Rastløs betydning

Rastløs er et adjektiv, der beskriver en tilstand af uro, indre spænding eller trang til bevægelse eller forandring. Det kan handle om:

• Fysisk uro: man trommer med fingrene, går rundt, skifter stilling, kan ikke sidde stille.
• Psykisk/mental uro: tankemylder, utålmodighed, koncentrationsbesvær, følelsen af at “burde” gøre noget.
• Eksistentiel uro: længsel efter mening, søgen efter nye mål eller retninger i livet.

Nuancen kan variere fra mild irritation ved at vente til en dybere, vedvarende følelse af utilfredshed eller søgen. Ordet er neutralt til let negativt i tone, men kan også få en positiv klang i betydningen driftighed og handlekraft.

Rastløs er dannet af rast (hvile, pause; kendt fra fx “rastplads”) + suffikset -løs (‘uden’). Dannelsen er påvirket af tysk rastlos og nedertysk rastlôs. Rast har germanske rødder og er beslægtet med ord for hvile og pause i flere nordeuropæiske sprog.

Udtale (IPA): [ˈʁasdˌløːs] (omtrent “RAST-løhs”).

Stavelse: rast·løs. Ordet staves med ø i anden stavelse.

• Kategori: adjektiv.
• Grundform: rastløs (fælleskøn).
• Intetkøn: rastløst (et rastløst barn).
• Flertal/bestemt form: rastløse (de rastløse nætter; en rastløs mand → den rastløse mand).
• Komparation: mere rastløs, mest rastløs.
• Afledninger: rastløshed (substantiv), rastløst (adverbialt: “han gik rastløst rundt”).

• Hun blev rastløs af at vente på svaret og tjekkede mailen hvert femte minut.
• Efter tre dages regn gik børnene rastløst rundt i stuen.
• Han havde en rastløs energi, som drev ham fra projekt til projekt.
• Rejsen var udtryk for en rastløshed, han ikke kunne forklare.
• Hunden var rastløs hele natten og peb ved døren.
• Hun følte sig rastløs i jobbet og søgte nye udfordringer.
• Med rastløst blik scannede han lokalet efter en udgang.
• Den rastløse ungdom længtes efter forandring.
• Han vandrede rastløst rundt, mens han ventede på lægens svar.
• En rastløs sjæl, altid på vej et nyt sted hen.
• Jeg bliver rastløs af for lange møder uden beslutninger.
• Det var en rastløs nattetime, hvor søvnen ikke ville komme.

• Synonymer: urolig, urofyldt, hvileløs, uforrolig, opkørt, utålmodig, febrilsk, rastende (sjældnere), febril.
• Nærstående udtryk: indre uro, kriblen i kroppen, på stikkerne, have myrer i benene.
• Afledt substantiv: rastløshed (uro, utilpas ro).

• rolig, afslappet, fattet, sindig, afbalanceret, tilfreds, fredfyldt.

• Situationsbetinget rastløshed: opstår ved venten, usikkerhed, koffein, støj.
• Temperamentspræget rastløshed: vedvarende trang til aktivitet, skift og udfordringer.
• Eksistentiel rastløshed: søgen efter mening, rødder eller retning.
• Konnotation: kan opfattes negativt (ukoncentreret, forjaget) eller positivt (driftig, handlekraftig) afhængigt af kontekst.

• en rastløs sjæl; rastløse nætter; rastløs energi
• føle sig rastløs; blive rastløs; gå rastløst rundt
• en rastløs søgen; rastløst blik; rastløse bevægelser
• rastløs ungdom; rastløs uro; rastløs drivkraft

Ordet er kendt i dansk fra ældre tid som en naturlig sammensætning af “rast” og “-løs”, med stærk påvirkning fra tysk. Det har længe været almindeligt i almensproget og forekommer hyppigt i litterær stil til at beskrive uforløst længsel, indre uro eller karaktertræk. I moderne sprogbrug er det fortsat neutralt og udbredt i både daglig tale, journalistik og skønlitteratur.

• Uro (substantiv): den følelse, der kendetegner rastløshed.
• Hvileløs: stilistisk lidt mere poetisk synonym.
• Rast: hvile, pause (jf. rastplads).

Rastløshed kan være en normal reaktion på stress, forventning eller kedsomhed. Den kan også ledsage søvnmangel, højt koffeinindtag eller visse tilstande (fx angst). I mange sammenhænge modvirkes rastløshed af struktur, pauser, bevægelse eller opmærksomhedsøvelser.

• Neutral stil, egnet i hverdagssprog og skrift.
• “Hvileløs” kan virke mere litterært/poetisk.
• I formel tekst kan “urolig” eller “utilbøjelig til at falde til ro” bruges som parafrase.

Ordet forekommer hyppigt i beskrivelser af personlige tilstande, i kultur- og samfundsbeskrivelser (fx “en rastløs tid”), i anmeldelser og i litteratur. Det er semantisk produktivt i faste forbindelser.