Renæssance betydning

Hovedbetydninger:

• Historisk-kulturel periode (Renæssancen): En epoke i europæisk historie, som især tog fart i Norditalien i 1400-tallet og spredte sig til resten af Europa. Kendetegn: humanisme, interesse for antikken, ny kunst- og arkitekturforståelse, naturstudier, bogtryk, videnskabelige fremskridt.
• Overført/metaforisk: En renæssance som “genopblomstring”, “genrejsning” eller “genfødsel” af noget, fx et fag, en genre, en bydel, en klub eller en trend.

Ordklasse: substantiv (fælleskøn), tælleligt. Eksempel på bøjning: renæssancen (bestemt ental), renæssancer (flertal), renæssancerne (bestemt flertal).

Stavning og stil: Når der menes den historiske periode, skrives ofte Renæssancen med stort; i overført betydning normal små bogstaver: en renæssance for vinyl.

Udtale: cirka “re-næ-SAN-se”.

Ordet stammer fra fransk renaissance “genfødsel”, afledt af renaître “fødes igen” (latin re- + nascī “fødes”). Via italiensk rinascimento blev betegnelsen i 1500–1600-tallet knyttet til den kunstneriske og intellektuelle fornyelse, der tog udgangspunkt i Italien. På dansk har både den franske form (Renaissance) og den fordanskede renæssance været brugt; i dag er renæssance standard.

Renæssancen markerer et skifte fra middelalderens verdensbillede til en mere menneske- og jordvendt orientering, inspireret af antikkens litteratur, filosofi og æstetik. Perioden er præget af:

• Humanisme: fokus på menneskets værdighed, dannelse og kritisk tekstlæsning (Erasmus, Pico della Mirandola).
• Kunst og arkitektur: centralperspektiv, naturalisme, klassiske proportioner (Brunelleschi, Alberti, Leonardo, Michelangelo, Raphael, Dürer).
• Teknologi og viden: bogtrykkunst, forbedrede kort og navigation, tidlige naturvidenskabelige metoder (Kopernikus, Vesalius, senere Tycho Brahe).
• Musik: vokalpolyfoni og nye former (Palestrina, Josquin des Prez).

Begrebet bruges også om andre “små renæssancer”, fx den karolingiske renæssance (700–800-tallet) og den “12.-århundredes renæssance”. Uden for Europa taler man fx om Harlem Renaissance (USA, 1920’erne).

• renæssancemenneske: en alsidigt begavet person med bred dannelse (polymath).
• renæssancehumanisme: intellektuel bevægelse med fokus på klassiske tekster og filologi.
• renæssancekunst/-arkitektur/-musik: kunstneriske udtryk fra den historiske periode.
• renæssancestil, renæssanceornamentik, renæssanceslot, renæssanceby.
• manierisme: senrenæssancens stilstrømning (ca. 1520–1600), ofte set som overgang til barokken.

• Bydelen har oplevet en renæssance efter udbygningen af metroen.
• Vinylplader får igen en renæssance blandt unge musikelskere.
• Renæssancen genopdagede antikkens arkitektur og idealer.
• Der er en renæssance for håndværk og langsomme materialer i moderne design.
• Holdet har fået en sportslig renæssance under den nye træner.
• Operaen er i renæssance på små scener landet over.
• Virksomheden gennemgår en renæssance efter flere år i modvind.
• Renæssancehumanismen lagde vægt på kildestudier og sprogkundskaber.
• Byens renæssanceslotte tiltrækker mange turister.
• Interessen for astronomi fik en renæssance i renæssancen – et smukt paradoks.
• Traditionelle haver oplever renæssance i klimavenlige udformninger.
• Filmen markerede en renæssance for instruktørens karriere.
• Hun er lidt af et renæssancemenneske: både læge, billedkunstner og iværksætter.
• Renæssancen indførte centralperspektiv i malerkunsten.
• Faget latin har fået en stille renæssance på nogle gymnasier.
• Der tales om en digital renæssance for bibliotekerne.
• Virksomheden satser på en bæredygtig renæssance af lokale råvarer.
• Hans værker står i gæld til både renæssancen og barokken.
• Strikkekunsten er i renæssance takket være sociale medier.
• Håndskrevne breve oplever en lille renæssance i særlige anledninger.

• genopblomstring, opblomstring, genfødsel, genrejsning, fornyelse, revival (låneord), renæssance (standard).
• Nærliggende, men ikke identiske: guldalder (en særlig høj blomstringsperiode), renovering (materielt), reform (institutionelle ændringer).

• forfald, tilbagegang, nedgang, stagnation, dødvande, dekadence, krise.

• Substantiv, fælleskøn: en renæssance / renæssancen.
• Flertal: renæssancer / renæssancerne.
• Typiske konstruktioner: en renæssance for/i/af; få/opleve/gennemgå en renæssance.
• Sammensætninger: renæssancekunst, renæssancearkitektur, renæssancestil, renæssanceby, renæssanceslot, renæssancehumanisme, renæssancemenneske.

• Brug stort begyndelsesbogstav (Renæssancen) om perioden; småt (renæssance) i overført betydning.
• Bland ikke renæssance sammen med Reformationen eller barokken; de er samtidige/nærliggende, men adskilte fænomener.
• Overført brug passer, hvor der er tale om en markant og genoplivet interesse eller kvalitet – ikke blot en mindre forbedring.

• Middelalder (forudgående periode), manierisme (senrenæssance), barok (efterfølgende periode), oplysningstid (1700-tallet).
• Humanisme, klassicisme, antik, videnskabelig revolution.