Ptsd betydning

Ordet ptsd (oftest skrevet med store bogstaver: PTSD) står for posttraumatisk stresslidelse – en psykiatrisk tilstand, der kan opstå efter at have oplevet, været udsat for eller bevidnet en ekstremt truende, voldsom eller katastrofal begivenhed. Tilstanden kendetegnes typisk ved genoplevelser, undgåelsesadfærd, vedvarende negative ændringer i tanker og følelser samt øget vagtsomhed/arousal. I dansk kontekst bruges både den engelske forkortelse PTSD og det fulde danske navn.

Betydning og definition

Posttraumatisk stresslidelse (PTSD) er en traumerelateret psykisk lidelse. Diagnosen forudsætter:

  • Eksponering for traume (fx alvorlig ulykke, vold, krig, overgreb, naturkatastrofe; også indirekte eksponering kan være relevant, fx hos hjælpearbejdere).

  • Karakteristiske symptomer i bestemte klynger (se nedenfor).

  • Varighed over 1 måned samt væsentlig funktionspåvirkning (arbejde, studie, relationer m.m.).

SymptomklyngeTypiske eksempler
GenoplevelseUfrivillige erindringer, flashbacks, mareridt, stærk følelses- eller kropslig reaktion ved påmindelser.
UndgåelseUndgå tanker, følelser, steder, personer eller aktiviteter, der minder om traumet.
Negative ændringer i tanker/følelserSkyld/skam, vedvarende negativt syn på sig selv/verden, følelsesløshed, mindsket interesse, hukommelsesbrister om dele af hændelsen.
Øget arousal/vagtsomhedSøvnbesvær, irritabilitet, koncentrationsvanskeligheder, hypervigilans, sammenfaren.

I DSM‑5 klassificeres PTSD blandt “Traume- og stressrelaterede forstyrrelser”. ICD‑11 opererer derudover med en særskilt diagnose for kompleks PTSD (CPTSD), hvor der foruden kerne-PTSD-symptomer ses vedvarende vanskeligheder med følelsesregulering, negativ selvopfattelse og relationelle problemer (se mere nedenfor).

Etymologi og forkortelse

  • PTSD er en engelsk forkortelse for Post‑Traumatic Stress Disorder; på dansk: posttraumatisk stresslidelse.

  • Udtrykket blev formaliseret som diagnose i DSM‑III (1980). Tidligere betegnelser omfattede bl.a. “shell shock” (1. verdenskrig), “battle fatigue” (2. verdenskrig) og 1800‑tallets “railway spine” efter jernbaneulykker.

  • I løbende tekst ses både “PTSD” og “ptsd”; i fagsprog anbefales store bogstaver.

  • Udtale på dansk er ofte bogstav for bogstav: “pe‑te‑es‑de”.

Grammatik, skrivemåde og stil

  • Substantivisk brug: “en PTSD‑diagnose”, “personer med PTSD”.

  • Bindestregsformer i sammensætninger: “PTSD‑symptomer”, “PTSD‑behandling”, “PTSD‑ramt”.

  • Uformelt ses “posttraumatisk stress” som kortform, men fagligt foretrækkes “posttraumatisk stresslidelse”.

  • Nogle vælger “PTS” (uden “D”) i ikke-kliniske sammenhænge for at undgå ordet “lidelse”; dette er ikke standard i officielle klassifikationer.

Relaterede begreber og differentiale diagnoser

  • Kompleks PTSD (CPTSD): ICD‑11‑diagnose; kernesymptomer som ved PTSD plus vedvarende vanskeligheder i følelsesregulering, selvopfattelse og relationer, typisk efter langvarige eller gentagne traumer (fx barndomsovergreb, tortur).

  • Akut stressreaktion/akut stressforstyrrelse (ASD): PTSD‑lignende symptomer i de første uger efter et traume; varer symptomerne ved og opfylder kriterier efter en måned, kan PTSD overvejes.

  • Tilpasningsreaktion: Psykisk belastningsreaktion på stressende livsbegivenheder, der ikke nødvendigvis er traumer i PTSD‑forstand.

  • “Moral injury”: Belastning ved handlinger eller hændelser i strid med egne moralske værdier; kan overlappe med PTSD men er ikke en formel diagnose.

  • Sekundær traumatisering/vicarious trauma: Belastningsreaktion hos personer, der arbejder med traumemateriale (fx behandlere, redningsfolk).

  • Differentialdiagnoser: Depression, generaliseret angst, OCD, panikangst, personlighedsforstyrrelser, kompliceret sorg, psykose, neurokognitive følger efter hjernerystelse/TBI. Ofte forekommer komorbiditet.

Eksempler på brug

  • “Hun fik en PTSD‑diagnose et halvt år efter ulykken.”

  • “Veteranen modtager PTSD‑behandling med traume‑fokuseret terapi.”

