Propaganda betydning

Propaganda er målrettet kommunikation, der systematisk forsøger at forme menneskers holdninger og adfærd ved at appellere til følelser, værdier og identitet - ofte gennem selektiv information, gentagelse og stærke fortællinger

Den kan være sand, halvsand eller usand, men er kendetegnet ved sin intention: at påvirke.

Definition og kernebetydning

Propaganda betegner planlagt og vedvarende påvirkningskommunikation, der søger at fremme en sag, et synspunkt eller en aktør ved at styre, hvilke oplysninger og vinkler modtageren møder. Propaganda er ikke nødvendigvis løgn; den kan bygge på korrekte fakta, men præsenteret selektivt, forenklet eller følelsesladet. Den adskiller sig fra neutral oplysning ved sin instrumentelle intention og fra almindelig reklame ved ofte at omhandle politiske, ideologiske eller værdimæssige mål.

  • Formål: At påvirke holdninger og adfærd.

  • Midler: Selektiv information, følelsesappeller, framing, gentagelse, autoritetskilder, symboler.

  • Resultat: Styrket støtte, mobilisering, delegitimering af modstandere eller skabelse af en bestemt virkelighedsopfattelse.

Etymologi

Ordet kommer af latin propagare (“udbrede”, “formere”). I 1622 oprettede den katolske kirke Congregatio de Propaganda Fide - “Kongregationen for udbredelse af troen” - for at koordinere missionsarbejde. I udgangspunktet var ordet neutralt (udbredelse), men i 1800- og især 1900-tallet fik det i mange sprog en mere negativ klang, knyttet til politisk manipulation og krigsførelse.

Karakteristika og kendetegn

  • Målrettethed: Designet til bestemte målgrupper.

  • Selektivitet: Udvalgte fakta og eksempler; udeladelse af modstridende information.

  • Følelsesappel: Frygt, stolthed, skam, vrede, håb.

  • Forenkling: Komplekse forhold reduceres til klare slogans og symboler.

  • Gentagelse: Budskaber og motiver gentages for at forankre dem.

  • Autoritets- og fællesskabsappel: Henvisning til eksperter, ledere eller “almindelige mennesker”.

  • Fjendebilleder og polarisation: Os/dem-skel, dæmonisering, syndebukke.

  • Timing og rytme: Intensiveres ved kriser og valg.

  • Medietilpasning: Tilpasses plakater, radio, tv, sociale medier, memer mv.

Former og kanaler

  • Efter afsender: Statslig, partipolitisk, religiøs, aktivistisk, kommerciel.

  • Efter gennemsigtighed:

    • Hvid propaganda: Åben afsender og relativt verificerbare budskaber.

    • Grå propaganda: Uklar eller skjult afsender, blanding af fakta og rygter.

    • Sort propaganda: Falsk afsender, fabrikeret indhold (false flag).

  • Efter kontekst: Krigspropaganda, politisk propaganda, religiøs, social/ideologisk, virksomheds- eller branchestøttet (f.eks. greenwashing).

  • Kanaler: Tryk (plakater, pamfletter), radio, film, tv, undervisning, kunst, sport, PR-events, blogs, sociale medier, influencers, bots, memes, deepfakes.

Strategier og teknikker

Teknik Kort forklaring Typisk signal Eksempel
Bandwagon Appel til flertallet: “Alle gør det.” “Join the winning side” Valgkampagner, der fremhæver uundgåelig sejr.
Testimonial Kendisser/autoritet støtter budskabet. Ekspert i hvid kittel Læger i spots for politiske sundhedsinitiativer.
Glittering generalities Positive, vage ord uden konkret indhold. “Frihed”, “fremgang” Slagord uden politikindhold.
Name-calling Nedgørende etiketter om modstandere. Skældsord, dæmonisering “Forrædere”, “parasitter”.
Transfer Overfør værdier via symboler Flag, nationalhelte Taler foran flag og historiske monumenter.
Plain folks Afsender fremstår “helt almindelig”. Hjemlige scener Politiker i supermarkedet med familien.
Card stacking Udvælg fakta, der støtter sagen. Udeladelse af ulemper Kampagner, der kun viser positive tal.
Frygtappel Mobilisering via trusselsscenarier. Katastrofebilleder Plakater om fjender “ved døren”.
Big lie/gentagelse Stor påstand gentaget ofte. Konstante slogans Udokumenterede påstande uden ophør.
Whataboutism Afledning ved at pege på andres fejl. “Hvad med...?” Skift af emne i debat.
Astroturfing Falsk græsrodsstøtte. Fake konti Koordinerede hashtags fra bots.
Firehose of falsehood Mange, inkonsistente budskaber i høj hast. Volume over konsistens Massiv desinformation på sociale medier.

Eksempler på brug

  • Antikken og middelalder: Kejser Augustus’ Res Gestae og triumfbuer; religiøse ikoner og helgenfortællinger.

  • Reformationen: Pamfletter og træsnit fra både katolsk og protestantisk side til at forme religiøs opinion.

  • Første Verdenskrig: Britisk og amerikansk rekrutteringspropaganda (“I Want You”; “Lord Kitchener Wants You”), krigsobligationsplakater, fjendebilleder.

  • Anden Verdenskrig: Nazi-Tysklands Propagandaministerium (Goebbels), antisemitisk presse (fx Der Stürmer), Leni Riefenstahls film; allierede slogans som “Loose lips sink ships”, “Rosie the Riveter”; Sovjetiske socialistrealistiske plakater.

  • Den Kolde Krig: Radio og tv (Voice of America, Radio Free Europe), skolematerialer, civilforsvarsfilm (“Duck and Cover”), sports- og rumkapløbssymbolik.

