Radering betydning

Radering betegner primært en grafisk teknik i dybtryk, hvor en tegning ætches (ætses) ned i en metalplade og derefter trykkes på papir som et kunstgrafisk blad. Ordet kan også – sjældnere i moderne sprog – betyde handlingen at viske ud eller slette noget, som man kender fra sammensætninger som radergummi.

Betydning og definitioner

  • Kunstgrafisk teknik (hovedbetydning): En dybtryksteknik, hvor en metalplade (oftest kobber eller zink) dækkes af en syrefast grund. Motivet ridses igennem grunden, og pladen sænkes i et ætsende bad, så de blotlagte linjer uddybes. Pladen indfarves og trykkes på fugtet papir under stor pres, hvilket giver karakteristiske, skarpe linjer og ofte en let pladerand.

  • Slette/vise ud (sekundær, sjældnere): At fjerne noget skrevet eller tegnet, især på papir. Mest bevaret i sammensætninger som radergummi og raderkniv.

Etymologi

Ordet radering går via tysk Radierung (’ætsning, radering’) og verbet radieren (’ridse, æts(e), viske ud’) tilbage til latin radere (’skrabe, skure, barbere’). Denne dobbelthed forklarer, at dansk både har betydningen ’ætsning’ (i kunstgrafik) og den mere sjældne ’sletning’.

Grammatik og bøjning

  • Substantiv: en radering; flertal: raderinger.

  • Verbum: at radere; præt.: raderede; perfektum: har raderet.

  • Substantiv om udøver: en raderer (kunstner, der arbejder med radering).

Teknik og proces (grafisk radering)

  1. Forberedelse af pladen: Kobber- eller zinkpladen slibes og affedtes.

  2. Påføring af grund: En syrefast ætsgrund (hård- eller blødgrund) påføres og opvarmes let.

  3. Tegning: Motivet ridses gennem grunden med en radernål, så metallet blotlægges i linjerne.

  4. Ætsning: Pladen sænkes i et ætsende bad; traditionelt jern(III)chlorid til kobber og salpetersyre til zink (moderne værksteder kan anvende alternative, mere sikre blandinger). Ætsetiden styrer linjernes dybde.

  5. Stop-out og flere bid: Områder kan beskyttes mellem ætsninger for at opbygge tonal dybde og variation.

  6. Indfarvning: Trykfarven arbejdes ned i de ætsede fordybninger; overfladen aftørres, så farven kun bliver i linjerne.

  7. Trykning: Fugtet kobbertrykspapir lægges på pladen og køres gennem en dybtrykspresse. Papiret trækker farven op af fordybningerne.

Resultatet kaldes også en radering (dvs. selve trykket), og udgives ofte i nummererede oplag.

Varianter og beslægtede teknikker

  • Stregætsning: Klassisk linjeradering.

  • Akvatinte: Pulveriseret harpiks smeltes på pladen for at skabe tonefelter med kornet præg.

  • Blødgrund: Giver bløde, kridt- eller blyantslignende spor; teksturer kan overføres.

  • Sugar-lift (sukkerætsning): Penslede former løftes af grunden og ætser som fri penseltekstur.

  • Koldnål (drypoint): Ikke en ætsning, men ofte trykt sammen med radering; linjen ridses direkte i metallet og får en fløjlsagtig grat.

  • Gravering/kobberstik: Linjer skæres med punsel/burin i stedet for at ætse.

Sammenligning med andre trykteknikker

TeknikTrykprincipKendetegn
Radering (ætsning)DybtrykSkarpe linjer, stor detaljegrad, mulighed for mange toner (med akvatinte)
Gravering/kobberstikDybtrykMeget præcise, ofte kølige linjer skåret med burin
KoldnålDybtrykBløde, fløjlsagtige linjer pga. grat
Træsnit/linoleumssnitHøjtrykGrafisk kontrast, trykkes fra de ophøjede partier
LitografiPlantrykFedt–vand-princip; fri, tegnet karakter
SerigrafiGennemtrykFlade farver, høj dækning, skabelonbaseret

Anvendelse og eksempler på brug

Som kunstgrafik:

  • Hun udstillede en serie raderinger af bylandskaber.

