Provenuet betydning

Provenuet er den indtægt, der kommer ud af en konkret kilde eller begivenhed - typisk et salg, en skatte- eller afgiftsordning, en udstedelse af værdipapirer, en kollekt eller lignende

Ordet forekommer ofte i bestemt form: provenuet (f.eks. “provenuet fra salget”), og betegner den samlede sum, der indgår, før eller efter omkostninger afhængigt af konteksten.


Betydning

Provenuet betegner den (samlede) indtægt fra en specifik aktivitet eller ordning. Det bruges især inden for økonomi, finans, forvaltning og jura. I mange sammenhænge forstås provenu som den brutto-indtægt, medmindre det præciseres (f.eks. “nettoprovenuet” efter omkostninger). I offentlig økonomi taler man ofte om statens eller kommunens provenu fra en given skat eller afgift.

  • Bruttoprovenu: Indtægt før fradrag for omkostninger.
  • Nettoprovenu: Indtægt efter fradrag for omkostninger, gebyrer, provision m.m.
  • Salgsprovenu: Det beløb, der indgår ved et salg (f.eks. af en ejendom eller aktier).
  • Skatte-/afgiftsprovenu: De indtægter, der tilflyder det offentlige fra en specificeret skat/afgift.

Bemærk: Provenu adskiller sig fra både omsætning (den samlede salgsindtægt i en virksomhed over en periode) og overskud (indtægter minus omkostninger). Provenu knytter sig typisk til én bestemt disposition, ordning eller kilde.


Etymologi

Ordet kommer via fransk provenu (“det, der er fremkommet/tilflydt”) afledt af verbet provenir (“at komme fra, udspringe af”), som igen går tilbage til latin provenire (“komme frem, vokse frem”). Den finansielle betydning “indtægt/udbytte af noget” er etableret i moderne europæiske sprog gennem administrativ og handelsmæssig brug.


Udtale, bøjning og ordklasse

Ordklasse Substantiv (neutrum)
Udtale (IPA) [pʁo.veˈnyː] eller [pʁo.vəˈnyː]
Grundform et provenu
Bestemt form provenuet
Genitiv provenuets
Flertal (sjældent) provenuer/provenuerne; ordet bruges overvejende i ental som mængdeord
Stavelse pro-ve-nu
Register Formelt/administrativt

Eksempler på brug

  • Provenuet fra auktionen går ubeskåret til velgørenhed.”
  • “Kommunen forventer et merprovenu på 25 mio. kr. fra den nye dækningsafgift.”
  • “Efter mæglersalær og tinglysningsafgifter udgør nettoprovenuet 2,1 mio. kr.”
  • Provenuet fra bøderne øremærkes til trafiksikkerhedsprojekter.”
  • “Udstedelsen af nye aktier indbragte et bruttoprovenu på 750 mio. kr.”
  • “Skatteministeriet har opjusteret skønnet for skatteprovenuet i 2027.”
  • “Ved realisation af pant tilfalder provenuet først panthaverne i prioriteret rækkefølge.”
  • “Fondens provenu fra lotteriet fordeles mellem tre programmer.”
  • “Kunstneren har krav på en andel af provenuet ved videreoverdragelse af værket (droit de suite).”
  • “Hvis arrangementet aflyses, tilbagebetales billetterne, og eventuelt provenu bortfalder.”
  • “Ændringen i registreringsafgiften giver et lavere provenu end forventet.”
  • “Låneoptagelsen giver et provenu, som anvendes til refinansiering og investeringer.”

Nuancer og afgrænsninger

  • Provenu vs. indtægt: Indtægt er et bredt regnskabsbegreb; provenu er indtægt fra en specifik kilde eller hændelse.
  • Provenu vs. omsætning: Omsætning er den samlede salgsindtægt i en periode; provenu knytter sig til et bestemt salg/en ordning.
  • Provenu vs. overskud: Overskud er indtægter minus omkostninger; provenu kan være før (brutto) eller efter (netto) omkostninger - angivelse er vigtig.
  • Juridisk nuance: “Provenuet af kriminalitet” forstås som det ulovlige udbytte (kan konfiskeres).

Synonymer og nærstående udtryk

  • Synonymer (afhængigt af kontekst): indtægt, udbytte, afkast, salgsindtægt, indkomst, brutto-/nettoindtægt, udlodning (delvis), udbytte (særligt om aktier/kriminaludbytte).
  • Faglige sammensætninger: skatteprovenu, afgiftsprovenu, salgsprovenu, bruttoprovenu, nettoprovenu, merprovenu, provenuberegning, provenuskøn.

Antonymer og kontraster

  • Antonymer (økonomisk modpol): udgift, omkostning, tab, underskud.
  • Relaterede kontrastpar: brutto vs. netto; indtægt vs. udgift.

Historisk udvikling og brug

Brugen af provenu i dansk har rødder i administrative og finansielle tekster påvirket af fransk. I 1900-tallet blev ordet almindeligt i offentlige budgetter, skattepolitik og forretningsjura. I dag forekommer det hyppigt i:

  • Offentlig økonomi: skøn over provenu af reformer, afgiftsændringer og kontroller.
  • Kapitalmarkeder: emissions- og salgsprovenuer, prospekter, anvendelse af provenu (use of proceeds).
  • Ejendomshandel: opgørelse af salgsprovenu i slutsedler og refusionsopgørelser.
  • Jura: fordeling af realisationsprovenu, konfiskation af udbytte.

Typiske sproglige konstruktioner

  • “Provenuet fra [kilde/aktivitet] …”
  • “Provenuet tilfalder [modtager] …”
  • “Provenuet anvendes til [formål] …”
  • “Forventet/anslået provenu er …”
  • “Et merprovenu/mindreprovenu på …”
  • Nettoprovenuet efter omkostninger er …”

Hyppige misforståelser

  • Brutto eller netto? Medmindre andet er angivet, kan provenu i praksis opfattes som brutto. Skriv “nettoprovenu”, hvis omkostninger er fratrukket.
  • Forveksling med omsætning: Provenu er knyttet til én kilde eller begivenhed; omsætning dækker hele salget i en periode.
  • Pluralbrug: Pluralformen forekommer, men ordet bruges oftest i ental som mængdeord i officiel stil.

Relaterede termer (“se også”)

  • Omsætning - samlet salgsindtægt over en periode.
  • Indtægt - bredt regnskabsbegreb for tilførsel af økonomiske værdier.
  • Overskud - positivt resultat efter omkostninger.
  • Afkast - afledt indtjening/forrentning af en investering.
  • Udbytte - udbetaling til aktionærer; også “udbytte af kriminalitet”.

Korte huskeregler

  • Tænk “indtægten fra noget bestemt” = provenu.
  • Angiv altid brutto eller netto for klarhed.
  • Brug bestemt form, når kilden er kendt: “provenuet fra …”.