Repertoire betydning

Ordet repertoire dækker over flere, nært beslægtede betydninger:

• Kunstnerisk samling: De stykker, sange, numre, værker eller roller, som en kunstner eller et ensemble har indstuderet og regelmæssigt opfører. Eksempel: “Koret udvider sit jule-repertoire med nyere salmer.”
• Færdigheds- eller handlingsarsenal: Den række af teknikker, strategier eller vaner, man typisk anvender. Eksempel: “Træneren arbejdede med at udvide spillerens repertoire af finter.”
• Faglig terminologi i videnskab og humaniora: Fx adfærdsrepertoire i biologi/psykologi (hvilke handlinger en art udfører), sprogligt repertoire i lingvistik (de sprogvarianter og stiltræk en taler behersker).

Kernekonceptet er altså “det man har på lager og kan tage i brug”, hvad enten det er værker, ord, gestik, strategier eller rutiner.

repertoire kommer fra fransk répertoire “fortegnelse, oversigt, samling”, der igen stammer fra middel/nyere latin repertorium “register, inventar” afledt af reperire “(gen)finde, opdage”. Låneordet kom ind i dansk via kunst- og teaterlivet i 1700-1800-tallet, hvor fransk terminologi var udbredt.

• Køns- og talforhold: et repertoire (intetkøn).
• Bestemt ental: repertoiret.
• Flertal: repertoirer; bestemt flertal: repertoirerne.
• Genitiv: repertoires (ental), repertoirernes (flertal).
• Afledninger og sammensætninger: operarepertoire, koncertrepertoire, standardrepertoire, basisrepertoire, kernerepertoire, adfærdsrepertoire, sprogligt repertoire, repertoireliste, repertoireudvidelse, repertoiremæssig.
• Udtale: ofte med tryk på sidste led og en fransk-præget afslutning; omtrent som “re-per-twahr” i daglig tale (udtale kan variere).

• Scenekunst og musik: Et teaters eller orkesters faste liste over værker, der opføres i en sæson; en sangers standardnumre ved koncerter.
• Pædagogik og træning: Et barns motoriske eller kommunikative repertoire; en elevs repertoire af strategier til problemløsning.
• Psykologi/biologi: Et individs eller en arts adfærdsrepertoire (fx kaldelyde, parringsdanse, flugtreaktioner).
• Lingvistik og sociolingvistik: En persons sproglige repertoire (dialekter, stilarter, registerskifte, kodeveksling).
• Idræt og spil: En spillers repertoire af skud, servetyper, åbningsvarianter (fx i skak).
• Erhverv/retorik: En leders repertoire af ledelsesgreb; en talers retoriske repertoire (greb, figurer, virkemidler).

• Trioen føjede nye bossa nova-numre til deres repertoire.
• Hans sproglige repertoire spænder fra akademisk prosa til hverdagstale.
• Arten har et rigt vokalt repertoire med flere kontaktkald.
• Koret arbejder på at udvide repertoiret til næste sæson.
• Spilleren berigede sit repertoire af servetyper hen over vinteren.
• Instruktøren ønskede at udfordre ensemblets etablerede repertoire.
• Komikeren varierer sit repertoire afhængigt af publikum.
• Skakspillerens åbningrepertoire er meget teoretisk forberedt.
• Bandets repertoire består primært af egne sange og enkelte covers.
• Terapeuten arbejdede med klientens følelsesmæssige repertoire og coping-strategier.

• Synonymer (efter kontekst): udvalg, samling, beholdning, register, liste, katalog, arsenal, repertoireliste, program (delvist overlappende), sætliste/sætliste (i koncertsammenhæng).
• Beslægtede fagudtryk: kanon (kanoniseret værkudvalg), oeuvre (en enkelt kunstners samlede værker), korpus (samling af tekster/data), portefølje (overført om kompetencer/produkter), register (musik/retorik/lingvistik).

• Ingen direkte leksikalske antonymer findes i almindelig brug; kontraster udtrykkes typisk omskrevet.
• Mulige kontraster afhængigt af kontekst: improvisation (modpol til fastlagt repertoire), enkeltstående værk/bestillingsværk (modsat etableret repertoire), nyskabelse/urpremiere (modsat standardrepertoire).

I teater- og musiklivet optræder repertoire tidligt som betegnelsen for den faste kreds af værker, man har indstuderet og løbende spiller. Mange institutioner er blevet organiseret som repertoireteatre med rotation mellem flere forestillinger, i modsætning til forestillinger i lang enekørsel. I det 20. århundrede udvides brugen til en lang række felter, hvor “repertoiret” bliver et billede på, hvad man kan trække på af metoder, stilarter og handlinger.

• Stavning: Korrekt dansk form er repertoire. Hyppige fejl: “repertoir”, “repetoire”, “reportoire”.
• Nabosprog: Svensk og norsk bruger oftest repertoar; på dansk bevares den franske stavning repertoire.
• Ikke det samme som: “mappe”/“katalog” i IT-sammenhæng; på dansk kaldes en directory typisk mappe, ikke “repertoire”.
• Nærtliggende latinisme: repertorium bruges i visse fag (fx medicinske repertorier) som “register/fortegnelse”.

• Brug repertoire når der er tale om en etableret, genbrugelig samling (værker, teknikker, strategier), ikke om enkeltstående hændelser.
• Foretræk sammensætninger uden bindestreg i almindelig dansk: operarepertoire, koncertrepertoire (bindestreg kan bruges ved læsevenlighed).
• I figurativ brug gør en præcisering meningen klar: adfærdsrepertoire, sprogligt repertoire, ledelsesrepertoire osv.