Refleksivitet betydning

I bred forstand er refleksivitet evnen eller egenskaben ved en handling, et udsagn, et system eller en relation til at pege tilbage på sig selv. Kernen er selvreferentialitet og selvforhold-at udøver og modtager, betragter og betragtet, objekt og subjekt i et eller andet omfang falder sammen.

Ordet stammer fra latin reflexivus (“tilbagebøjet, vendt tilbage”) og reflectere (“at bøje tilbage, afspejle”). På dansk er refleksiv adjektivformen, og refleksivitet er substantivet for egenskaben. Beslægtet er refleksion (“tænkning, spejling”), men det er ikke identisk med refleksivitet.

I sproglæren beskriver refleksivitet, at subjektet og objektet i en sætning refererer til samme entitet. Dette markeres typisk med refleksive pronomener eller med verber, der er refleksive i betydning.

• Refleksive pronomener: dansk bruger sig i 3. person og personlige former i 1./2. person:

  • 1. person: “Jeg vasker mig.”
  • 2. person: “Du forsvarer dig.”
  • 3. person: “Han barberer sig.”

• Refleksivt possessivt pronomen: sin/sit/sine refererer tilbage til subjektet i 3. person:

  • “Maria tog sin hat” (Marias egen hat).
  • “Maria tog hendes hat” (en anden kvindes hat).

• Refleksive verber: nogle verber er typisk eller obligatorisk refleksive:

  • Obligatorisk/idiomatisk: “Han skammer sig.”
  • Typisk refleksivt: “Hun barberer sig.”, “De forsvarede sig.”
  • Ikke-refleksivt (kontrast): “Hun barberede ham.”

• Ikke at forveksle med reciprokt: “De hjælper hinanden” er reciprocitet, ikke refleksivitet.

Her betegner refleksivitet forskerens, teoretikerens eller aktørens bevidste forholden sig til egne forudsætninger, værdier og virkninger. Det indebærer at gøre sin position synlig, at undersøge, hvordan erkendelse og praksis påvirker det genstandsfelt, man studerer, og at tage højde for det i analyse og konklusioner.

• Forskning og metode: feltforskeren beskriver, hvordan tilstedeværelsen påvirker data; analytikeren redegør for valg, blinde vinkler og bias.
• Sociologi: refleksiv modernitet (A. Giddens) peger på, at moderne samfund kontinuerligt reflekterer over og omformer egne vilkår.
• Refleksiv sociologi: (P. Bourdieu) krav om at analysere forskerens egen position i sociale felter.
• Praksis og læring: “double-loop learning” (Argyris) som organisations- og ledelsespraksis med refleksiv revision af grundlæggende antagelser.

I relationslogik kaldes en relation R på en mængde A refleksiv, hvis alle elementer relaterer til sig selv: for alle x i A gælder R(x, x). Den er irrefleksiv, hvis ingen elementer relaterer til sig selv: for alle x i A gælder ikke R(x, x).

• Eksempler:

  • “=” (lighed) er refleksiv på enhver mængde.
  • “≤” er refleksiv; “<” er irrefleksiv.
  • På den tomme mængde er både refleksivitet og irrefleksivitet trivielt opfyldt.

• Grafteori: en graf er refleksiv, hvis hvert hjørne har en løkke (kant til sig selv).
• Funktionalanalyse: et (Banach-)rum E er refleksivt, hvis det kanoniske billede i dobbeltdual E** er surjektivt. Eksempler:

  • Alle endelig-dimensionale normerede rum er refleksive.
  • L^p-rum for 1 < p < ∞ er refleksive; L¹ og L^∞ er ikke.

I datalogi bruges ofte ordet “reflection” om sprogs og programmers evne til at inspicere og manipulere deres egen struktur under kørsel (metadata om typer, metoder, felter). På dansk omtales dette også som refleksivitet.