  • Museet har en fin samling af 1600-talsraderinger.

  • Kunstneren kombinerede koldnål og akvatinte i samme radering.

  • Oplaget på raderingen er nummereret 5/40.

  • Trykket bærer den karakteristiske pladerand fra kobberpladen.

Som proces/teknik:

  • De studerende lærte at radere på kobber med jern(III)chlorid.

  • Hun raderede motivet op i flere bid for at variere linjedybden.

  • Han valgte blødgrundsradering for at få en kridt-agtig streg.

Som sletning (sjældnere, ofte i sammensætninger):

  • Han tog et radergummi og raderede blyantstregerne væk.

  • En raderkniv kan forsigtigt skrabe små fejl væk i papirets overflade.

Synonymer og relaterede ord

  • Synonymer (grafisk teknik): ætsning (i kunstgrafisk betydning), dybtryk (overordnet kategori).

  • Relaterede teknikker: gravering, kobberstik, koldnål, akvatinte, mezzotint, blødgrund.

  • Værktøj og materialer: radernål, ætsgrund, ætsbad, stoplak, kobber-/zinkplade, kobbertrykspapir, dybtrykspresse.

  • Slette-betydning (relaterede ord): radergummi (viskelæder), raderkniv.

Antonymer og kontraster

  • Teknisk modsætning: højtryk og plantryk (andre trykprincipper end dybtryk).

  • Semantisk (sletning): skrive, påføre, indridse, tegne (i modsætning til at radere/viske ud).

Historisk udvikling

Radering opstod i Nordeuropa i begyndelsen af 1500-tallet, hvor værktøjsdekoration i jern inspirerede kunstnere til at overføre teknikken til billedkunst. Teknikken blev hurtigt udbredt, fordi den tillod en friere og mere tegnet streg end gravering med burin.

I 1600-tallet nåede raderingen et højdepunkt med kunstnere som Rembrandt, der udnyttede teknikken virtuost med kombinationer af stregætsning, koldnål og varierende afsyring. Senere mestrede bl.a. Jacques Callot, Giovanni Battista Piranesi, Francisco Goya og James McNeill Whistler teknikken på forskellige måder. I moderne tid har radering været central i den originale grafik, også i værksteds- og akademisammenhænge, og den bruges fortsat både traditionelt og i kombination med nyere, mindre giftige ætsmetoder.

Materialer, værktøj og sikkerhed

  • Plader: Kobber (fin detaljegengivelse, holdbart), zink (billigere, ætser hurtigere), stål (sjældnere, meget slidstærkt).

  • Ætsmidler: Jern(III)chlorid (kobber), salpetersyre eller alternative blandinger (zink); moderne ”saltætsninger” og jernsalte bruges ofte af hensyn til arbejdsmiljø.

  • Værktøj: Radernål, nåle til akvatinte, burin (ved gravering), rulle til grund, aftørringskarter, gaze, tarlatan, presseudstyr.

  • Sikkerhed: Brug handsker, beskyttelsesbriller og god ventilation; neutraliser og bortskaff kemikalier korrekt; følg værkstedets procedurer.

Sprogbrug og noter

  • I kunstkontekst bruges radering og ætsning ofte synonymt i daglig tale, mens fagfolk kan skelne mere specifikt mellem stregætsning, akvatinte m.m.

  • Betydningen ’at viske ud’ er i moderne dansk mest kendt gennem radergummi og raderkniv; ellers foretrækkes verber som viske (ud) og slette.

Relaterede sammensætninger og udtryk

  • Raderplade: Metalpladen, der raderes i.

  • Radertryk/kobbertryk: Trykket fremstillet fra den raderede plade.

  • Raderkursus/raderværksted: Undervisning/faciliteter til radering.

  • Prøveradering: Et tidligt prøveaftryk, der vurderer ætsedybde og tonale værdier.

Korte definitioner (opsummering)

  • Radering (kunst): Dybtryksteknik, hvor et motiv ætches i en metalplade og trykkes på papir.

  • Radering (sletning): Handling at viske/slette noget, især på papir; mest i sammensætninger.