Relikvie betydning

• Primær (religiøs) betydning: En fysisk ting - ofte et legemsstykke (knogle, hår) eller en genstand, som en helgen har ejet eller berørt - der æres i religiøse traditioner (især katolsk og ortodoks kristendom) som et konkret bindeled til det hellige.
• Sekulær/overført betydning: Enhver genstand, der bevares som minde eller levning fra en svunden tid, f.eks. “et gammelt kamera som et relikvie fra filmfotografiens storhedstid.”

I religiøs praksis skelnes der ofte mellem forskellige grader af relikvier (se Typer af relikvier). I ikke-religiøs brug har ordet ofte en let nostalgisk eller ironisk klang.

Ordet stammer fra latin reliquiae “rester, efterladenskaber” (af relinquere “efterlade”). Via fransk relique og/eller tysk Reliquie er ordet optaget i dansk som relikvie. Beslægtede ord ses i mange europæiske sprog (engelsk relic, fransk relique, tysk Reliquie).

I teologisk og kirkehistorisk kontekst bruges ordet neutralt/fagligt. I mere dagligdags sprog kan det bære en nuanceret værdi: kærligt-nostalgisk (“et relikvie fra barndommen”) eller let ironisk (“et relikvie fra analogt tv”). I religiøse sammenhænge kan relikvie være forbundet med ærefrygt og ritualer; i museums- og kulturarvsarbejde behandles relikvier som følsomme kulturgenstande.

• Klostret opbevarer et relikvie, der siges at stamme fra den hellige.
• Pilgrimme valfartede for at se relikviet i domkirken.
• Hans bedstefars lommeur er blevet et relikvie i familien.
• Det gamle klassefoto er et relikvie fra skolens første år.
• Museet udstiller et relikvie sammen med dets relikvieskrin.
• Kritikere kaldte praksissen omkring relikvier for overtro i reformationstiden.
• Hendes første computer står som et relikvie på hjemmekontoret.
• Arkeologerne fandt ingen relikvier, men adskillige andre fund fra perioden.
• Han bar et lille relikvie i en kapsel om halsen.
• Debatten om relikviens ægthed har stået på i årtier.
• For samlere er originalmanualen et sandt relikvie.
• Relikvierne blev ceremonielt overført til den nye kirke.

• Synonymer (kontekstafhængige): levning, klenodie, minde, efterladenskab, helligdom (relig.), helgenlevning (specifikt), kultgenstand.
• Beslægtede termer: relikvieskrin (reliquary), relikviekapsel, helgenkult, pilgrimsfærd, ikon, skrin.
• Bemærk: relikt er et andet ord (biologi/geologi: “rest fra tidligere tid”) og er ikke det samme som relikvie, selv om betydningerne kan overlappe i overført sprog.

• profan/hverdagslig genstand (uden særlig symbolsk betydning)
• brugsgenstand/forbrugsvare (ny, udskiftelig, masseproduceret)
• kopi/replika (modsætning til “ægte” relikvie i autenticitetssammenhæng)

I kristendommen blev relikviekulten udbredt fra oldkirken og især i middelalderen, hvor kirker og klostre opbevarede relikvier i skrin og kapeller. Relikvier trak pilgrimme til sig og fik både åndelig og økonomisk betydning. Handel med relikvier og spørgsmål om ægthed førte til kritik - ikke mindst under reformationen i 1500-tallet, hvor mange relikvier i de protestantiske områder blev fjernet eller destrueret. I Danmark, der blev luthersk i 1536, forsvandt helgenkulten i officiel praksis, men historiske relikvier og relikvieskrin bevares i dag som kulturarv i kirker og museer.

Uden for kristendommen findes relikvier også: buddhismen ærer relikvier (f.eks. tandrelikvier og śarīra-perler), og i flere religiøse traditioner bevares genstande knyttet til grundlæggere og helgener. Synet på relikvieveneration varierer - fra aktiv dyrkelse til teologisk tilbageholdenhed.

• Førstegrad: Del af en hellig persons legeme (knogler, blod, hår).
• Andengrad: Genstande, den hellige bar eller brugte (klæder, redskaber, bøger).
• Tredjegrad: Genstande, der har været i berøring med et førstegradsrelikvie eller en helgens grav.

• Relikvier opbevares ofte i et relikvieskrin af træ, metal eller glas, udformet både til beskyttelse og til liturgisk/udstillingsmæssig visning.
• Bevaring kræver kontrolleret klima (stabil temperatur/fugt), skånsom håndtering og dokumenteret proveniens.
• Ved menneskelige rester gælder særlige etiske retningslinjer for udstilling og forskning.

• Kanonisk ret (katolsk): Handel med hellige relikvier er forbudt; kirkelige regler kræver forsvarlig opbevaring og dokumentation.
• Kulturarvslovgivning: Nationale og internationale regler (bl.a. UNESCO-konventioner) regulerer udførsel, handel og ejerskab af betydningsfulde kulturgenstande, herunder relikvier.
• Etik: Respekt for trossamfund, oprindelsesmiljøer og efterkommere er central, især når relikvier omfatter menneskelige rester.

• helligt/ægte relikvie; omstridt/tilskrevet relikvie; forfalsket relikvie
• relikvieskrin; relikviekapsel; translationsfest (overførsel af relikvier)
• veneration af relikvier; relikviekult; pilgrimsrejse til et relikvie
• familierelikvie; nationalt relikvie; historisk relikvie

• I religiøse tekster betegner relikvie ikke tilbedelse af genstanden i sig selv, men ærbødighed for den person/begivenhed, den er forbundet med.
• I moderne journalistik og hverdagssprog bruges ordet ofte metaforisk om noget gammelt, sjældent eller nostalgisk.
• “Ægthed” refererer typisk til dokumenteret oprindelse (proveniens) og kirkelige/museale attesteringer.

• Relikvieskrin
• Pilgrimsfærd
• Helgen
• Ikon
• Kulturarv
• Relikt (andre betydninger)