Reform betydning

I almindelig sprogbrug betegner reform en målrettet forandring, som skal rette op på problemer, øge effektivitet eller tilpasse noget til nye forhold. Begrebet bruges især om politiske, økonomiske, sociale og administrative forandringer.

• Politik og forvaltning: ændringer i lovgivning, strukturer og processer (fx kommunalreform, retsreform).
• Økonomi og skat: omlægning af skattesatser, ydelser og incitamenter (fx skattereform, pensionsreform).
• Social- og arbejdsmarked: justering af ydelser, rettigheder og pligter (fx kontanthjælpsreform, dagpengereform).
• Uddannelse og sundhed: ændringer i adgang, struktur, finansiering, standarder (fx gymnasiereform, sygehusreform).
• Kirke og religion: ændringer i lære, praksis og organisation (historisk: Reformationen).

Reformer forudsætter ofte politiske forhandlinger, høringer og implementeringsplaner, og de ledsages typisk af evalueringer og justeringer efter ikrafttræden.

Ordet reform går tilbage til latin reformare (“forme igen”, “omdanne”), via fransk réforme og tysk Reform til dansk. Grundbetydningen peger på at genskabe en ønsket form eller forbedre en eksisterende ordning.

• Køn og bøjning (substantiv): en reform - reformen - reformer - reformerne.
• Verbum: at reformere - reformerer - reformerede - har reformeret.
• Afledninger: reformarbejde, reformkurs, reformpakke, reformtempo, reformparathed, reformtræthed, reformivrig.
• Personbetegnelse: reformator (især i religiøs/historisk sammenhæng), reformist (politisk, gradvise ændringer).

• Regeringen fremlagde en skattereform med lavere marginalskat og bredere skattegrundlag.
• Kommunalbestyrelsen arbejder på en strukturreform af skolestrukturen.
• En bred politisk aftale banede vejen for pensionsreformen.
• Oppositionen kræver at rulle reformen tilbage, fordi den rammer skævt.
• Evalueringen viser behov for justeringer af reformen to år efter ikrafttræden.
• Universitetet indfører en studieordningsreform for at øge gennemførelsen.
• Branchen efterlyser en regelforenklingsreform for at reducere bureaukrati.
• Den historiske Reformation ændrede kirkens lære og organisation i 1500-tallet.
• Virksomheden gennemførte en intern styringsreform med nye beslutningsgange.
• NGO’er presser på for en valgsystemreform, der styrker repræsentationen.
• Ministeriet lancerede en kvalitetsreform i den offentlige sektor.
• Der er politisk uenighed om tempoet i reformerne.
• Den nye reformpakke indeholder både økonomiske og sociale tiltag.
• Reformen har haft utilsigtede konsekvenser for små virksomheder.
• En gennemgribende reform af sundhedsvæsenet kræver bred opbakning.
• Kritikere kalder tiltaget en kosmetisk reform uden reel effekt.

• at gennemføre/implementere/forankre en reform
• at forhandle/finansiere/fase en reform ind
• reformbehov, reformpres, reformkurs, reformspor
• reformvillig, reformtræt, reformkritisk
• gennemgribende, omfattende, gradvis, strukturel, teknisk reform
• reformloft, reformmål, reformkommission, reformaftale

• Synonymer (afhængigt af kontekst): omlægning, modernisering, fornyelse, omstrukturering, justering, forbedring, regulering, rationalisering, opstramning.
• Nært beslægtede: revision (gennemgang/ændring), omkalfatring (mere uformelt), reorganisering, reorganisering.
• Faglige termer: strukturreform, systemreform, policyreform, governance-reform.

• Status quo: uændret tilstand, fastholdelse.
• Tilbagerulning: tilbagerulle, ophæve eller annullere en reform.
• Kontrareform: målrettet modreform, der genindsætter tidligere ordninger (historisk: Katolsk modreformation).
• Reform vs. revolution: En reform er gradvis og systembevarende; en revolution er radikal og systemomstyrtende. De er ikke rene antonymer, men ofte stillet som kontraster.

I europæisk historie forbindes begrebet særligt med Reformationen i 1500-tallet, hvor religiøse, politiske og kulturelle forandringer omformede kirkeliv og stat. Senere blev ordet en generel betegnelse for lov- og institutionsændringer i moderne stater.

I Danmark bruges “reform” bredt i politisk-administrativt sprog: landboreformer i 1700-tallet, skolelove i 1800- og 1900-tallet, strukturreformen (2007), velfærds- og skattereformer i 2000’erne og 2010’erne. I nyere politik er reform ofte knyttet til mål om arbejdsudbud, produktivitet, bæredygtighed og kvalitet i velfærdsydelser.

“Reform” har ofte en positiv klang af fremskridt og forbedring, men vurderingen er politisk og værdimæssigt betinget. Den samme reform kan opleves som nødvendig modernisering eller som forringelse. Udtryk som reformtræthed og reformpres findes, når ændringer kommer hurtigt eller hyppigt.

• Omfang: En reform kan være teknisk og snæver eller gennemgribende og strukturel.
• Tidsforløb: Ofte rulles reformer ind i faser med overgangsregler og evaluering.
• Måling: Effekter måles via indikatorer som beskæftigelse, kvalitet, lighed, økonomisk vækst eller serviceoplevelse.
• Kommunikation: Reformnavne bruges politisk; vurder altid det konkrete indhold frem for overskriften.

• Reformation: Historisk-religiøs reformbevægelse i 1500-tallet; bredere end en enkelt reform.
• Reformisme: Politisk strategi, der søger gradvise ændringer frem for revolution.
• Kontrareform: Tiltag der modvirker eller ophæver reformer.
• Revision: Gennemgang og mindre ændringer; kan være del af en reform.