Prompte betydning

Prompte bruges i dansk som et biord, der betyder “straks”, “øjeblikkeligt” eller “uden tøven”. Når noget sker prompte, sker det med det samme og uden forsinkelse.

Betydning

Ordet prompte angiver hurtighed og resoluthed. Det beskriver en handling eller reaktion, der udføres uden ventetid, og kan også antyde en vis beslutsomhed hos den handlende.

• Tidslig betydning: at noget indtræffer med det samme.
• Holdningsmæssig nuance: at handle uden tøven, som om beslutningen allerede var truffet.
• Stilistisk værdi: Anses ofte for lidt formel eller boglig, men er fuldt forståelig i daglig tale.

Etymologi

Prompte stammer fra fransk prompt (“hurtig”, “parat”), der igen går tilbage til latin promptus – participiet af promere (“fremdrage”, “føre frem”). Via tysk (prompt) kom ordet ind i dansk i løbet af 1700-1800-tallet, hvor det hurtigt fik status som både adjektiv (en prompt reaktion) og biord (han svarede prompte). I moderne dansk bruges prompte næsten udelukkende adverbielt.

Grammatik og bøjningsformer

• Ordklasse: Adverbium (biord)
• Bøjning: Ingen – ordet er uforanderligt.
• Adjektivform: prompt (fx “en prompt afgørelse”).

Eksempler på brug

Nedenfor ses et udvalg af sætninger, der illustrerer ordets anvendelse:

• Sekretæren prompte videresendte beskeden til direktøren.
• Dommeren afviste protesten prompte under kampen.
• Regeringen reagerede prompte på de nye tal med en pressemeddelelse.
• “Jeg betaler regningen prompte,” lovede han.
• Kundeservicemedarbejderen løste problemet prompte via chatten.
• Læreren gav prompte karaktererne tilbage dagen efter prøven.

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling

I 1800-tallets avissprog var prompte en nydannelse, der signalerede modernitet og beslutsomhed. Ordet optræder hyppigt i embeds- og erhvervskorrespondance, hvor hurtig reaktion var påskønnet. Siden 1950’erne er det gledet lidt i baggrunden til fordel for mere almindelige ord som “straks” og “omgående”, men det dukker stadig op i både medier og daglig tale – især når man vil give sproget en let formel eller dramatisk tone.

Relaterede termer

• Prompt (adj.): bruges om noget eller nogen, der er parat eller hurtig. Eksempel: “En prompt levering.”
• Prompthed (sb.): substantiv afledt af adjektivet; betegner selve egenskaben at være hurtig og parat.
• Promptly (engelsk): engelsk adverbium med samme betydning; forekommer ofte i IT-sammenhæng (“command prompt”).

Kulturelle og faglige kontekster

• Erhvervsliv: I kontrakter kan der stå, at en betaling skal ske “promptly”, hvilket på dansk kan oversættes til “prompte” eller “straks”.
• Jura: En domstol kan kræve, at visse handlinger foretages prompte for at undgå retstab.
• IT: Selve ordet prompt anvendes i “kommandoprompt”, men betydningen “hurtigt” giver stadig mening i konteksten, da systemet venter på brugerens øjeblikkelige input.

Sammenfatning

Prompte er et kernedansk adverbium med betydningen “straks” eller “øjeblikkeligt”. Det stammer fra latin via fransk og tysk, og selv om det i dag ofte betragtes som en smule formelt, tilfører det sproget en klar fornemmelse af hast og beslutsomhed. Gennem historien har ordet været brugt i alt fra forretningsbreve til sportskommentering, og det lever fortsat som et præcist, stilfuldt alternativ til de mere almindelige “med det samme” og “omgående”.