Repetition betydning

Repetition betyder grundlæggende “gentagelse” – at noget sker, siges eller udføres igen. Ordet bruges både om selve handlingen (at gentage) og om fænomenet (at noget er gentaget), og det forekommer i mange sammenhænge: sprog og retorik, undervisning, musik, træning, metode i videnskab samt i hverdagssprog.

Betydning og brug

I moderne dansk dækker repetition flere beslægtede betydninger:

  • Generel gentagelse: At noget sker igen – en lyd, en handling, en formulering, et mønster.
  • Læring og undervisning: En systematisk gennemgang/opfriskning af stof for at fastholde eller uddybe viden (“repetition af pensum”).
  • Træning og sport: En enkelt gentagelse af en øvelse (“10 repetitioner i bænkpres”).
  • Retorik og litteratur: Bevidst gentagelse som virkemiddel for at skabe effekt (rytme, tryk, erindring).
  • Musik og kunst: Gentagelse af motiver, temaer eller passager (refræn, ostinato, mønstre).
  • Metode og videnskab: Gentagelse af en måling/forsøg for at bekræfte et resultat (ikke at forveksle med “replikation” ved uafhængig gentagelse).

Bemærk: I teatersammenhæng bruges på dansk typisk ordet prøve om øvesessioner; “repetition” i denne betydning er mindre almindeligt i standarddansk (men udbredt på fx svensk og engelsk).

Etymologi

Repetition stammer fra latin repetitio (af repetere “søge tilbage, gentage”), ud af re- “igen, tilbage” + petere “søge, stræbe efter, rette sig mod”. Via fransk (répétition) og/eller tysk (Repetition) er ordet optaget i dansk i den lærde, skriftlige tradition.

Udtale, ordklasse og bøjning

Ordklasse: Substantiv (fælleskøn)

Udtale (vejledende): [ʁepetiˈɕoˀn] – cirka “re-pe-ti-sjon”.

FormBøjning
Ubestemt entalen repetition
Bestemt entalrepetitionen
Ubestemt flertalrepetitioner
Bestemt flertalrepetitionerne

Afledninger: repetere (vb.), repetitiv (adj.), repetitivitet (sb.).

Eksempler på brug

  • Sprog/retorik: “Talen bruger bevidst repetition for at understrege budskabet.”
  • Sprog/retorik: “Anafor er en type repetition, hvor sætninger begynder med samme ord.”
  • Undervisning: “Vi tager en kort repetition af sidste uges stof.”
  • Undervisning: “Spaced repetition øger langtidshukommelsen ved fordelt gentagelse.”
  • Studievaner: “Daglig repetition af gloser virker bedre end maratonlæsning.”
  • Musik: “Stykket indeholder en tydelig repetition af hovedtemaet.”
  • Musiknotation: “Gentagelsestegn angiver, hvor en passage skal i repetition.”
  • Idræt: “Lav tre sæt af tolv repetitioner med moderat vægt.”
  • Træning: “Hold tempoet ensartet gennem hver repetition.”
  • Videnskab: “Resultatet blev bekræftet gennem repetition af forsøget under samme betingelser.”
  • Metode: “Skeln mellem repetition (samme opsætning) og replikation (uafhængigt gentaget forsøg).”
  • Design: “Grafisk repetition af former skaber rytme og sammenhæng.”
  • Hverdag: “Den konstante repetition af reklamen gjorde melodien umulig at glemme.”
  • Teknik/IT: “En repetition i koden kaldes ofte en iteration (loop).”
  • Psykologi: “Tvangspræget repetition af handlinger kan være et symptom i OCD.”

Synonymer og nært beslægtede ord

  • Synonymer: gentagelse, opfriskning, gennemgang, rekapitulation, (i træning) gentagelse/rep, (i skole) læseopfriskning
  • Nært beslægtede: repetere (vb.), repetitiv, repetitivitet, iteration, redundans, rytme, mønster

Antonymer og kontraster

  • variation, afveksling, fornyelse, nyskabelse, ændring, originalitet, enkeltstående hændelse

Historisk udvikling og kulturelle aspekter

I den klassiske retorik blev gentagelsesfigurer flittigt brugt for at skabe kraft og mindeværdighed. I undervisningstraditionen har “repetition” i århundreder været et nøgleprincip: repetitio est mater studiorum – “gentagelsen er al lærdoms moder.”

Musikhistorisk er repetition grundlæggende for form og forventning (tema/variation, rondo, ostinato). I billedkunst og arkitektur skaber gentagne elementer rytme og orden; modernismen udforskede både mekanisk og konceptuel repetition som æstetisk strategi.

Faglige nuancer og brug

  • Retorik: Anafor (gentagelse i begyndelsen), epifor (gentagelse i slutningen), anadiplose (slut-til-start), epanalepsis (gentagelse af det første ord til sidst), refræn.
  • Musik: Refræn, ostinato, sekvens; tegn som ||: :||, Da capo (D.C.), Dal Segno (D.S.) angiver repetition.
  • IT/matematik: Iterationer i algoritmer; i kombinatorik taler man om “med/uden gentagelse”. I regulære udtryk angiver kvantifikatorer (*, +, {m,n}) repetition.
  • Videnskab: Repetition af målinger øger præcision; replikation af studier øger generaliserbarhed og troværdighed.
  • Læring: Fordelt gentagelse (spaced repetition) og testbaseret repetition er veldokumenterede strategier for at styrke hukommelse.

Stil og register

Repetition har et let formelt præg i almindeligt sprog, mens gentagelse er det helt neutrale dagligdagsord. I pædagogik, træning og akademisk sprog er “repetition” fuldt etableret fagsprog.

Faldgruber og afgrænsninger

  • Repetition vs. replikation: Repetition = gentagelse i samme opsætning; replikation = uafhængig gentagelse af et studie/eksperiment.
  • Repetition vs. pleonasme: Pleonasme er overflødig dobbeltudtryk (fx “runde cirkler”); det er ikke i sig selv repetition, men en unødvendig semantisk gentagelse.
  • Teater: Dansk foretrækker “prøve” frem for “repetition” om rehearsal.

Kollokationer og faste udtryk

  • kort/lille repetition; grundig/grundlæggende repetition
  • repetition af pensum/stof/emner
  • repetitionsspørgsmål, repetitionsopgaver, repetitionskursus
  • antal repetitioner (træning), 3 sæt á 10 repetitioner
  • “Gentagelse er al lærdoms moder” (proverb)

Relaterede begreber

  • Iteration: Trinvis, ofte systematisk gentagelse med mulig ændring pr. trin.
  • Rytme og mønster: Regelmæssig repetition i kunst, design og musik.
  • Redundans: Overflødig gentagelse, ofte med teknisk/kommunikativ funktion (fejltolerance, tydelighed).
  • Tema og variation: Gentagelse med modifikationer.
  • Loop: Cirkulær repetition i lyd og programmering.

Kort sammenfatning

Repetition er den brede betegnelse for gentagelse – et grundprincip i sprog, kunst, læring, metodik og praksis. Den kan være virkemiddel, metode, øvelse eller struktur, og dens effekt spænder fra forstærket hukommelse og klarhed til potentielt monotoni, alt efter kontekst og formål.