Remission betydning

Remission er et substantiv, der grundlæggende betegner en midlertidig eller permanent tilbagegang, dæmpning eller fuldstændig forsvinden af noget uønsket – ofte en sygdom, en gæld eller en straf. På dansk bruges ordet især inden for det medicinske felt (f.eks. kræft i total remission), men det optræder også i juridiske, økonomiske og religiøse sammenhænge.

Betydning og anvendelsesområder

Selv om betydningen varierer med konteksten, ligger kernen altid i idéen om lettelse, nedsættelse eller ophør af noget negativt:

• Medicinsk: En periode, hvor symptomerne på en kronisk sygdom er aftaget eller ikke længere kan påvises.
• Økonomisk: Eftergivelse af en gæld eller nedsættelse af et gebyr.
• Juridisk: Lejlighedsvis brugt om strafnedsættelse eller amnesti.
• Teologisk: Syndsforladelse eller tilgivelse.

Etymologi

Ordet stammer fra latin remissio (lettelse, ophør, tilgivelse) via det gamle franske remission. Den latinske rod er verbet remittere, der betyder “sende tilbage” eller “slippe løs”.

Uddybning af begrebet i medicinen

Typer af remission

• Total (komplet) remission: Ingen klinisk påviselige sygdomstegn.
• Partiel remission: Sygdomstegn er reduceret betydeligt, men ikke fuldstændigt væk.
• Biokemisk remission: Laboratorieværdier er normaliseret, selv om der evt. stadig kan findes sygdomsceller.

Læger bruger ofte betegnelsen sammen med tidsangivelser, f.eks. “to års komplet remission”, hvilket kan være afgørende for prognosen.

Relaterede medicinske termer

• Recidiv (tilbagefald): Når sygdommen vender tilbage efter en periode med remission.
• Minimal restsygdom: Små mængder sygdom, som kan give recidiv.
• Sygdomsfri overlevelse: Den tid en patient forbliver i remission.

Eksempler på brug

Nedenfor ses en bred vifte af sætninger, som illustrerer ordets forskellige anvendelser i hverdagssprog og faglige sammenhænge:

• “Efter den sidste kemobehandling gik patienten i total remission.”
• “Banken bevilgede en remission af renterne på studielånet.”
• “Paven proklamerede en særlig remission af synder i jubelåret.”
• “En periode med partiel remission gav ham mulighed for at vende tilbage til arbejdet.”
• “Under fredsforhandlingerne talte man om remission af krigsskadeerstatninger.”
• “Hvis der opnås biokemisk remission, kan behandlingen trappes ned.”

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling

I middelalderen fandtes remission først i kirkelige kilder som et udtryk for syndsforladelse. Senere, i tidlig moderne tid, migrerede ordet til juraen, hvor det betød ‘nedsættelse af straf’. I det 19. århundrede blev det almindeligt i det medicinske vokabular, parallelt med fremskridt inden for kræftforskning og kroniske sygdomme. I dag er den medicinske brug klart mest udbredt i dansk sprogbrug.

Relaterede termer

• Remittent: En person der sender penge eller et brev; også en type feber med svingende temperatur.
• Remittance: Overførsel af penge (engelsk).
• Forgivelse: Nær synonym i økonomisk sammenhæng (“loan forgiveness”).
• Amnesti: Juridisk beslutning om at eftergive strafforfølgelse, tæt forbundet semantisk.

Brug i idiomer og fast udtryk

• At være i remission – om en sygdom, sjældnere om en gæld (“lånet er i remission”).
• Permanent remission – dækkende over muligheden for helbredelse.

Frekvens og sproglig status

Selv om remission er et såkaldt låneord, anses det i dag for helt integreret i dansk fagsprog, især i onkologi, hæmatologi og endokrinologi. I almindeligt hverdagssprog kendes ordet primært gennem mediernes sygehistorier.

Sammenfatning

Remission dækker ideen om, at noget byrdefuldt – sygdom, gæld eller straf – aftager eller ophører. Ordet bærer en positiv konnotation af lindring og håb, hvad enten det siges af en læge, en præst eller en økonom. At forstå nuancerne i total, partiel og biokemisk remission er især afgørende inden for sundhedssektoren, men begrebets tværfaglige livsforløb gør det til et fascinerende ord i hele sin sproglige bredde.