Red i artikler betydning

Ordet red (oftest skrevet red. med punktum) bruges i danske artikler, bøger og videnskabelige referencer som en forkortelse for redaktør eller redigeret af. Når forkortelsen optræder i litteraturlister, noter eller kolofoner, markerer den altså, at den nævnte person ikke er forfatter til værket, men derimod har stået for den redaktionelle bearbejdning eller sammensætning af materialet.

Betydning og anvendelse

red. anvendes primært i tre sammenhænge:

• Litteraturlister og bibliografier: Viser, hvem der har redigeret et værk, f.eks. Hansen, Mette (red.)
• Artikler og rapporter: Angiver den ansvarlige redaktør i kolofonen eller ved artikeloverskriften.
• Kildehenvisninger (APA, Chicago, Harvard m.fl.): Udmærker et redigeret bind (antologi, brevsamling, festskrift osv.).

Etymologi

Forkortelsen red. stammer af det danske ord redaktør, som igen udspringer af det latinske redigere “at bringe i orden” (re- “tilbage” + agere “føre, drive”). På tryk optræder red. i danske aviser allerede i midten af 1800-tallet.

Grammatik og skrivemåde

• Skrives altid med lille forbogstav (red.), medmindre den står først i en reference.
• Punktum skal med, da der er tale om en forkortelse.
• I engelsksprogede tekster svarer ed. (editor) til dansk red..
• I en reference kan forkortelsen stå efter navnet (Jørgensen, L. (red.)) eller efter titel (Danske breve. Red. af L. Jørgensen).

Eksempler på brug

Nedenfor ses konkrete og varierede eksempler:

Bog (Chicago):
Hansen, Peter, red. Kunst i det 20. århundrede. København: Forlaget Ajour, 2020.

Bogkapitel (APA):
Jensen, I. (2021). Medialisering af politik. I P. Hansen (red.), Kritisk kommunikation (s. 55-72). Aarhus: Klim.

Rapport:
Danmarks Statistik (red.). (2022). Velfærd og forbrug. København: DST.

Kursuskompendium:
Tekster om køn og magt. Red. af Marie V. Larsen. Center for Kønsstudier, SDU, 2019.

Synonymer og relaterede termer

• redaktør – fuldt udskrevet form.
• udg. – forkortelse for udgiver; bruges især i bogverdenen.
• ed. – engelsk pendant (editor).
• Hrsg. – tysk pendant (Herausgeber).

Antonymer / kontrastord

• forf. – forfatter.
• aut. – auteur/autor.
• overs. – oversætter.

Historisk udvikling

I 1800-tallets aviser stod redaktørens navn ofte på titelbladet uden forkortelse. Med den stigende professionalisering af pressen begyndte forkortelsen red. at florere for at spare plads i spalterne. I akademiske cirkler slog red. først igennem omkring 1920, da de moderne referencesystemer blev standardiseret. Samtidig vandt redigerede antologier frem, hvilket gjorde behovet for en entydig markering endnu større.

Fejlkilder og misforståelser

• Forveksling med farven “rød”: På dansk udtales red. [ʁεð] eller [ʁεð̩], mens farven rød udtales [ʁœð].
• Udeladt punktum: Skriver man red uden punktum, kan det opfattes som et udsagnsord (bydeformen af “at redde”) eller som engelsk farveangivelse (red).
• Placering i reference: I nogle stilguider står red. efter initialer, i andre efter efternavn. Det væsentlige er konsekvens.

Oversigtstabel over internationale forkortelser

Konklusion

Forkortelsen red. er et praktisk, entydigt og vidt udbredt tegn i dansk skriftkultur, som tydeliggør, at den nævnte person har haft redaktionelt ansvar og ikke forfatteransvar. Korrekt brug af red. skaber klarhed i bibliografier, sikrer præcis kildeangivelse og understøtter læserens mulighed for at skelne mellem forfattere, udgivere og redaktører.