Rakkerpak betydning
Rakkerpak er en nedsættende betegnelse for en flok mennesker, der opfattes som uordentlige, upassende eller moralsk tvivlsomme – i betydningen pøbel, slæng eller udskud. Ordet bruges både bogstaveligt om en gruppe, man ser ned på, og mere hyperbolsk/ironisk i daglig tale.
Betydning
rakkerpak (substantiv, intetkøn; kollektivt, oftest uden flertal):
- Primær betydning: En samling mennesker, som taleren betragter som lavtstående, uordentlige eller moralsk angribelige (pøbel, slæng, udskud).
- Udvidet/overført betydning: En større flok, der opfører sig uhensigtsmæssigt, støjende eller respektløst – ofte brugt hyperbolsk, fx om en gruppe højrøstede tilskuere eller en bande drillesyge klassekammerater.
- Historisk-nær betydning: (ældre/forældet) Om personer knyttet til rakkerstanden (natmænd, rakkere) og de kredse, der blev socialt udstødt.
Brugen er klart nedsættende og kan virke stigmatiserende. I moderne sprogbrug forekommer ordet også humoristisk eller ironisk, men det er stadig farvet.
Grammatik og bøjning
- Køn: intetkøn (neutrum).
- Form: kollektivt substantiv; normalt ingen pluralis.
- Bestemt form: rakkerpakket (fx “hele rakkerpakket”).
- Ub bestemt form: rakkerpak (fx “sikke et rakkerpak”).
- Typiske determinativer: det rene, hele, et helt, noget, sådan et, sikke et.
- Udtale (omtr.): “rak-ker-pak” med tryk på første stavelse i “rakker”.
Etymologi
Ordet er en sammensætning af rakker + pak:
- rakker går tilbage til nedertysk Racker og betegner historisk en person i den udstødte “rakkerstand” (natmand, skindflåer, afhentning af døde dyr, assistent for bøddel). Disse erhverv var socialt foragtede.
- pak betyder i ældre og moderne dansk “slæng”, “pøbel”, “rabbel” (jævnfør også tysk Pack i samme nedsættende betydning).
Kombinationen “rakker” + “pak” har således oprindeligt karakter af en stærkt nedladende samlebetegnelse for udskud og blev siden generaliseret til enhver foragtet skare.
Kollokationer og faste vendinger
- hele rakkerpakket (meget udbredt, kollektiv forstærkning)
- sikke et rakkerpak (spontan, vurderende udråbsform)
- det rene rakkerpak (forstærkende vurdering)
- et fordrukket/balladelystent/støjende rakkerpak (adjektiv + rakkerpak)
- smide/drive rakkerpakket væk (verbum + objekt)
Eksempler på brug
- Politiet fik spredt det værste rakkerpak, der lavede ballade på torvet.
- Sikke et rakkerpak – der er affald overalt efter festivalen!
- Han kaldte dem for et rakkerpak og måtte bagefter undskylde.
- Hele rakkerpakket blev sendt hjem, da mødet alligevel blev aflyst.
- Vi sad som et lille rakkerpak bagerst i bussen og fnisede (ironisk/selvironisk brug).
- “Ud med det rakkerpak!” råbte en ældre herre fra altanen.
- I 1700-tallet blev rakkere regnet som rakkerpak og holdt uden for byfællesskabet (historisk).
- Jeg gider ikke diskutere med det rakkerpak i kommentarfeltet i dag.
- Vagterne fik rakkerpakket væk fra indgangen, så gæsterne kunne komme ind.
Synonymer og nært beslægtede ord
| Synonym | Register | Nuance |
|---|---|---|
| pøbel | formelt/neutral-nedsættende | Folkemængde med rå, uordentlig adfærd |
| slæng | mundtligt | Uspecificeret samling mennesker, ofte nedladende |
| udskud (af samfundet) | stærkt nedsættende | Moralsk/socialt fordømmende; hård betegnelse |
| lømler | almindeligt | Ofte om unge, respektløse drenge |
| bøller | almindeligt | Voldelige/udadreagerende personer |
| slyngler | højstil/ironisk | Moralsk bebrejdelse; kan bruges humoristisk |
| pjaltehær | mundtligt/ironisk | Ragtag, uvorn flok; ofte kærligt drillende |
| røvere og banditter | mundtligt/fast udtryk | Spøgefuld/overdrivende samlebetegnelse |
Antonymer og kontraster
- pæne mennesker
- hæderlige folk
- anstændige borgere
- eliten / de fine
- det gode selskab
Historisk udvikling og kulturel kontekst
I Danmark (og Norden) var rakkere og natmænd en socialt udstødt gruppe, der udførte “urene” opgaver: tømning af latriner, bortskaffelse af døde dyr, skindflåning og bistand ved henrettelser. De blev isoleret i særlige kvarterer og var forbundet med skam og tabuisering. Betegnelsen rakkerpak opstod som et stærkt nedsættende kollektiv for sådanne mennesker og gled siden over i en generel nedsættelse af enhver flok, man ville omdømme som pøbel.
I moderne sprog er den konkrete sociale reference stort set forsvundet. Ordet lever videre som et farvet, ofte hyperbolsk skældsord – i presse, debat og hverdags tale – men det bærer stadig en socialt nedgørende klang, som man bør være opmærksom på.
Brugsbemærkninger og stil
- Nedsættende tone: Ordet kan opleves groft eller degraderende; brug med omtanke.
- Ironi/hyperbol: Kan bruges spøgefuldt blandt venner om “vores lille rakkerpak” – men konteksten er afgørende.
- Formel kommunikation: Bør normalt undgås i officielle tekster, kundekommunikation og nyhedsformidling, medmindre det er citeret og kontekstualiseret.
Relaterede termer og afledninger
- rakker (subst.): person i rakkerstanden; i nyere sprog: slyngel (forældet/ironisk).
- rakkerunge (subst.): uartig/morskabsfuldt rampet dreng; kærligt drilsk eller nedsættende alt efter tone.
- rakkeragtig (adj., forældet): ussel, tarvelig, uærlig i adfærd.
- rakkervæsen (subst., historisk): det administrative system omkring natmænd/rakkere.
- pak (subst.): pøbel, slæng; forekommer også alene, fx “det pak”.
Oversættelser
| Sprog | Tilsvarende udtryk | Bemærkning |
|---|---|---|
| Engelsk | rabble, riffraff, lowlifes | riffraff er måske den mest idiomatiske ækvivalent |
| Tysk | Gesindel, Pack | Pack matcher “pak” direkte i klang |
| Svensk | rackarpack | Nært beslægtet form og brug |
| Norsk | rakkarpakk (bokmål), pøbel | Ofte brugt humoristisk/overført |
Noter om nuance og konnotation
- Sociohistorisk bagage: Ordet udspringer af en konkret marginalisering; det kan derfor opleves som klassistisk eller dehumaniserende.
- Kontekstafhængighed: Når det bruges om fx børn eller ens egne venner, kan det være kærligt drilsk; om fremmede i offentligheden er det oftest rent nedladende.
Se også
- pøbel
- slæng
- udskud
- lømler
- rakker (historisk)