved industrialiseringen flyttede mange landarbejdere til byen og blev en del af det fremvoksende proletariat.
• Partiets retorik hylder proletaren som historiens drivende kraft.
• Hun beskrev sig selv som proletar med rødder i fabrikkernes nathold.
• Begrebet “prekariat” omtales ofte som et nyt lag ved siden af det klassiske proletariat.
• I analyseafsnittet skelnes der mellem borgerskabets og proletarens interesser.
• Museets udstilling viser boligforholdene for byens proletarer omkring år 1900.
• Han anvender ordet “proletar” bevidst for at give teksten en ideologisk kant.
• Fagbevægelsen organiserede store dele af landets proletarer i det 20. århundrede.

• arbejder, lønarbejder, lønmodtager (bredere og mere nutrale)
• fabriksarbejder, industriarbejder (snævrere, erhvervsspecifikt)
• arbejderklassemenneske, arbejder (klassebetegnelse/person)
• daglejer, husmand uden jord (historiske/landlige kontekster; overlapper delvist)

• borger/borgerskab (bourgeoisi), kapitalist
• arbejdsgiver, fabrikant, godsejer
• besidder, ejer, selvstændig

Vælg proletar når du ønsker en historisk, ideologisk eller litterær valør. I neutral, nutidig sprogbrug er arbejder eller lønmodtager ofte mere præcist og mindre ladet. At kalde en bestemt person for “proletar” kan virke nedladende eller polemisk, afhængigt af konteksten.

• Proletariat
• Arbejderklasse
• Borgerskab (bourgeoisi)
• Prekariat
• Proletarlitteratur
• Fagbevægelse

• Ordbøger: Den Danske Ordbog; ODS (Ordbog over det danske Sprog).
• Klassiske værker: Karl Marx & Friedrich Engels - Det kommunistiske manifest.
• Leksika og håndbøger om politisk teori, sociologi og arbejderbevægelsens historie.