Rem søvn betydning

REM-søvn er den søvnfase, hvor øjnene bevæger sig hurtigt bag de lukkede øjenlåg (Rapid Eye Movement), hjernen er næsten lige så aktiv som i vågen tilstand, musklerne er afslappede, og de fleste levende drømme udspiller sig. Fasen indgår som en naturlig del af den cykliske søvnstruktur hos mennesker og mange dyr.

Betydning og karakteristika

REM-søvn (drømmesøvn) udgør ca. 20-25 % af en gennemsnitlig voksens nattesøvn og er kendetegnet ved:

• Hurtige, ukoordinerede øjenbevægelser
• Lav muskeltonus (midlertidig “lammelse” af skeletmuskler)
• Uregelmæssig puls og respiration
• Øget hjerneaktivitet, sammenlignelig med vågent niveau
• Intense, livagtige drømme

REM-søvn anses for vigtig for hukommelseskonsolidering, emotionel regulering og kreativ problemløsning.

Etymologi

Forkortelsen REM stammer fra engelsk Rapid Eye Movement. Det danske låneord REM-søvn optræder første gang i søvnforskningens litteratur i 1960’erne. Før låneordet slog igennem, anvendtes udtrykket paradoksal søvn, fordi EEG-målinger viste et “vågent” mønster, mens kroppen forblev slap.

Historisk udvikling

Eksempler på brug

• “Jeg blev vækket midt i REM-søvnen og kunne tydeligt huske min drøm.”
• “Børn har proportionelt mere REM-søvn end voksne.”
• “En polysomnografi viste forkortede REM-perioder hos patienten med depression.”
• “Stoffer som antidepressiva kan undertrykke REM-søvnen.”
• “Hver søvncyklus afsluttes typisk med 10-40 minutters REM-søvn.”
• “REM-søvnmangel kan føre til irritabilitet og koncentrationsbesvær.”
• “Katte bruger op mod 50 % af deres søvn på REM-fasen.”

Synonymer og relaterede termer

• Drømmesøvn – populærbetegnelse
• Paradoksal søvn – ældre fagudtryk
• Aktiv søvn – anvendes især om spædbørn
• REM-fase – alternativ formulering

Antonymer og kontrasterende begreber

• NREM-søvn (Non-REM) – de øvrige tre søvnstadier
• Dyb søvn (Søvn-stadium N3) – karakteriseret ved høje delta-bølger og kropslig restitution
• Lette søvnstadier (N1 & N2) – overgang fra vågen til dyb søvn

Frekvens og varighed

En nats søvn består af 4-6 cykler à ca. 90 minutter. REM-periodernes længde tiltager natten igennem:

• 1. cyklus: 5-10 min.
• Sidste cyklus: op til 40-60 min.

Fysiologi og neurokemi

I REM-søvn etableres et REM-on/REM-off-netværk i hjernestammen. Neurotransmittere som acetylcholin (øget) og serotonin/noradrenalin (hæmmet) styrer overgangen mellem stadierne. Den muskulære atoni skyldes inhibitoriske signaler til rygmarvens motorneuroner.

Kliniske aspekter

• REM Sleep Behavior Disorder (RBD): manglende muskelatoni → personen udlever drømmene fysisk.
• Narkolepsi: pludseligt REM-intrusion i vågen tilstand (katapleksi, søvnparalyse).
• Depression: forkortet REM-latens og øget REM-densitet ses hyppigt.

Sammenfatning

REM-søvn er en essentiel, dynamisk del af søvnarkitekturen, uundværlig for hjernens kognitive og emotionelle vedligehold. Termen har rødder i 1950’ernes søvnforskning og har siden indgået som et nøglebegreb i både klinisk praksis og dagligdagens sprogbrug.