Rakkerpak betydning

Rakkerpak er en nedsættende betegnelse for en flok mennesker, der opfattes som uordentlige, upassende eller moralsk tvivlsomme – i betydningen pøbel, slæng eller udskud. Ordet bruges både bogstaveligt om en gruppe, man ser ned på, og mere hyperbolsk/ironisk i daglig tale.

Betydning

rakkerpak (substantiv, intetkøn; kollektivt, oftest uden flertal):

  • Primær betydning: En samling mennesker, som taleren betragter som lavtstående, uordentlige eller moralsk angribelige (pøbel, slæng, udskud).
  • Udvidet/overført betydning: En større flok, der opfører sig uhensigtsmæssigt, støjende eller respektløst – ofte brugt hyperbolsk, fx om en gruppe højrøstede tilskuere eller en bande drillesyge klassekammerater.
  • Historisk-nær betydning: (ældre/forældet) Om personer knyttet til rakkerstanden (natmænd, rakkere) og de kredse, der blev socialt udstødt.

Brugen er klart nedsættende og kan virke stigmatiserende. I moderne sprogbrug forekommer ordet også humoristisk eller ironisk, men det er stadig farvet.

Grammatik og bøjning

  • Køn: intetkøn (neutrum).
  • Form: kollektivt substantiv; normalt ingen pluralis.
  • Bestemt form: rakkerpakket (fx “hele rakkerpakket”).
  • Ub bestemt form: rakkerpak (fx “sikke et rakkerpak”).
  • Typiske determinativer: det rene, hele, et helt, noget, sådan et, sikke et.
  • Udtale (omtr.): “rak-ker-pak” med tryk på første stavelse i “rakker”.

Etymologi

Ordet er en sammensætning af rakker + pak:

  • rakker går tilbage til nedertysk Racker og betegner historisk en person i den udstødte “rakkerstand” (natmand, skindflåer, afhentning af døde dyr, assistent for bøddel). Disse erhverv var socialt foragtede.
  • pak betyder i ældre og moderne dansk “slæng”, “pøbel”, “rabbel” (jævnfør også tysk Pack i samme nedsættende betydning).

Kombinationen “rakker” + “pak” har således oprindeligt karakter af en stærkt nedladende samlebetegnelse for udskud og blev siden generaliseret til enhver foragtet skare.

Kollokationer og faste vendinger

  • hele rakkerpakket (meget udbredt, kollektiv forstærkning)
  • sikke et rakkerpak (spontan, vurderende udråbsform)
  • det rene rakkerpak (forstærkende vurdering)
  • et fordrukket/balladelystent/støjende rakkerpak (adjektiv + rakkerpak)
  • smide/drive rakkerpakket væk (verbum + objekt)

Eksempler på brug

  • Politiet fik spredt det værste rakkerpak, der lavede ballade på torvet.
  • Sikke et rakkerpak – der er affald overalt efter festivalen!
  • Han kaldte dem for et rakkerpak og måtte bagefter undskylde.
  • Hele rakkerpakket blev sendt hjem, da mødet alligevel blev aflyst.
  • Vi sad som et lille rakkerpak bagerst i bussen og fnisede (ironisk/selvironisk brug).
  • “Ud med det rakkerpak!” råbte en ældre herre fra altanen.
  • I 1700-tallet blev rakkere regnet som rakkerpak og holdt uden for byfællesskabet (historisk).
  • Jeg gider ikke diskutere med det rakkerpak i kommentarfeltet i dag.
  • Vagterne fik rakkerpakket væk fra indgangen, så gæsterne kunne komme ind.

Synonymer og nært beslægtede ord

SynonymRegisterNuance
pøbelformelt/neutral-nedsættendeFolkemængde med rå, uordentlig adfærd
slængmundtligtUspecificeret samling mennesker, ofte nedladende
udskud (af samfundet)stærkt nedsættendeMoralsk/socialt fordømmende; hård betegnelse
lømleralmindeligtOfte om unge, respektløse drenge
bølleralmindeligtVoldelige/udadreagerende personer
slynglerhøjstil/ironiskMoralsk bebrejdelse; kan bruges humoristisk
pjaltehærmundtligt/ironiskRagtag, uvorn flok; ofte kærligt drillende
røvere og bandittermundtligt/fast udtrykSpøgefuld/overdrivende samlebetegnelse

Antonymer og kontraster

  • pæne mennesker
  • hæderlige folk
  • anstændige borgere
  • eliten / de fine
  • det gode selskab

Historisk udvikling og kulturel kontekst

I Danmark (og Norden) var rakkere og natmænd en socialt udstødt gruppe, der udførte “urene” opgaver: tømning af latriner, bortskaffelse af døde dyr, skindflåning og bistand ved henrettelser. De blev isoleret i særlige kvarterer og var forbundet med skam og tabuisering. Betegnelsen rakkerpak opstod som et stærkt nedsættende kollektiv for sådanne mennesker og gled siden over i en generel nedsættelse af enhver flok, man ville omdømme som pøbel.

I moderne sprog er den konkrete sociale reference stort set forsvundet. Ordet lever videre som et farvet, ofte hyperbolsk skældsord – i presse, debat og hverdags tale – men det bærer stadig en socialt nedgørende klang, som man bør være opmærksom på.

Brugsbemærkninger og stil

  • Nedsættende tone: Ordet kan opleves groft eller degraderende; brug med omtanke.
  • Ironi/hyperbol: Kan bruges spøgefuldt blandt venner om “vores lille rakkerpak” – men konteksten er afgørende.
  • Formel kommunikation: Bør normalt undgås i officielle tekster, kundekommunikation og nyhedsformidling, medmindre det er citeret og kontekstualiseret.

Relaterede termer og afledninger

  • rakker (subst.): person i rakkerstanden; i nyere sprog: slyngel (forældet/ironisk).
  • rakkerunge (subst.): uartig/morskabsfuldt rampet dreng; kærligt drilsk eller nedsættende alt efter tone.
  • rakkeragtig (adj., forældet): ussel, tarvelig, uærlig i adfærd.
  • rakkervæsen (subst., historisk): det administrative system omkring natmænd/rakkere.
  • pak (subst.): pøbel, slæng; forekommer også alene, fx “det pak”.

Oversættelser

SprogTilsvarende udtrykBemærkning
Engelskrabble, riffraff, lowlifesriffraff er måske den mest idiomatiske ækvivalent
TyskGesindel, PackPack matcher “pak” direkte i klang
SvenskrackarpackNært beslægtet form og brug
Norskrakkarpakk (bokmål), pøbelOfte brugt humoristisk/overført

Noter om nuance og konnotation

  • Sociohistorisk bagage: Ordet udspringer af en konkret marginalisering; det kan derfor opleves som klassistisk eller dehumaniserende.
  • Kontekstafhængighed: Når det bruges om fx børn eller ens egne venner, kan det være kærligt drilsk; om fremmede i offentligheden er det oftest rent nedladende.

Se også

  • pøbel
  • slæng
  • udskud
  • lømler
  • rakker (historisk)