Recession betydning

I moderne økonomisk kontekst er en recession en konjunkturfase kendetegnet ved faldende produktion, stigende arbejdsløshed, lavere indkomster og afdæmpet forbrug og investeringer. Myndigheder og forskere lægger vægt på tre dimensioner:

• Dybde: hvor kraftigt nøgletal som BNP, beskæftigelse og produktion falder.
• Varighed: om nedgangen strækker sig over flere måneder/kvartaler.
• Bredde (udbredelse): om faldet rammer mange sektorer og regioner.

Der findes flere praktiske tommelfingerregler og institutionelle definitioner:

• Teknisk recession: to på hinanden følgende kvartaler med negativ real BNP-vækst. Udbredt i medier og offentlig debat.
• Udvalgsbaseret vurdering (fx i USA): en “betydelig, udbredt og mere end kortvarig” nedgang i den samlede aktivitet vurderet ud fra flere indikatorer (BNP, beskæftigelse, real indkomst m.m.).

Selv uden to negative BNP-kvartaler kan en økonomi opleve en tydelig recession, hvis nedgangen er bred og markant på andre mål. Omvendt kan to svagt negative kvartaler ledsages af stabile jobtal og derfor virke mindre recessionære i praksis.

Etymologi: Via internationalt fagsprog fra latin recessio (“tilbagetrækning, tilbagegang”), afledt af recedere (“gå tilbage”).

Ordklasse og bøjning (da.): Substantiv, fælleskøn: en recession, recessionen, recessioner, recessionerne.

Stavning og udtale: Skrives recession (med c og dobbelt s). Udtales omtrent “re-ses-SJON”.

• Økonomien gik i recession efter to kvartaler med negativ vækst.
• Centralbanken sænkede renten for at afbøde recessionen.
• Virksomheden trimmede omkostningerne i lyset af den kommende recession.
• Arbejdsløsheden steg markant under recessionen i 2009.
• Flere indikatorer peger på en bred recession snarere end en sektorspecifik nedtur.
• Han frygter en “double-dip” recession senere på året.
• Forbrugertilliden faldt til recessionære niveauer.
• Danmark er ifølge foreløbige tal i teknisk recession.
• Virksomheder med stabile indtægter anses ofte som mere recession-resistente.
• Efter recessionen fulgte en langsom, U-formet genopretning.
• Regeringen fremlagde en finanspolitisk pakke for at bekæmpe recessionen.
• Stigende energipriser udløste en mild recession i flere lande.

• Lavkonjunktur (bredt anvendt; kan dække både svag vækst og egentlig tilbagegang)
• Økonomisk tilbagegang, konjunkturnedgang, tilbageslag
• Samfundsøkonomisk nedtur
• Fagspecifikt: kontraktion (modstykke til ekspansion)

Bemærk: I snæver fagsprogslig forstand kan “lavkonjunktur” være en fase med undertrend-vækst, som ikke nødvendigvis indebærer fald i BNP.

• Ekspansion (opgangsfase i konjunkturcyklen)
• Opsving, højkonjunktur, boom
• Genopretning (recovery) efter en recession

• Den Store Depression (1930’erne): Dybere og længerevarende end en normal recession; omtales som depression.
• 1970’ernes stagflation: Recessioner med høj inflation pga. olieprischok og produktivitetsproblemer.
• Dotcom-afmatningen (2001): Teknologiboblen bristede; relativt kort recession i flere lande.
• Finanskrisen / Den Store Recession (2007-2009): Global finansiel krise med dybe realøkonomiske følger.
• Eurokrisen (2011-2013): Gælds- og bankkrise gav recessioner i flere eurolande.
• COVID-19-recessionen (2020): Ekstraordinært brat, men mange steder kortvarig nedlukningsdrevet kontraktion.

Ingen enkelt indikator kan alene indfange en recession. Økonomer ser typisk på et sæt nøgletal for at vurdere dybde, varighed og bredde.

Vigtige indikatorer:

• BNP (realt) og BNP pr. indbygger
• Beskæftigelse og arbejdsløshed (Okuns lov: outputfald ledsages typisk af højere ledighed)
• Industriproduktion, kapacitetsudnyttelse
• Real indkomst, detailomsætning, engroshandel
• Fremstillings- og service-PMI, forbruger-/erhvervstillid
• Byggeri, investeringer, kreditvækst

• Efterspørgselschok: Fald i forbrug/investeringer, strammere finansielle vilkår, lav tillid.
• Udbudschok: Pludselige omkostningsstigninger (fx energi), leverandørkædeforstyrrelser.
• Finansielle kriser: Bankkriser, bolig-/aktivboble der brister, kreditklemme.
• Politisk/pengepolitisk opstramning: Højere renter, finanspolitiske stramninger.
• Eksterne chok: Geopolitiske konflikter, pandemier, naturkatastrofer.
• Lagercyklus og investeringscyklus: Overopbygning efterfulgt af opbremsning.

• Arbejdsløshed og ledige ressourcer: Højere ledighed, lavere kapacitetsudnyttelse.
• Indkomst og ulighed: Indkomster falder; udsatte grupper rammes ofte hårdest.
• Inflation: Har tendens til at aftage i recession; kan dog forblive høj ved udbudschok (stagflation).
• Finanspolitik: Automatiske stabilisatorer, ekstra offentlige investeringer, målrettede overførsler.
• Pengepolitik: Rentenedsættelser, likviditetstiltag; ved nulgrænsen evt. kvantitative lempelser.
• Strukturpolitik: Reformtiltag for at styrke arbejdsmarked og produktivitet.

• Konjunkturcyklus: Skifte mellem ekspansion og kontraktion.
• Depression: Meget dyb/lang recession; ikke skarpt defineret, men væsentligt alvorligere.
• Stagflation: Lav vækst/fald i output samtidig med høj inflation.
• Outputgab: Forskel mellem faktisk og potentielt BNP.
• Recessionstyper: V-formet, U-formet, W-formet (double-dip), L-formet, K-formet (ulige fordelt genopretning).
• Balance sheet recession: Når gældsafvikling i privat sektor dominerer og dæmper efterspørgslen.
• Bjørnemarked: Vedvarende kursfald på aktier; ikke det samme som recession, men ofte sammenfaldende.

• Tandlægefagligt: Gingival recession (tilbagetrækning af tandkød), ofte omtalt som “recessioner” i kliniske journaler; klassificeres bl.a. efter Miller- eller Cairo-systemerne.
• Geografi/geomorfologi: Kyst- eller klintrecession (tilbagerykning pga. erosion); gletsjerrecession (tilbagetrækning af gletsjerfronter).
• Generel betydning (engelsk): “Act of receding” (tilbagetrækning). Denne sans bruges sjældent på dansk, hvor andre ord normalt foretrækkes.

• Teknisk recession, dobbelt-dyk (double-dip) recession, global recession
• Den Store Recession (omkring 2007-2009)
• Recession-resistent, kontracyklisk, procyklisk
• Recession frygt/recessionstegn, recessionsrisiko

• Recession vs. depression: Depression er dybere/langere; recession er den almindelige kontraktionsfase.
• Recession vs. finanskrise: En finanskrise er en forstyrrelse i det finansielle system; kan udløse eller forværre en recession, men begreberne er ikke identiske.
• Recession vs. bjørnemarked: Aktiemarkedets udvikling er ikke en officiel recessionstest, om end den ofte afspejler konjunkturer.
• Lavkonjunktur: Almindeligt synonym i daglig sprogbrug, men fagligt kan lavkonjunktur også dække perioder med svag, men positiv vækst.