• Programmeringssprog: Java/C# reflection-API’er, Python introspektion (type, dir), Lisp-makroer, eval.
• Systemteori og kybernetik: selv-observerende systemer, feedbacksløjfer, 2.-ordens kybernetik hvor observatøren inkluderes i systembeskrivelsen.

• Dagligsprog:

  • “Hun udviste stor refleksivitet i sin håndtering af konflikten.”
  • “Teksten mangler refleksivitet i forhold til egne antagelser.”
  • “Lederen arbejder refleksivt med feedback.”

• Akademisk skrivning:

  • “Vi indleder med en refleksiv positionering af forfatternes ståsted.”
  • “Refleksivitet sikres gennem logbog og løbende metodekritik.”

• Grammatik:

  • “De kiggede på sig selv i spejlet.”
  • “Vi forberedte os til eksamen.”
  • Kontrast: “Læreren roste ham.” (ikke refleksiv)

• Matematik/logik:

  • “På ℕ er ≤ refleksiv, mens < er irrefleksiv.”
  • “Relationen ‘er nabo med’ kan være hverken refleksiv eller irrefleksiv afhængigt af definitionen.”

• Datalogi:

  • “Takket være refleksion kan rammeværket automatisk registrere annoterede klasser.”

• Synonymer/overlap (afhængigt af kontekst): selvreference, selvhenvisning, selvrefleksion, metarefleksion, introspektion, selvbevidsthed, metakognition.
• Beslægtede begreber: refleksion, feedback, recursivitet, metaniveau, positionering, bias-bevidsthed, transparens (metodisk).
• Antonymer:

  • Alment sprog: urefleksiv, ikke-reflekteret, automatisk.
  • Grammatik/logik: irrefleksiv, ikke-refleksiv.
  • Relateret kontrast: reciprocitet (hinanden) vs. refleksivitet (sig selv).

Begrebet har rødder i klassisk grammatik (latin/tysk tradition), hvor “reflexivus” beskrev pronomener og verbformer rettet mod subjektet. I det 19. og især 20. århundrede blev refleksivitet central i filosofi, sociologi og antropologi som norm for videnskabelig selvkritik og bevidst metodeanvendelse. I modernitetsteori (Giddens) og refleksiv sociologi (Bourdieu) blev begrebet knyttet til samfundets egen selvgranskning. I matematik blev refleksivitet formaliseret som en relationsegenskab, og i funktionalanalyse fik “refleksive rum” særstatus. I datalogi voksede “reflection” frem med dynamiske sprog og runtime-metadata.

• Refleksion vs. refleksivitet: Refleksion er tænkeprocessen; refleksivitet er egenskaben ved at rette processen mod sig selv og dens betingelser.
• Refleks vs. refleksivitet: En refleks er en automatisk kropslig reaktion; refleksivitet er bevidst/strukturel selvhenvisning.
• Reciprok vs. refleksiv: “hinanden” er ikke det samme som “sig (selv)”.
• Dansk grammatik: “sig” bruges kun i 3. person; brug “mig/dig/os/jer” i 1./2. person. Brug “sin/sit/sine” kun når ejeren er sætningssubjektet.

• Engelsk: reflexivity (adj. reflexive)
• Tysk: Reflexivität (adj. reflexiv)
• Fransk: réflexivité (adj. réfléchi/reflexif i grammatik)
• Spansk: reflexividad (adj. reflexivo)
• Svensk: reflexivitet; Norsk: refleksivitet

• Gør din position, dine antagelser og interesser eksplicitte.
• Beskriv, hvordan din metode påvirker data og analyse.
• Vis, hvordan alternative valg kunne give andre resultater.
• Dokumentér læringsløkken: hvad ændrede du undervejs og hvorfor?

• Refleksiv (adjektiv)
• Refleksivt pronomen (sig; sin/sit/sine)
• Reciprokke konstruktioner (hinanden)
• Refleksion og metarefleksion
• Selvreferentialitet og feedback
• Refleksive relationer (logik) og refleksive Banach-rum
• Reflection i programmering og introspektion