Realisme betydning

Ordet “realisme” bruges i flere nært beslægtede, men forskellige betydninger:

• Almindelig betydning: Nøgternhed og virkelighedssans; at tage udgangspunkt i, hvordan ting faktisk er, frem for hvordan man ønsker, de var.
• Æstetik/litteratur/kunst: En retning og metode, der tilstræber en tro, usminket skildring af virkeligheden (hverdagsliv, sociale forhold, konkrete detaljer).
• Filosofi: Den opfattelse, at virkeligheden eksisterer uafhængigt af vores bevidsthed eller begreber (fx metafysisk, erkendelsesteoretisk og semantisk realisme).
• Videnskabsteori: Videnskabelig realisme hævder, at velunderstøttede teorier refererer til virkeligt eksisterende entiteter (fx elektroner), ikke blot nyttige modeller.
• Politik/international politik: En pragmatisk strømning (“realismen”) der vægter magt, interesser og sikkerhed over idealer; beslægtet med, men ikke identisk med, realpolitik.
• Jura: Retsrealisme betoner, at gældende ret i praksis formes af domstolenes faktiske afgørelser og sociale forhold, ikke kun af skrevne regler.
• Perception/psykologi: Naiv realisme betegner den intuitive tro, at vi sanser verden præcis, som den er.

Etymologi: Dansk “realisme” via fransk réalisme, afledt af réel (virkelig), fra latin realis (“virkelig”, “tinglig”), af res (“ting”, “forhold”).

Afledte og beslægtede ord: realist (person), realistisk (tillægsord), realpolitisk, socialrealisme, kritisk realisme, videnskabelig realisme, juridisk/retsrealisme, fotorealisme, hyperrealisme. (Bemærk: realisere “føre ud i livet” er beslægtet gennem “real-”, men er ikke afledt af “realisme” som sådan.)

• “Der er brug for realisme i forhandlingerne, hvis de skal lykkes.”
• “Romanen er præget af socialrealisme med fokus på arbejderklassens vilkår.”
• “Hans malerier dyrker en fotorealistisk realisme i farver og lys.”
• “I international politik står realisme over for idealisme.”
• “Teorien forpligter sig til videnskabelig realisme: kvarker antages at eksistere.”
• “Dommernes praksis viser en udpræget retsrealisme.”
• “Læreren efterlyste mere realisme i elevernes projektmål.”
• “Forfatterens realisme viser sig i den nøgterne dialog og konkrete miljøbeskrivelser.”
• “Uden en smule realisme kan strategien ende som ønsketænkning.”
• “I middelalderfilosofien betegner realisme troen på universaliers realitet.”
• “Rapporten kombinerer visioner med økonomisk realisme.”
• “Skildringen balancerer mellem realisme og poetisk symbolik.”
• “Han forsvarer en moderat metafysisk realisme om naturlove.”
• “Retningen adskiller sig fra naturalisme, selv om begge søger virkelighedsnærhed.”
• “Filmen er kendt for sin rå realisme i voldsscenerne.”
• “Samtidskunstens hyperrealisme kan virke næsten fotografisk.”
• “I PR-arbejdet må idealer ledsages af realisme om målgrupper og budget.”
• “Forfatteren bryder bevidst med realisme gennem magiske elementer.”
• “Strategien savner realisme i forhold til tidsplan og ressourcer.”
• “Han fremhæver semantisk realisme: udsagn kan være sandt uafhængigt af verifikationsmuligheder.”

• Idealisme: Modretning i både hverdagssprog og filosofi; vægter idealer eller idéernes primat.
• Romantik/romantisme: Æstetisk modpol til den realistiske skildring.
• Utopi/utopisme: Forestillinger løsrevet fra det pragmatisk mulige.
• Ønsketænkning: At lade håb styre vurderingen af fakta.
• Nominalisme: Filosofisk modpol til middelalderens realisme om universaler.
• Surrealisme: Kunstretning der overskrider virkelighedens logik.
• Eskapisme/illusion: Flugt fra eller fordrejning af virkeligheden.

Filosofisk baggrund: Rødderne går til antikkens og middelalderens debatter om universaler (realisme vs. nominalisme). Senere formeruleres realisme som holdning til, at en ekstern verden eksisterer uafhængigt af sindet, samt som opfattelser om sandhed og reference.

Æstetik og litteratur (1800-tallet): Den litterære og kunstneriske realisme opstår som reaktion mod romantikken. Den søger at skildre hverdagsliv, klasseforhold og sociale konflikter nøgternt. I dansk sammenhæng knyttes realismen og naturalismen til “Det moderne gennembrud” (Georg Brandes) og forfattere som Henrik Pontoppidan, J.P. Jacobsen og Herman Bang.

20. århundrede: Socialrealisme retter fokus mod sociale uligheder; i billedkunst ses fotorealisme og senere hyperrealisme. I idéhistorie og videnskabsfilosofi udvikles varianter som kritisk realisme og videnskabelig realisme, mens amerikansk retsrealisme præger juridisk tænkning.

Magisk realisme: En særlig litterær strømning (især i latinamerikansk litteratur) der blander realistisk miljø med magiske elementer; betegnelsen er beslægtet, men markerer en bevidst overskridelse af strengt forstået realisme.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn).
• Bøjning: Ubestemt ental: realisme; bestemt ental: realismen; flertal: realismer (sjældent), bestemt flertal: realismerne.
• Afledte former: realist (sb.), realistisk (adj./adv.).
• Udtale (vejledende): re-a-LI-sme.
• Typiske kollokationer: økonomisk/politisk/kunstnerisk realisme; hård/krass realisme; socialrealisme; kritisk realisme; stringent realisme; praktisk realisme.

• Realistisk (adj.) vs. realisme (sb.): “en realistisk plan” vs. “planen udviser realisme”.
• Realist: person med en realistisk tilgang; kan også betyde tilhænger af en realistisk retning (fx i kunst eller filosofi).
• Realpolitik: praktisk, interessebaseret politik; beslægtet med politisk realisme, men bruges ofte om konkrete dispositioner.
• Naturalismen: nært beslægtet æstetisk retning; ofte mere deterministisk og “biologiserende” end bred realisme.
• Naiv realisme (perception) vs. kritisk/videnskabelig realisme: forskellige faglige betydninger af “realisme”.

• At realisme nødvendigvis er “pessimisme”. Realisme kan være håbefuld, blot med blik for faktiske vilkår.
• At magisk realisme er det samme som realisme. Den er en bevidst hybrid, der kombinerer realistisk miljø med overnaturlige elementer.
• At realpolitik og politisk realisme er identiske. De overlapper, men realisme er en teoretisk retning; realpolitik er en praksisbetegnelse.
• At realisme i filosofi kun handler om “sund fornuft”. Den dækker tekniske positioner om virkelighed, sandhed og reference.

• Hverdag: “Lidt realisme i tidsplanen vil hjælpe os i mål.”
• Kunst: “Udstillingen fejrer realisme i det moderne byrum.”
• Litteratur: “Novellen forener realisme med psykologisk dybde.”
• Filosofi: “Artiklen forsvarer semantisk realisme om moralske udsagn.”
• Videnskab: “Han argumenterer for realisme om gener.”
• Politik: “Analysen lander på en realisme, der accepterer kompromiser.”
• Jura: “Retsrealismen sætter fokus på dommerens skøn.”

• Realistisk
• Realist
• Realpolitik
• Naturalismen
• Socialrealisme
• Kritisk realisme
• Naiv realisme
• Videnskabelig realisme
• Magisk realisme