  • “Mareridt og flashbacks er almindelige PTSD‑symptomer.”

  • “Der blev etableret et tilbud til PTSD‑ramte efter katastrofen.”

  • “Han har kompleks PTSD efter mangeårige overgreb i barndommen.”

  • “Undgåelse af påmindelser kan vedligeholde PTSD.”

  • “Artiklen sammenligner PTSD og akut stressforstyrrelse.”

  • “EMDR er en evidensbaseret metode i PTSD‑behandling.”

  • “Rapporten beskriver højere forekomst af PTSD blandt flygtninge.”

  • “Hun oplevede PTSD‑lignende symptomer, men opfyldte ikke alle kriterier.”

  • “Forskerne undersøgte risikofaktorer for PTSD efter naturkatastrofer.”

Synonymer og relaterede termer

  • Posttraumatisk stresslidelse (formelt dansk navn).

  • Posttraumatisk stress (uformelt, men mindre præcist).

  • Traumerelateret stresslidelse (beskrivende, ikke officiel betegnelse).

  • PTSD (forkortelse; mest anvendt).

  • Historiske/kontekstuelle termer (ikke synonyme i moderne forstand): “krigstraume”, “granatchok/shell shock”, “battle fatigue”.

Antonymer og kontrastbegreber

Der findes ingen egentlige leksikalske antonymer, men i fagsproglig og populær brug kontrasteres PTSD ofte med:

  • Resiliens/psykisk robusthed (evne til at komme sig efter belastning).

  • Psykisk trivsel eller fravær af betydelige traumerelaterede symptomer.

Historisk udvikling

Fænomenet er beskrevet gennem århundreder, men først i 1980 blev PTSD en formel diagnose i DSM‑III, bl.a. på baggrund af forskning og erfaringsbaserede indsatser efter Vietnamkrigen samt voksende opmærksomhed på traumer efter vold, ulykker og katastrofer. I DSM‑5 (2013) flyttedes PTSD til kapitlet om traume‑ og stressrelaterede lidelser. ICD‑11 (2019) indførte desuden kompleks PTSD som selvstændig diagnose.

Udbredelse, risikofaktorer og forløb

  • Forekomst: På tværs af lande anslås livstidsforekomst typisk omkring 3–8 %, afhængigt af befolkning og målemetode. Forekomsten er højere i grupper med høj traumebelastning (fx krigsveteraner, flygtninge, personer udsat for voldtægt eller grov vold).

  • Risikofaktorer: Gentagne/langvarige traumer, tidlige barndomsbelastninger, høj traumaintensitet, manglende social støtte, tidligere psykisk sårbarhed, visse biologiske/genetiske faktorer.

  • Beskyttende faktorer: Støttende netværk, tryghed efter hændelsen, adgang til evidensbaseret behandling, coping‑strategier og resiliens.

  • Forløb: For nogle er forløbet episodisk med gradvis bedring; for andre kan symptomerne være vedvarende uden behandling. Komorbiditet (fx depression, misbrug) er almindelig og kan forværre forløbet.

Behandling og støtte (overblik)

Flere metoder har dokumenteret effekt ved PTSD. Behandling tilpasses individuelt og kan omfatte:

  • Traumefokuseret kognitiv adfærdsterapi (TF‑KAT), herunder Prolonged Exposure (PE) og Cognitive Processing Therapy (CPT).

  • EMDR (Eye Movement Desensitization and Reprocessing).

  • Medicin (især SSRI‑antidepressiva) kan afhjælpe enkelte symptomdomæner; andre midler anvendes selektivt (fx mod mareridt), afhængigt af evidens og klinisk vurdering.

  • Psykoedukation, søvn- og stresshåndtering, inddragelse af pårørende og stabilisering ved komplekse forløb.

Diagnose og behandling varetages af sundhedsprofessionelle. Hvis man selv eller en nær har symptomer, anbefales det at søge faglig vurdering.

Brug og sprogbemærkninger

  • Brug betegnelsen præcist; undgå at kalde almindelig hverdagspres for “PTSD”, da det kan trivialisere tilstanden.

  • Vær opmærksom på personsprog: “personer med PTSD” frem for reduktive betegnelser.

  • I faglig sammenhæng angives oftest den fulde betegnelse ved første nævnelse: “posttraumatisk stresslidelse (PTSD)”.

Lille ordliste

ForkortelseDanskEngelsk
PTSDPosttraumatisk stresslidelsePost‑Traumatic Stress Disorder
CPTSDKompleks posttraumatisk stresslidelseComplex PTSD
ASDAkut stressforstyrrelse/reaktionAcute Stress Disorder

Se også

  • Traume (psykologi)

  • Resiliens

  • Eksponeringsterapi

  • EMDR

  • Kognitiv adfærdsterapi

  • Kompliceret sorg