Reformere betydning

reformere (verbum, transitivt):

• Grundbetydning: At omdanne eller omlægge noget med henblik på forbedring eller modernisering. Fokus er på målrettede, ofte planlagte ændringer inden for en bestående ramme.
• Institutionel/politisk brug: At ændre lovgivning, systemer eller organisationer (fx skatte-, pensions- eller uddannelsessystemet) for at opnå bedre funktion.
• Religiøs/historisk brug: At omdanne kirkens lære og praksis (fx at reformere kirken).
• Teknisk/faglig brug: I kemi og energiteknik: at omdanne kulbrinter (fx at reformere nafta/benzin) for at ændre sammensætning eller forbedre oktantal (katalytisk reformering).

Bemærk: Ordet indebærer intentionen om forbedring; om resultaterne opleves som “forbedring”, kan være politisk eller fagligt omstridt.

• Ordklasse: Verbum (transitivt: “reformere noget”).
• Bøjning: at reformere – reformerer – reformerede – har/er reformeret.
• Passiv: reformeres (nutid), reformeredes/blev reformeret (datid), er blevet reformeret (førnutid).
• Participier: reformerende (præsens), reformeret (perfektum; også som adjektiv: “et reformeret system”).
• Betoning: reformére (tryk på -mé-).
• Valens: Ofte med objekt og evt. adverbial: “reformere skattesystemet grundlæggende”, “reformere processer for at øge kvaliteten”.

Oprindelse: Fra latin reformare (‘forme på ny, omdanne’) via fransk réformer og/eller tysk reformieren. Dansk kendes fra reformationstidens ordforråd.

• reform (substantiv): en planlagt ændring med forbedringssigte.
• reformerbar (adj., sjældnere): som kan reformeres.
• reformerende (partic., sjældent adjektivisk): som virker reformerende.
• reformist / reformisme: tilhænger af reformvejen frem for revolution.
• Reformationen: den kirkelige bevægelse i 1500-tallet.
• reformert (adj., kirkehistorisk): tilhørende den reformerte (calvinistiske) tradition; ikke det samme som “reformeret” (perfektum participium).

• Typiske objekter: system, struktur, sektor, skolevæsen, sundhedsvæsen, forvaltning, lovgivning, økonomi, arbejdsmarked, boligmarked, skat, pensionsalder, EU, kirken, partiet, organisationen.
• Forstærkere: grundlæggende, gennemgribende, markant, radikalt, omfattende, gradvist, strukturelt.
• Målsætning: for at effektivisere, modernisere, forenkle, styrke incitamenter, reducere omkostninger, øge kvalitet.
• Mønstre: “reformere X gennem Y”, “reformere X i retning af Y”, “reformere X med fokus på Y”.

• Regeringen vil reformere skattesystemet for at øge arbejdsudbuddet.
• Universitetet har reformeret studieordningerne efter en længere høringsproces.
• Man kan ikke reformere hele den offentlige sektor på ét år.
• Skolevæsenet reformeres gradvist for at styrke fagligheden.
• NGO’en arbejder for at reformere fængselssystemet.
• Kirken blev reformeret i 1500-tallet.
• Bestyrelsen vil reformere virksomhedens governance-struktur.
• Det er nødvendigt at reformere regelsættet, hvis vi vil fremme innovation.
• Nafta reformeres katalytisk for at øge benzinens oktantal. (fagsprog)
• Partiet har lovet at reformere valgloven inden næste valg.
• Han forsøgte at reformere organisationens kultur, men mødte modstand.
• Systemet kan reformeres, men det kræver brede kompromiser.

• Nære synonymer: omdanne, modernisere, omstrukturere, reorganisere, forbedre, forny, rationalisere, omlægge, justere (svagere), optimere.
• Overlappende, men stærkere/anderledes: transformere (større eller dybere ændring), revolutionere (brud med bestående orden).
• Politiske nuanceord: liberalisere, deregulere, harmonisere, forenkle.

Nuance: “reformere” foregår normalt inden for eksisterende rammer; “revolutionere” implicerer brud med rammen.

• Bevare/fastholde status quo, bevare uændret, konservére.
• Afvikle (fjerne snarere end forbedre).
• Forringe (modsatrettet effekt; ikke strukturbetonet antonym, men resultatmæssigt).

I Danmark knyttes tidlige anvendelser til Reformationen (1536), hvor kirken blev omlagt i lære og organisation. Senere får ordet bred anvendelse i oplysningstiden og den moderne stat, især i 1800- og 1900-tallet, hvor administrative og sociale reformer præger samfundsudviklingen. I nutidig politisk kommunikation bruges “reformere” ofte om strukturelle ændringer af arbejdsmarked, skat, uddannelse og velfærd – både som løfte og som kontroversielt indgreb.

• Kemisk proces: Katalytisk reformering (fx “nafta reformeres”) for at ændre kulbrintesammensætning og øge oktantal.
• IT/forvaltning: Proces- og strukturreformer, digitalisering af sagsgange.
• Uddannelse: Reformere pensum, eksamensformer eller struktur (semesterisering, modulopbygning).
• Religion: Reformere kirkelig praksis eller struktur; historisk knyttet til Reformationen; dog adjektivet “reformert” betegner en specifik trosretning.

• reformkurs, reformpakke, reformplan, reformspor, reformtempo, reformiver, reformtræthed, reformvenlig.
• reformkommission, reformudspil, reformaftale, reformspor.
• Som adjektivisk brug af participium: “et reformeret system”, “en reformeret struktur”.

• Register: Formelt/administrativt; hyppigt i politik, forvaltning, økonomi og medier.
• Konnotation: Ofte positivt ladet i afsenderens optik (forbedring), men kan opfattes som eufemisme for besparelser eller omfordeling.

• Angiv gerne formål og midler: “reformere X for at Y, ved at Z”. Det gør udsagnet præcist.
• Skeln mellem reformeret (perfektum participium) og reformert (kirkehistorisk adjektiv).
• Undgå at bruge “reformere” som tomt honnørord; konkretisér indholdet af reformen.