Psykopat betydning

Ordet psykopat bruges på to hovedmåder:

• Hverdagssprog: Som et stærkt negativt ladet ord om en person, der virker kold, egoistisk, ufølsom eller farlig. Denne brug er ofte upræcis og kan være stigmatiserende.
• Faglig kontekst: Som beskrivende betegnelse for et psykopatisk træk-mønster kendetegnet ved blandt andet overfladisk charme, manglende empati og samvittighed, manipulerende adfærd, impulsivitet og ansvarsløshed.

Det er vigtigt at skelne mellem populær og klinisk brug. Ikke alle, der udviser hård eller egoistisk adfærd, er psykopater i faglig forstand, og mange med psykopatiske træk begår aldrig kriminalitet.

Psykopat kommer af græsk psyche (sjæl, sind) og pathos (lidelse/tilstand). Via tysk (Psychopath) og engelsk (psychopath) kom ordet ind i dansk i slutningen af 1800-tallet. Historisk blev beslægtede udtryk brugt bredt om sindslidelser, men betydningen indsnævredes i løbet af 1900-tallet til et specifikt personlighedsmønster.

I nutidig psykologi/psykiatri omtales psykopati som et forskningsbaseret personlighedskonstrukt snarere end en selvstændig diagnose. De mest udbredte diagnosemanualer anvender nærliggende kategorier:

• DSM-5/DSM-5-TR: Antisocial personlighedsforstyrrelse (ASPD). Nogle modeller opererer med specifikatorer, der fanger psykopatiske træk (fx hårdhed, følelsesmæssig kulde).
• ICD-10/ICD-11: Dyssocial/antisocial personlighedsforstyrrelse.

Et ofte brugt forsknings- og retspsykiatrisk redskab er Hares Psychopathy Checklist-Revised (PCL-R), som vurderer en række interpersonelle, affektive og adfærdsmæssige træk. Måleinstrumenter som PCL-R anvendes af uddannede fagfolk og er ikke egnet til selvdiagnosticering.

Forskningen beskriver psykopatiske træk i flere domæner. Følgende punkter er typiske, men varierer i grad og form og skal forstås som generelle indikatorer, ikke som en tjekliste til diagnose:

• Interpersonelle: Overfladisk charme, grandios selvopfattelse, løgnagtighed, manipulerende adfærd.
• Affektive: Overfladiske følelser, mangel på empati, skyld og samvittighed, følelsesmæssig kulde.
• Livsstil/Adfærd: Behov for stimulation/risikosøgning, impulsivitet, ansvarsløshed, manglende langsigtet planlægning.
• Antisocialt mønster: Tendens til norm- og lovovertrædelser (men ikke nødvendigvis tilstede hos alle).

Træk findes på et spektrum i befolkningen. De fleste mennesker kan vise enkelte af disse træk fra tid til anden uden at opfylde kriterier for en forstyrrelse.

• Psykopati: Det underliggende træk-konstrukt; bruges ofte i forskning.
• Sociopat: Populært (ikke-teknisk) ord; nogle bruger det om antisocial adfærd, der især ses som miljøbetinget. I praksis bruges sociopat og psykopat ofte i flæng i hverdagen.
• Antisocial/dyssocial personlighedsforstyrrelse: Diagnoser i DSM/ICD, der overlapper med psykopati, men ikke er identiske.
• Narcissistisk personlighedsforstyrrelse: En anden personlighedsforstyrrelse med mulig overlap (grandiositet, mangel på empati), men forskellig i kerne og forløb.
• Psykotisk/psykose: Betyder realitetsbrist (fx hallucinationer); må ikke forveksles med psykopati, som handler om personlighedstræk, ikke vrangforestillinger.
• Psykopatologi: Generel betegnelse for læren om psykiske lidelser; ikke specifikt for psykopati.

• 1800-tallet: Begreber som “moral insanity” (J. C. Prichard) beskrev personer med alvorlige karakterologiske afvigelser uden åbenlys psykose.
• Midt 1900-tallet: Hervey Cleckleys The Mask of Sanity (1941) beskrev den “maskerede” normalitet: velfungerende ydre sammen med følelsesmæssig kulde.
• Senere 1900-tallet: Robert D. Hare udviklede PCL-R, som blev standard i retspsykiatrisk forskning og risikovurdering.
• Nutid: Forskning differentierer mellem psykopatiske træk (fx “boldness”, “meanness”, “disinhibition”) og undersøger både genetiske, biologiske og miljømæssige bidrag.

• Ordklasse og bøjning: Substantiv; fælleskøn: en psykopat, flertal: psykopater. Tillægsord: psykopatisk.
• Stavelse og tryk: sy-ko-pat (tryk på sidste stavelse).
• Stilniveau: Stærkt ladet; i formelle tekster bruges oftere psykopatiske træk eller antisocial/dyssocial personlighedsforstyrrelse.
• Hyppige kollokationer: psykopatisk adfærd, klinisk psykopati, kold og beregnende, overfladisk charme.

• Synonymer (kontekstafhængige): sociopat (populært), person med psykopatiske træk, antisocial (delvist overlappende), dyssocial.
• Beslægtede betegnelser (ikke strengt synonyme): manipulator, beregnende, følelseskold.
• Antonymer (egenskaber): empatisk, samvittighedsfuld, prosocial, medfølende, ansvarlig.

Bemærk: Visse ord som galning er nedsættende og upræcise og frarådes i neutral beskrivelse.

• “Dokumentaren undersøger, om gerningsmanden udviste psykopatiske træk.”
• “I populærkulturen fremstilles psykopaten ofte som uhyggeligt charmerende og manipulerende.”
• “Forskeren anvendte PCL-R til at vurdere graden af psykopati i stikprøven.”
• “Det er misvisende at kalde enhver hård chef for en psykopat.”
• “Retten lagde vægt på hans mangel på empati og ansvarsløshed.”
• “Hun beskrev ekskæresten som manipulerende, men understregede, at han næppe var psykopat i klinisk forstand.”
• “Artiklen skelner mellem sociopati og psykopati i historisk perspektiv.”
• “Begrebet forveksles ofte med psykose, men de to er grundlæggende forskellige.”

• Ikke ensbetydende med vold: Mange med høje psykopatiske træk er ikke voldelige; nogle fungerer i højstatusmiljøer.
• “Seriemorder”-stereotypen: Populærkulturen overdriver ofte sammenhængen mellem psykopati og ekstrem kriminalitet.
• Behandling og forløb: Forskning diskuterer, i hvilken grad og hvordan træk kan ændres; udsagn om “ubehandelig” er forsimplede.
• Stigmatisering: Ukritisk brug af ordet kan skade og sløre vigtige nuancer i både forskning og praksis.

Studier har anslået, at markante psykopatiske træk forekommer hos en mindre andel af befolkningen (ofte omkring 1 %, men estimater varierer). I udvalgte grupper, såsom fængselsindsatte, rapporteres væsentligt højere forekomster. Tallene afhænger dog af definition, målemetode og kontekst.

• Engelsk: psychopath
• Tysk: Psychopath
• Fransk: psychopathe
• Svensk: psykopat
• Norsk: psykopat

• Psykopati
• Sociopat
• Antisocial personlighedsforstyrrelse
• Empati
• Psykose
• Psykopatologi