Reformation betydning

• Almen betydning: En omfattende og principiel omlægning eller fornyelse af et system, en institution, en praksis eller normer, ofte med det formål at bringe det i bedre overensstemmelse med oprindelige idealer eller nutidige behov.
• Historisk-specifik betydning (Reformationen): Den europæiske religiøse bevægelse i 1500-tallet (især forbundet med Martin Luther, Jean Calvin m.fl.), der førte til dannelsen af de protestantiske kirker og dybtgående politiske, kulturelle og samfundsmæssige ændringer.

Etymologi: Via tysk Reformation og/eller kirkelatin reformatio “omdannelse, forbedring”, afledt af latin re‑ “igen/tilbage” + formare “forme”. Ordet indlånt i dansk i renæssance- og reformationsperioden.

Udtale (rigsdansk): [ʁɛfɔʁmaˈɕoːn]

Stavelse/deling: re-for-ma-tion

• Små vs. store bogstaver: reformation (generelt); Reformationen (den historiske begivenhed/epoke).
• Nuance ift. “reform”: En reform kan være afgrænset eller inkrementel, mens reformation ofte signalerer dybere, principiel omformning med værdimæssig eller doktrinær dimension.
• Kontrast til “revolution”: Revolution peger på abrupt og ofte konfliktfyldt omvæltning; reformation lægger vægt på at omforme og forbedre en eksisterende struktur (om end forløbet historisk kan være konfliktpræget).
• Domæner: Bruges ud over religion i politik, uddannelse, forvaltning, erhvervsliv, teknologi og kultur, når ændringer er gennemgribende og principstyrede.

Den europæiske Reformation (1500-tallet) tog fart i 1517 med Luthers kritik af afladshandlen. Bevægelsen førte til teologiske brud (sola scriptura, retfærdiggørelse ved tro), nye kirkelige strukturer og storpolitisk omkalfatring. Centrale skikkelser er bl.a. Martin Luther (tyskland), Huldrych Zwingli (Schweiz), Jean Calvin (Geneve) og - i en nationalpolitisk variant - Henrik 8. (England).

I Danmark-Norge indførte Christian 3. reformationen i 1536, hvorefter den lutherske kirkeordning blev etableret, klostre i stort omfang opløst, og kirkens jordegods inddraget af kronen. Bibeloversættelser og salmedigtning fik varig betydning for sprog og kultur. 31. oktober markeres ofte som reformationsdag, og i 2017 blev 500-året for Luthers teser markeret internationalt.

Eftervirkninger: Reformationen påvirkede europæisk ret, uddannelse, bogtryk, musik og national identitet. Den katolske kirkes Modreformation/Kontrareformation var et samtidig, reformorienteret modsvar.

• Regeringen lagde op til en reformation af skattesystemet for at forenkle reglerne.
• Universitetet gennemførte en dybtgående reformation af studieordningerne.
• Virksomheden stod over for en kulturel reformation for at blive mere kundeorienteret.
• Protestantisk Reformation ændrede magtbalancen i Europa.
• Efter Reformationen blev gudstjenestesproget i Danmark overvejende dansk.
• Han talte for en etisk reformation af finanssektoren.
• Museet åbnede en særudstilling om Reformationens kunst og bogtryk.
• Skolens pædagogiske reformation fokuserede på elevaktiverende metoder.
• Partiet ønsker en institutionsbåret reformation af plejesektoren.
• Historikeren forsker i reformationstidens sociale forandringer.
• Kommunen varslede en administrativ reformation med færre siloer.
• Teologen diskuterede nadverforståelsen i lyset af Reformationen.
• IT-afdelingen planlægger en teknologisk reformation af platformene.
• Bogen følger sporene fra Reformationen til oplysningstiden.
• De kræver en moralsk reformation i sportens ledelse.

• Synonymer (generel betydning): reform (mere snæver), omdannelse, omlægning, fornyelse, omkalfatring, omformning, omstrukturering (mere teknisk).
• Beslægtede ord: reformere (verbum), reform (subst.), reformator (person), reformatorisk (adj.), reformationstid, reformationsdag, reformationsjubilæum.
• Historisk relaterede: Modreformation/Kontrareformation, humanisme, protestantisme, lutherdom, calvinisme.

• Antonymer: status quo, stagnation, bevarelse, forstening.
• Modbevægelse (historisk): Modreformation/Kontrareformation.
• Nært modsætningspar: reformation vs. revolution (grad/dynamik), reform vs. reformation (dybde/omfang).

• gennemføre/iværksætte en reformation
• kirkelig/teologisk/politisk reformation
• reformation af skattesystemet/uddannelsessektoren/forvaltningen
• den lutherske/engelske/svenske Reformation
• reformationstid; reformationshistorie; reformationsforskning
• reformationsdag; reformationsjubilæum; reformationsår
• reformationens følger/virkninger/ideer

• reformationstid(en) - perioden ca. 1500-1600 præget af reformationsprocesser.
• reformationsdag - 31. oktober, traditionelt knyttet til Luthers teser.
• reformationsjubilæum - markering af runde år for Reformationen (fx 2017).
• reformationshistorie/-forskning - studiet af Reformationens forløb og virkninger.
• reformator - person der iværksætter eller leder en reformation.
• reformatorisk - som vedrører eller er præget af reformation/Reformationen.

• I almen brug signalerer “reformation” ofte værdimæssig eller principiel omformning; vælg “reform” ved mere afgrænsede, tekniske ændringer.
• Som egennavn skrives Reformationen med stort og kan tidsliggøres eller stedfæstes (den danske Reformation, den schweiziske Reformation).
• I moderne forvaltnings- og erhvervssprog forekommer ordet som retorisk forstærker, hvor “grundlæggende forandring” ønskes fremhævet.