  • Afkolonisering og konflikter: Flyveblade og højttalerbudskaber i Vietnam; psykologiske operationer i Golfkrigene.

  • Folkemord og hadradio: RTLM i Rwanda (1994) opildnede til vold via dæmoniserende retorik.

  • Digitalt årtusinde: Koordinerede online-informationskampagner, trollfabrikker, microtargeting, konspirationsnarrativer, memekultur, deepfakes.

  • Ekstremistiske grupper: Professionelt producerede videoer og magasiner til rekruttering og radikalisering.

  • Folkesundhed og samfund: Anti-rygekampagner og trafik- og vaccinationskampagner (af kritikere nogle gange kaldt propaganda; andre vil kalde det oplysning).

  • Erhverv: Branchestøttede informationskampagner om fx miljø, energi eller tobak; kritikere omtaler dette som “spin” eller “greenwashing”.

  • Valg og folkeafstemninger: Slagord og tal, der bliver debatteret for at være selektive eller misvisende; intensive reklamer på sociale medier.

Bemærk: Om et givent eksempel er “propaganda” kan være omstridt og afhænger ofte af perspektiv, metode og grad af gennemsigtighed.

Synonymer og beslægtede begreber

  • Synonymer (nær): påvirkningskampagne, agitation, indoktrinering (stærkere), spin, meningspåvirkning.

  • Beslægtede: PR (public relations), strategisk kommunikation, psykologiske operationer (PSYOP), informationskrig, opinion management, framing, fortællingsbygning (narrativ).

  • Relaterede informationsbegreber: misinformation, desinformation, malinformation.

Antonymer og kontraster

  • Neutral oplysning, balanceret dækning, kildekritisk journalistik, vidensformidling.

  • Transparens, pluralisme, åben debat, evidensbaseret kommunikation.

Historisk udvikling

Fra antikkens kejserlige indskrifter og middelalderens religiøse billeder over reformationens pamfletter til 1800-tallets massepresse er propaganda fulgt med mediernes udvikling. I 1900-tallets total- og verdenskrige blev den institutionaliseret gennem ministerier, film, radio og senere tv. Den kolde krig bragte globale sendenet, kulturudveksling og psykologiske operationer. I den digitale tidsalder transformeres propaganda af algoritmer, dataindsamling, influencer-økonomien og nye visuelle teknologier som deepfakes - med både nye muligheder for mobilisering og nye risici for manipulation.

Etiske og samfundsmæssige aspekter

  • Gevinster: Mobilisering for folkesundhed, sikkerhed og fælles goder.

  • Risici: Manipulation, polarisering, stigmatisering, undergravning af demokratiske processer.

  • Afvejninger: Ytringsfrihed vs. bekæmpelse af hadtale og skadelig desinformation.

  • Samfundssvar: Medie- og informationskompetence, gennemsigtighedskrav, etik i kommunikation, uafhængige fakta- og kildekontroller.

Juridiske rammer (overblik)

Love varierer på tværs af lande, men omfatter ofte forbud mod tilskyndelse til vold, hadtale og vildledende markedsføring, regler om politiske reklamer, samt databeskyttelse for målretning. Overnationalt findes bl.a. EU-initiativer mod desinformation (fx adfærdskodekser) og platformregulering. I internationale domstole er medier blevet dømt for tilskyndelse til folkemord. Dette er et generelt overblik og ikke juridisk rådgivning.

Hvordan genkender man propaganda?

  • Afsender: Hvem står bag, og hvad er deres interesse?

  • Intention: Informere eller overtale? Hvilken handling ønskes?

  • Følelser: Vækker det stærk frygt, vrede eller begejstring?

  • Selektivitet: Hvilke fakta mangler? Findes alternative forklaringer?

  • Beviser: Kan påstande verificeres uafhængigt?

  • Sprog og symboler: Stereotyper, skældsord, fjendebilleder, simple løsninger.

  • Distribution: Koordinerede opslag, bots, identiske tekster, memer i massevis.

  • Gentagelse: Mange gentagelser af samme påstand uden ny dokumentation.

Skel til beslægtede praksisser

  • Propaganda vs. oplysning: Oplysning søger forståelse; propaganda søger handling/støtte.

  • Propaganda vs. PR: PR handler om relationer og omdømme; propaganda om idéers dominans.

  • Hvid/grå/sort propaganda: Grad af gennemsigtighed om afsender og sandhedsværdi.

  • Misinformation/desinformation/malinformation: Uhensigtsmæssig, bevidst falsk, eller sand men skadelig kontekstualisering.

Udtale og oversættelser

Dansk udtale: omtrent [pråpa-gan-da] med tryk på sidste led.

Sprog Ord Anmærkning
Engelsk propaganda Samme stavning
Tysk Propaganda Stor begyndelsesbogstav
Fransk propagande -e i enden
Spansk propaganda Bruges også om reklame
Italiensk propaganda Samme som dansk

Se også

  • Informationskrig

  • Public relations (PR)

  • Desinformation og misinformation

  • Medie- og informationskompetence

  • Framing og narrativer

  • Psykologiske operationer (PSYOP)

Kilder og videre læsning

  • Jacques Ellul: “Propaganda: The Formation of Men’s Attitudes”.

  • Edward Bernays: “Propaganda”.

  • Garth S. Jowett & Victoria O’Donnell: “Propaganda & Persuasion”.

  • Jason Stanley: “How Propaganda Works”.

  • Christopher Paul & Miriam Matthews: “The Russian ‘Firehose of Falsehood’ Propaganda Model”.

  • UNESCO og EU-ressourcer om medie- og informationskompetence.

  • Uafhængige faktatjek-organisationer og medieforskningscentre.

Indholdsfortegnelse