Rentabelt betydning

Rentabelt er neutrumformen af adjektivet rentabel og bruges ofte i upersonlige konstruktioner som “det er rentabelt at…”. Kernen i betydningen er, at den samlede indtægt eller nytte overstiger de samlede omkostninger over en relevant tidshorisont. I erhvervssprog knyttes ordet tæt til indtjening, afkast og økonomisk bæredygtighed.

At noget er rentabelt, betyder ikke nødvendigvis, at det straks giver kontanter i kassen (likviditet); det betyder, at det over tid forventes at være værdiskabende, typisk målt ved nøgletal som afkastningsgrad eller nutidsværdi.

Rentabel i dansk kommer via tysk rentabel fra fransk rentable, afledt af rente (indtægt/afkast) med suffikset -able (“i stand til at”). Betydningen har fra starten været “afkastgivende” eller “økonomisk fordelagtig”.

• Ubestemt ental fælleskøn: rentabel (en rentabel forretning)
• Ubestemt ental intetkøn: rentabelt (et rentabelt projekt)
• Bestemt form og flertal: rentable (de rentable aktiviteter; den rentable drift)
• Komparativ/superlativ: mere rentabel, mest rentabel

Adverbial brug er sjælden; man siger typisk “på en rentabel måde” frem for “rentabelt” som egentligt biord. Konstruktionen “det er rentabelt at…” er almindelig og grammatisk korrekt.

• Virksomhedsdrift: Er en forretningsmodel, et produkt eller en afdeling indtjenende?
• Investering: Giver projektet et tilfredsstillende afkast efter risiko og tid?
• Energi og infrastruktur: Er det privatøkonomisk eller samfundsøkonomisk rentabelt at bygge/fastholde kapacitet?
• Offentlig sektor: Vurderes initiativer som “samfundsøkonomisk rentabelt” via cost-benefit-analyser.
• Landbrug/produktion: Er en afgrøde, maskine eller proces rentabel ved givne priser og udbytte?
• Service og kultur: Er arrangementer eller ydelser finansielt bæredygtige uden tilskud?

• Det er ikke længere rentabelt at producere den model i Danmark.
• Virksomheden blev først rentabel i tredje driftsår.
• Selv med højere elpriser er solceller på taget rentable for mange husstande.
• Projektet er kun rentabelt, hvis vi når en udnyttelsesgrad over 80 %.
• Udvidelsen ser mere rentabel ud end forventet efter de nye aftaler.
• Det er næppe rentabelt at reparere maskinen; en ny koster mindre over fem år.
• Butikken lukkede, fordi lejen gjorde driften urentabel.
• Vi skal fokusere på de mest rentable kundesegmenter.
• Kampagnen var ikke rentabel, selv om trafikken steg markant.
• Gasfeltet er kun rentabelt at udvinde ved en oliepris over 70 USD.
• Automatisering kan gøre nichen rentabel igen.
• Produktlinjen er rentabel isoleret set, men bundlinjen tynges af overhead.
• For små mængder er det ikke rentabelt at outsource.
• På kort sigt er tiltaget ikke rentabelt, men på lang sigt forventes et højt afkast.
• En høj kundelivstidsværdi gør rabatprogrammet rentabelt.
• Det blev først mest rentabelt, da vi skalerede internationalt.
• Samfundsøkonomisk kan forebyggelse være rentabel, selv om det kræver upfront-investeringer.
• Produktet er populært, men ikke rentabelt til den nuværende pris.
• Vi nedlægger de mindst rentable ruter for at frigøre kapacitet.
• Det er kun rentabelt at tilbyde døgnservice, hvis vi kan dele beredskabet med naboafdelingen.

• Synonymer: indtjenende, profitabel, udbytterig, økonomisk bæredygtig, økonomisk forsvarlig, givtig, indbringende
• Beslægtede fagtermer: rentabilitet (overordnet begreb for indtjeningsevne), afkast, afkastningsgrad, nettonutidsværdi, intern rente, dækningsbidrag, break-even

• Antonymer: urentabel, tabsgivende, underskudsgivende, uøkonomisk, ikke rentabel
• Kontrasterende begreber: likvid (kan betale kortfristede forpligtelser) vs. rentabel (skaber værdi over tid)

• rentabel drift/produktion
• rentabel forretning/forretningsmodel
• gøre noget rentabelt
• blive/forblive rentabel
• knap/næppe rentabel
• økonomisk rentabel; samfundsøkonomisk rentabel; privatøkonomisk rentabel
• grænsen for rentabel udvinding/produktion

Ordet vandt udbredelse i dansk erhvervssprog i takt med industrialiseringen og senere i finansiel rapportering. I nyere tid bruges det bredere - fra digitale forretningsmodeller til grøn omstilling - og ofte i spændingsfeltet mellem privatøkonomisk og samfundsøkonomisk rentabilitet. Politisk og i medierne ses derfor hyppige diskussioner om, hvad der er “rentabelt” givet eksterne effekter, regulering og tidshorisonter.

• Tidshorisont: Noget kan være kortsigtet urentabelt men langsigtet rentabelt (fx forebyggelse eller R&D).
• Risikojustering: Højt forventet afkast er ikke nødvendigvis rentabelt, hvis risikoen er uforholdsmæssig stor.
• Privat vs. samfund: Et projekt kan være privatøkonomisk urentabelt, men samfundsøkonomisk rentabelt (eller omvendt) afhængigt af skatter, tilskud og eksterne effekter.
• Omsætning vs. indtjening: Høj omsætning betyder ikke automatisk rentabilitet; marginer og faste omkostninger er afgørende.
• Sprogbrug: Forveksl ikke rentabel med ren (“clean”); og undgå staveformen “rentable” i dansk (korrekt er rentabel).

• Rentabilitet - overordnet mål for indtjeningsevne
• Afkast - udbytte eller gevinst fra investering
• Break-even - punktet hvor indtægter dækker omkostninger
• Nettonutidsværdi (NNV) - værdiansættelse af projekter over tid
• Omkostningseffektivitet - resultater i forhold til omkostninger uden krav om overskud