Ræsonnement betydning

Ræsonnement betyder kort fortalt en tankegang eller argumentationsrække, hvor man med logiske slutninger eller velbegrundede overvejelser forsøger at nå frem til en konklusion. Det refererer både til selve processen (at ræsonnere) og til det konkrete indhold af de fremlagte argumenter.

Definition og grundbetydning

Et ræsonnement er en struktureret sammenkædning af tanker, hvor man udleder, forklarer eller beviser noget på basis af forudgående præmisser. Det adskiller sig fra en spontan mening ved at hvile på logik, evidens eller en tydelig begrundelse. En taler eller skribent præsenterer typisk sit ræsonnement for at overbevise, oplyse eller retfærdiggøre en påstand.

Etymologi

Ordet kommer via fransk raisonnement (fra raisonner “at ræsonnere, tænke fornuftigt”) og har rod i latin ratio “fornuft, beregning, grund”. Den danske form optræder i skrift fra 1700-tallet, hvor fransk var modesproget i dannede kredse.

Grammatik og bøjning

• Køn: intetkøn (et ræsonnement)
• Flertal: ræsonnementer
• Bestemt form: ræsonnementet / ræsonnementerne
• Verbalt afledt: at ræsonnere (udsagnsord)

Anvendelsesområder

Ræsonnementer forekommer i alle sammenhænge, hvor man vil underbygge noget med logik:

• Filosofi: argumentation for etiske eller metafysiske påstande.
• Jura: dommerens begrundelse (doms-ræsonnement) for afgørelsen.
• Matematik: bevisførelse, hvor hvert trin i ræsonnementet er formelt gyldigt.
• Hverdagskommunikation: “Mit ræsonnement er, at vi sparer penge på lang sigt ...”.
• Politik: redegørelser i Folketingssalen eller politiske analyser.
• Videnskab: diskussionsafsnit i artikler, hvor resultater tolkes.

Eksempler på brug

Nedenfor ses korte citater og illustrative sætninger, der demonstrerer ordets typiske placering i konteksten:

• “Hans ræsonnement haltede, fordi præmissen var forkert.”
• “Hvis vi følger dette ræsonnement, må vi konkludere, at skatten skal sænkes.”
• “Dommerens ræsonnement stod klart: ingen overtrædelse af loven kunne påvises.”
• “Hendes detaljerede ræsonnement overbeviste bestyrelsen.”
• “Et simpelt logisk ræsonnement: alle mennesker er dødelige; Sokrates er et menneske; ergo er Sokrates dødelig.”
• “Når børn lærer matematik, udvikler de deres evne til ræsonnement.”
• “Jeg forstod først pointen, da han gentog hele ræsonnementet fra begyndelsen.”

Synonymer og relaterede termer

Antonymer og kontrasterende begreber

• Intuition – spontan fornemmelse uden logisk begrundelse.
• Impuls – en handling uden forudgående overvejelse.
• Irrationalitet – tankegang der strider mod logik.
• Forudindtagethed – konklusion før argumentation.

Historisk udvikling

I 1700- og 1800-tallet blev ræsonnement knyttet til oplysningstidens idealer om fornuft og objektivitet. I retoriske håndbøger anbefaledes en klar, trinvis argumentation (“ordo”) som en dyd. Siden 1900-tallet har ordet fået bredere folkelig udbredelse, men bruges stadig hyppigst i skriftlig, formel eller akademisk stil.

Ræsonnement i forskellige discipliner

Matematik: Beviser er formelle ræsonnementer, hvor hvert skridt er udledt af aksiomer.
Jura: Præmis + retsregel → konklusion (den såkaldte subsumtionsmodel).
Retorik: Logos-appel bygger på et overbevisende ræsonnement.
Datavidenskab: “Reasoning engines” i kunstig intelligens implementerer formelle ræsonnementer i kode.

Udtryk og faste vendinger

• “Et fejlagtigt ræsonnement” – Logisk fejl eller falsk præmis.
• “At følge nogens ræsonnement” – At kunne se den røde tråd i argumentationen.
• “Et cirkulært ræsonnement” – Når konklusionen forudsættes i præmissen.
• “Tabt i ræsonnementet” – Når man mister tråden i en lang argumentation.

Ordet ‘ræsonnere’ versus ‘ræsonnement’

Verbet at ræsonnere beskriver handlingen: “Hun ræsonnerede sig frem til svaret.” Substantivet ræsonnement betegner det færdige produkt eller processen som helhed: “Hendes ræsonnement var overbevisende.”

Se også

• Argument
• Logik
• Deduktion
• Induktion
• Kritisk tænkning