Prosa betydning

Prosa er betegnelsen for løbende, ubundet sprog - altså tekst, der ikke er underlagt fast metrik, rim eller faste linjeskift som i poesi

Ordet bruges både om formen (måden at skrive på) og om konkrete tekster, fra romaner og noveller til artikler, rapporter og hverdagssprog.

Betydning

Prosa beskriver sprog og tekst, der er struktureret i hele sætninger og afsnit, uden formelle metriske krav. Prosa dækker en meget bred vifte af genrer og formål: skønlitteratur (f.eks. romaner, noveller), faglitteratur (sagprosa), journalistik, breve, dagbøger, taler, rapporter og alMINdelig samtale.

I udvidet, værdiladet brug kan man tale om en teksts prosa for at karakterisere stilen: “klar prosa”, “tør prosa” eller “blomstrende prosa”. Adjektivet prosaisk betyder “nøgtern” eller “hverdagslig” og kan både være neutralt og let negativt (“kedeligt nøgtern”).

Grammatik og bøjning

  • Ordklasse: substantiv (fælleskøn)

  • Tællelighed: som regel utælleligt (masseord)

Form Eksempel
Ubestemt ental prosa
Bestemt ental prosaen
Flertal - (sjældent; bruges normalt ikke)

Typiske kollokationer: skrive prosa, prosatekst, prosastykke, prosaform, prosasprog, kort prosa, lang prosa, knap prosa, blomstrende prosa, klar prosa.

Etymologi

Ordet kommer via fransk prose fra latin prōsa (ōrātiō), “lige-ud (tale)”, afledt af prorsus/prorsum “fremad, lige ud”. Kerneideen er “direkte, ubunden tale” i modsætning til metrisk bundet vers.

Brug og kontekst

Prosa bruges om næsten al tekst, der ikke er digt i versform. I litterære sammenhænge skelnes ofte mellem skønlitterær prosa (roman, novelle, prosadigt) og sagprosa (faglitteratur, artikler, rapporter). I retorik og skrivning omtales prosaens klarhed, disposition, syntaks og stilniveau.

Værd at bemærke: prosa og sagprosa er ikke det samme. Sagprosa er en underkategori af prosa (ikke-fiktion). En roman er prosa, men ikke sagprosa.

Eksempler på brug

  • “Romanen er skrevet i en stram og præcis prosa.”

  • “Rapportens prosa er tør, men meget klar.”

  • “Hun skriver både lyrik og prosa.”

  • “Teksten veksler mellem prosa og vers.”

  • “Forlaget efterlyser kort prosa til en antologi.”

  • “Han omarbejdede foredraget til læsevenlig prosa.”

  • “Bogen er et eksempel på blomstrende, billedrig prosa.”

  • “I prosadigtet udnyttes prosaens form, men med poetisk intensitet.”

  • “Artiklens prosa lider under for mange fagtermer.”

  • “Hendes prosa er økonomisk: ingen overflødige ord.”

Genrer, der typisk er prosa:

  • Skønlitteratur: roman, novelle, kortprosa, prosadigt, essay, dagbog, erindringer

  • Sagprosa: lærebog, artikel, kronik, reportage, manual, rapport, juridisk tekst

  • Kommunikation: e-mail, brev, tale, memo, anmeldelse

Undergenrer og beslægtede former

  • Roman: længere, fiktiv prosafortælling

  • Novelle: kortere fiktiv prosatekst med koncentreret forløb

  • Kortprosa/flash fiction: meget kort fiktionsprosa

  • Essay: undersøgende, reflekterende prosa

  • Sagprosa: ikke-fiktiv prosa (faglige og informative tekster)

  • Prosadigt: en hybridform med prosasats men poetisk sprog og rytme

Stilistiske kendetegn

  • Syntaks: bygger på hele sætninger og afsnit

  • Rytme: kan være rytmisk, men ikke bundet af metrum

  • Register: spænder fra hverdagsnært til højlitterært

  • Virkemidler: billedsprog, fortællerstemme, dialog, komposition, tone

  • Typografi: løbende tekst med standardtegnsætning; linjeskift styrer struktur, ikke rytme

Forskellen mellem prosa og poesi

Prosa Poesi/vers
Løbende tekst i sætninger og afsnit Opdelt i verslinjer og strofer
Ingen krav om metrum eller rim Ofte metrum, rytme og evt. rim
Visuel form følger indhold og logik Visuel form er del af udtrykket
Alle typer emner og formål Fokuserer ofte på intensitet og koncentration

Grænserne kan overlappe: prosadigte bruger prosaens form og poesiens virkemidler; fri vers kan ligne prosa visuelt, men er stadig vers baseret på linjebrud og poetisk struktur.

Synonymer og relaterede termer

  • Synonymer (kontekstafhængige): løbende tekst, ubunden stil, (i nogle sammenhænge) sagprosa

  • Relaterede ord: prosatekst, prosastykke, prosaist (prosaforfatter), prosaisk (adj.), prosaisme

Antonymer

  • Poesi

  • Vers

  • Lyrik

  • Metrisk digtning

Historisk udvikling (kort overblik)

Prosa har rødder i de ældste skrevne traditioner (lovtekster, historieskrivning, taler). I Europa fik prosaen enorm udbredelse med bogtrykkerkunsten og senere med romanens fremmarch fra oplysningstiden og frem. På dansk blev prosaen dominerende i både skønlitteratur og sagprosa gennem 1700- og 1800-tallet, og den er i dag den mest udbredte tekstform i uddannelse, administration, medier og litteratur.

Udtryk og faste vendinger

  • klar prosa: letlæst, tydeligt formuleret tekst

  • tør prosa: lidt kedelig, ofte meget nøgtern stil

  • blomstrende prosa: billedrig, ornamenteret stil

  • prosa og poesi: standardmodsætning mellem to hovedformer

Brug i faglige sammenhænge

  • Juridisk prosa: præcis, formaliseret og entydig

  • Akademisk prosa: dokumenterende, kildehenvisende, metodisk

  • Teknisk prosa: instruktiv, terminologisk, målorienteret

  • Journalistisk prosa: informativ, fortællende, varieret efter genre

Prosa i andre sprog

  • Engelsk: prose

  • Tysk: Prosa

  • Fransk: prose

  • Spansk: prosa

  • Norsk/Svensk: prosa

  • Latin: prosa (oratio)

Ofte forvekslet med

  • Sagprosa: er ikke det samme som prosa i sig selv; det er prosa uden fiktion.

  • Fri vers: kan ligne prosa grafisk, men er stadig poesi, fordi linjebrud og poetisk struktur er bærende.

Se også

  • Poesi

  • Vers

  • Lyrik

  • Sagprosa

  • Roman

  • Novelle

  • Essay

  • Retorik

  • Stilistik

Indholdsfortegnelse