Rekvirere betydning

rekvirere (verbum): at anmode om, bestille eller tilvejebringe noget gennem en formel henvendelse eller procedure. Bruges især i offentlig forvaltning, sundhedsvæsen, politi/jura, indkøb/logistik og andre professionelle sammenhænge.

• Register: formelt/administrativt. I almindelig tale bruges ofte bestille eller få fat i.
• Typiske mønstre: “rekvirere noget (fra/hos nogen)”, “rekvirere nogen (til en opgave)”.
• Nuance: indikerer systematik og sporbarhed (sagsnr., rekvisitionsnr., journalføring).

Udtale: re-kvi-RE-re (trykket på tredjesidste stavelse). Omtrentlig IPA: [ʁekviˈʁeːʁə].

Fra latin requirere (“søge efter, kræve, efterspørge”) via fransk og/eller tysk forvaltnings- og militærterminologi i 1700-1800-tallet. I dansk har ordet fået en stabil administrativ betydning: en formel anmodning/tilvejebringelse gennem en rekvisition.

• Sundhedsvæsen: “Lægen rekvirerer en blodprøve og en MR-scanning.”
• Politi/jura: “Anklagemyndigheden rekvirerede en sagkyndig erklæring.”
• Offentlig forvaltning: “Borgerservice rekvirerede akter fra en anden myndighed.”
• Domstole: “Skifteretten rekvirerede boopgørelsen fra bobestyreren.”
• Indkøb/logistik: “Afdelingen rekvirerede reservedele hos leverandøren.”
• Uddannelse/forskning: “Institutsekretariatet rekvirerede oversatte eksamensbeviser.”
• IT/drift: “Supporten rekvirerede adgangslogge fra datacenteret.”
• Beredskab: “Vagtcentralen rekvirerede en ekstra ambulance.”
• Byggeri: “Entreprenøren rekvirerede en geoteknisk undersøgelse.”
• Transport: “Dispatch rekvirerede en taxa til patientkørsel.”
• Arkiv: “Forskeren rekvirerede scannede kirkebogsuddrag.”
• Økonomi: “Revisor rekvirerede kontoudtog fra banken.”
• HR: “Virksomheden rekvirerede straffeattest med samtykke.”
• Militær/historisk: “Kommandanten rekvirerede forplejning til enheden.”

• bestille - almindeligt og mindre formelt; bredt anvendeligt.
• anmode om - høfligt/formelt; fremhæver selve anmodningen.
• indhente - når der er fokus på at få dokumenter/oplysninger.
• tilvejebringe - formelt; fremhæver anskaffelse/anskaffelsesresultat.
• forlange/kræve - stærkere, mere autoritativt; ikke altid passende.
• ordinere - i sundhedsvæsenet: lægen ordinerer; systemet/lab rekvireres. Overlapper i praksis (rekvirere en prøve/undersøgelse).
• anfordre/anmode skriftligt - meget formelt/ældre.

• afbestille - ophæve en bestilling/rekvisition.
• annullere - gøre en rekvisition ugyldig.
• afvise - nægte at efterkomme en rekvisition/anmodning.
• undlade (at rekvirere) - manglende igangsætning af bestilling.

• rekvisition - den formelle bestilling/blanket eller det dokument, der registrerer rekvireringen.
• rekvirent - den person/instans, der rekvirerer (bestilleren).
• rekvisit/rekvisitter - helt andet ord (teaterudstyr m.m.); må ikke forveksles med “rekvirere”.
• rekvireringssystem - IT- eller procesløsning til håndtering af bestillinger.

Brugen har rødder i militær og offentlig administration, hvor forsyninger, ydelser og dokumenter blev anmodet gennem fastlagte procedurer. I dag er ordet udbredt i sundhedssektoren, domstole og offentlige myndigheder, samt i større private organisationer med formelle indkøbsprocesser. I dagligdags sprogbrug foretrækkes dog det mere neutrale “bestille”.

• Vælg rekvirere når processen er formel, dokumenteret og sporbar; vælg bestille i uformelle dagligdags sammenhænge.
• Skriv gerne hvem der rekvirerer, hvad der rekvireres, hvorfra og til hvilket formål: “Afdelingen rekvirerer (subjekt) tre nye bærbare (objekt) fra indkøb (kilde) til projekt X (formål).”
• I sundhedsjournaler: angiv både rekvirent (læge/afdeling) og modtager (laboratorium/afsnit).

• Engelsk: to requisition; to request (formally); to order (in a formal/procurement sense).
• Tysk: anfordern; requirieren (mere historisk/militært).
• Fransk: réquisitionner; demander (formelt).
• Svensk/Norsk: rekvirera/rekvirere.

Sammenfattende betegner rekvirere en formel og dokumenterbar handling, hvor en person eller institution beder om eller bestiller noget gennem en etableret procedure. Ordet er især relevant i professionelle kontekster, hvor præcision, ansvar og sporbarhed er vigtige.