Quisling betydning
Quisling betyder en forræder, især en person der samarbejder med en fjendtlig besættelsesmagt mod sit eget land
Ordet bruges også bredere om én, der svigter sin egen gruppe, sag eller organisation for at støtte en modpart. Det bærer en stærkt nedsættende, moralsk fordømmende tone.
Betydning
En quisling er typisk:
- Landsforræder: En person, der aktivt støtter eller samarbejder med en fjendtlig magt mod sit eget land, ofte under krig eller besættelse.
- Kollaboratør i nedsættende forstand: Én der indgår i eller fremmer et marionetstyre eller besættelsesmagtens interesser.
- Udvidet, overført betydning: En, der svigter sin gruppe (parti, bevægelse, arbejdsplads, fællesskab) og arbejder for en modstander. Denne brug er retorisk og kraftigt værdiladet.
Konnotationen er gennemgående negativ; ordet antyder illoyalitet, opportunisme og moralsk svigt.
Etymologi og oprindelse
Ordet stammer fra navnet på den norske politiker Vidkun Quisling (1887-1945), leder af partiet Nasjonal Samling. I forbindelse med Tysklands invasion af Norge i april 1940 forsøgte han et statskup og samarbejdede siden tæt med nazisterne. Hans efternavn blev i den britiske presse i 1940 taget i brug som fællesnavn for en forræder, og ordet spredte sig hurtigt til andre sprog, herunder dansk og norsk.
Siden 2. verdenskrig har quisling været etableret som en international betegnelse for en landsforræderisk kollaboratør.
Udtale og stavning
- Udtale (dansk): omtrent “KVIS-ling”.
- Stavning: quisling med lille forbogstav som fællesnavn; Quisling med stort bogstav når der henvises til personen Vidkun Quisling.
Grammatik og bøjningsformer
Quisling er et substantiv (fælleskøn).
| Form | Eksempel |
|---|---|
| Ubestemt ental | en quisling |
| Bestemt ental | quislingen |
| Ubestemt flertal | quislinger |
| Bestemt flertal | quislingerne |
Afledninger og sammensætninger (bruges især i politisk-historisk sprog): quislingregering, quislingregime, quislingparti. Sjældnere forekommer adjektivisk brug som quislingagtig (“forræderisk, kollaborerende”).
Synonymer og beslægtede ord
- Synonymer (tæt betydning): landsforræder, forræder, kollaboratør (nedsættende), medløber (negativt), marionetleder.
- Nært beslægtede termer: stikker (specifikt om angiver/meddeler), femtekolonnist, opportunist (bredere og mindre specifikt), marionetregering (om styret).
- Mere neutrale eller tekniske: kollaboration, samarbejdspolitik (kan være beskrivende uden værdidom afhængigt af konteksten).
Bemærk: “kollaboratør” kan i speciallitteratur bruges neutralt om “samarbejdspartner”, men i historisk-krigskontekst er ordet typisk negativt - ligesom quisling, der næsten altid er fordømmende.
Antonymer
- patriot
- modstandsmand / modstandskvinde
- frihedskæmper
- loyalist
- landsmand (i positiv, solidarisk betydning)
Eksempler på brug
- Under besættelsen blev han stemplet som en quisling af sine landsmænd.
- Historikeren beskriver, hvordan marionetregeringen fungerede som en quislingregering under krigen.
- At kalde politiske modstandere for quislinger er stærk retorik, der ofte skygger for substansen.
- Partiets afhopper blev af baglandet udskreget som en quisling, selv om han blot skiftede side i en politisk sag.
- Filmen skildrer spændingen mellem modstandsfolk og lokale quislinger.
- Han blev opfattet som quislingagtig, fordi han offentligt støttede besættelsesmagtens direktiver.
- Efter befrielsen blev flere fremtrædende quislinger retsforfulgt for landsforræderi.
- Virksomhedens “whistleblower” blev fejlagtigt kaldt en quisling - men han afslørede ulovligheder, ikke sit land.
Hyppige kollokationer:
- en ren og skær quisling
- politisk/økonomisk quisling (overført brug)
- quislingregering, quislingregime, quislingparti
- at blive stemplet som en quisling
Historisk udvikling og konnotationer
Brugen af quisling er uløseligt forbundet med 2. verdenskrig. Under og efter krigen blev ordet anvendt bredt i Europa om personer og styreformer, der samarbejdede med den tyske besættelsesmagt. I Skandinavien - hvor besættelseserfaringerne stod stærkt - fik ordet en særlig vægt og et vedvarende efterliv i historiske fremstillinger og i dagligsprogets politiske polemik.
I efterkrigstiden er betydningen blevet udvidet metaforisk, men ordet er stadig stærkt nedsættende. I saglig analyse foretrækkes ofte mere præcise termer (fx kollaboratør, medløber eller marionetregering), mens quisling typisk markeres som fordømmende karakteristik.
Brugstips og stil
- Styrkegrad: Meget kraftigt negativt; bør bruges med omtanke.
- Kontekst: Mest naturlig i historiske/krigspolitiske sammenhænge. Metaforisk brug kan virke overdreven eller polemisk.
- Præcision: Overvej, om stikker (angiver), kollaboratør (samarbejder) eller opportunist (selvfordel) er mere dækkende i den konkrete sammenhæng.
Relaterede termer og koncepter
- Landsforræderi: Juridisk og moralsk begreb om at svigte sit land.
- Kollaboration / collaborationisme: Samarbejde med en besættelsesmagt; ideologisk begrundet støtte til en besætter.
- Femte kolonne: Skjulte sympatisører/aktører bag fjendens linjer.
- Marionetregering: Styre underlagt en fremmed magt.
- Vichy-regimet: Ofte nævnt som historisk paralleleksempel på et quislingregime.
Ordet i andre sprog
- Engelsk: quisling (samme betydning; udbredt siden 1940).
- Norsk: quisling (både som egennavn og fællesnavn i betydningen forræder).
- Flere andre europæiske sprog har optaget ordet i lignende form, typisk med reference til 2. verdenskrig.
Noter om kapitalisering og navnebrug
- Quisling (med stort Q) henviser til personen Vidkun Quisling.
- quisling (med lille q) bruges som fællesnavn om en forræder.
Se også
- Vidkun Quisling
- Nasjonal Samling
- Kollaboration
- Femte kolonne
- Vichyregimet
- Landsforræderi
- Modstandsbevægelsen