Protein i urinen betydning

Protein i urinen er en samlet betegnelse for, at der udskilles mere protein via urinen end normalt. Nyrernes glomeruli fungerer normalt som et filter, der tilbageholder større proteiner som albumin, mens tubuli kan genoptage mindre mængder. Når denne balance forstyrres, kan protein slippe ud i urinen.

• Normal udskillelse: typisk under ca. 150 mg totalprotein pr. døgn, og meget lav albuminudskillelse.
• Proteinuri: forhøjet total proteinudskillelse; bruges både generelt og i snævrere forstand om forhøjet udskillelse målt ved standardtests.
• Albuminuri: specifikt forhøjet udskillelse af albumin.

Medicinsk set inddeles albuminudskillelse ofte efter internationale retningslinjer (KDIGO) i kategorier baseret på albumin-kreatinin-ratio (ACR) i en spot-urin:

Ved døgnsamling opererer man ofte med:

• Normal totalprotein: < 150 mg/døgn.
• Albuminuri: albumin ≥ 30 mg/døgn.
• Nefrotisk niveau: totalprotein ≥ 3,5 g/døgn.

• Protein: fra græsk proteios (“først, vigtigst”), navngivet som “protein” af J. J. Berzelius i 1830’erne.
• Urin: fra latin urina, græsk ouron.
• Proteinuri: sammensat af “protein” + suffikset -uri/-uri fra græsk ouron (urin) - “protein i urin”.
• Albuminuri: albumin + -uri; specifikt om albumin i urinen.

• Albuminuri (A1-A3): mest anvendt i nyremedicinsk risikovurdering.
• Ortostatisk proteinuri: proteinudskillelse, der optræder i oprejst stilling, typisk hos unge, og forsvinder i hvile/nat.
• Forbigående (funktionel) proteinuri: kan ses ved feber, hård fysisk aktivitet, dehydrering eller stress.
• Nefrotisk proteinuri: meget høj udskillelse (ofte ≥ 3,5 g/døgn) og associeret med ødemer, lavt serumalbumin og hyperlipidæmi.
• Bence Jones-proteinuri: udskillelse af frie lette kæder ved fx myelomatose; fanges ikke altid af almindelig stix.

Protein i urinen kan være harmløst og forbigående, men er også et centralt tegn ved mange sygdomme:

• Nyresygdom: glomerulonefrit, diabetisk og hypertensiv nefropati, fokal segmental glomerulosklerose, minimal change-sygdom m.fl.
• Diabetes: tidlig albuminuri er en markør for diabetisk nyrepåvirkning og kardiovaskulær risiko.
• Hypertension: øget albuminuri korrelerer med organskade og risiko.
• Graviditet: proteinuri sammen med forhøjet blodtryk kan indikere præeklampsi (klinisk vurdering nødvendig).
• Infektioner og systemiske tilstande: urinvejsinfektion, feber, inflammatoriske sygdomme, hjertesvigt m.fl.

Bemærk: Proteinuri er et laboratoriefund - ikke en diagnose i sig selv. Vurdering kræver klinisk sammenhæng, gentagelsesmålinger og evt. udredning.

• Urinstix: semikvantitativ (negativ, trace, + til +++); mest følsom for albumin; kan påvirkes af urinens koncentration og pH.
• Albumin-kreatinin-ratio (ACR): spot-urin, justerer for fortynding; foretrukket til screening/monitorering ved diabetes, hypertension og kronisk nyresygdom.
• Protein-kreatinin-ratio (PCR): spot-urin for totalprotein; anvendes især ved udtalt proteinuri.
• Døgnurin: 24-timers opsamling kan anvendes, men er mere besværlig og sårbar for opsamlingsfejl.

Præanalytiske forhold: Morgenurin anbefales ofte; kraftig motion, feber, menstruation, urinvejsinfektion og meget koncentreret/fortyndet urin kan forvrænge resultater.

• Lægen fandt protein i urinen ved den årlige diabeteskontrol.
• Din ACR ligger i A2-området, hvilket betyder moderat øget albuminuri.
• Efter et maraton sås forbigående proteinuri, som normaliserede sig i løbet af få dage.
• Gravide med forhøjet blodtryk og protein i urin vurderes for præeklampsi.
• Urinstix var positiv for protein, men opfølgende ACR var normal - sandsynligvis en falsk positiv.
• Patienten har nefrotisk niveau af proteinuri og udtalte ødemer.
• Ved myelomatose kan stix være negativ, selv om der er proteinuri (Bence Jones).
• Ortostatisk proteinuri hos en ung mand blev bekræftet med normal nat-urin.
• Kontrolmåling viser fald i albuminuri efter opstart af ACE-hæmmer.
• Med A1-albuminuri og normal eGFR følges patienten med rutinemæssig kontrol.

• Protein i urin/urinen
• Proteinuri (fællesbetegnelse)
• Albuminuri (specifikt albumin)
• Mikroalbuminuri (ældet term for A2; bruges stadig i praksis)
• Makroalbuminuri (A3; udtalt albuminudskillelse)
• Urinprotein

• Negativ urinstix for protein
• Normal albuminudskillelse (A1)
• Protein-fri urin (analytisk: under detektionsgrænse)
• Normoalbuminuri

• 1800-tallet: Richard Bright beskrev sammenhængen mellem albumin i urin og nyresygdom (“Bright’s disease”).
• Klassiske tests omfattede varme-/eddikesyre-test og Hellers ringtest med salpetersyre.
• 1840’erne: Bence Jones beskrev lette kæde-proteiner i urin hos patienter med myelomatose.
• Moderne æra: Standardiserede immunologiske metoder, ACR/PCR og internationale retningslinjer (fx KDIGO) muliggør risikostratificering.

• protein i urinen, protein i urin (begge ses i dansk fagsprog og hverdagssprog).
• Hyppige kollokationer: positiv stix for protein, forhøjet ACR, moderat/udtalt albuminuri, nefrotisk proteinuri, forbigående proteinuri.

• Falsk positiv stix: alkalisk urin, koncentreret urin, kontamination.
• Falsk negativ stix: ikke-albumin-proteiner (fx Bence Jones) påvises dårligt.
• Enkeltmåling: En isoleret forhøjelse bør ofte bekræftes, medmindre der er akut klinik.
• Infektion: UVI kan midlertidigt øge proteinudskillelse; gentag efter behandling for at vurdere varigt niveau.

• Albumin
• Kreatinin og eGFR
• Kronisk nyresygdom (CKD)
• Præeklampsi
• Glomerulonefrit

Oplysningerne her er generelle og kan ikke erstatte individuel lægelig vurdering. Ved vedvarende eller udtalt protein i urinen, graviditet med mistanke om præeklampsi, hævelser, skummende urin, forhøjet blodtryk eller andre symptomer bør man kontakte læge for vurdering og evt. yderligere udredning.