Republik betydning

En republik er en statsform uden arveligt monarki, hvor statsoverhovedet typisk vælges (direkte eller indirekte) for en tidsbegrænset periode, og hvor den politiske legitimitet principielt udspringer af folket. Republikker kan være demokratiske eller autoritære og spænder fra parlamentariske til præsidentielle systemer.

Betydning

Ordet republik betegner en stat, hvor den øverste myndighed formelt hviler hos folket (eller dets repræsentanter), og hvor statsoverhovedet ikke opnår sin stilling ved arvefølge. Det adskiller republikker fra monarkier, hvor statsoverhovedet er konge, dronning eller kejser.

Selve indretningen kan variere betydeligt: I nogle republikker er præsidenten både statsoverhoved og regeringschef; i andre er præsidenten primært ceremoniel, mens en statsminister leder regeringen. Republikkens forfatning fastlægger magtens organisering, borgernes rettigheder og kompetencefordelingen mellem institutioner.

Etymologi

Republik stammer fra latin res publica, der betyder “den offentlige sag/anliggende”. Via fransk république og tysk Republik kom ordet ind i de nordiske sprog. I dansk sprogbrug findes ordet siden 1600-1700-tallet, ofte i forbindelse med politisk filosofi og senere som betegnelse for konkrete statsformer.

Kendetegn og principper

• Ikke-arveligt statsoverhoved: Statsoverhoved vælges eller udpeges for en begrænset periode.
• Folkelig legitimitet: Suveræniteten antages at tilhøre folket, direkte eller via repræsentation.
• Forfatningsgrundlag: De fleste republikker har en nedskreven forfatning, der begrænser statsmagten.
• Magtens deling: Varierende grader af adskillelse mellem den lovgivende, udøvende og dømmende magt.
• Borgerbegreb: Indbyggerne betragtes som borgere med politiske rettigheder og pligter.

Vigtigt: Republik er ikke synonymt med demokrati. En republik kan være demokratisk, men også autoritær eller totalitær.

Typer af republikker

Type	Kort beskrivelse	Statsoverhoved	Eksempler
Præsidentiel republik	Præsidenten er både statsoverhoved og regeringschef; klar adskillelse mellem lovgivende og udøvende magt.	Præsident, typisk valgt direkte	USA, Brasilien, Mexico, Tyrkiet (siden 2018)
Parlamentarisk republik	Regeringen udspringer af parlamentet; præsidenten er ofte ceremoniel.	Præsident, ofte valgt indirekte	Tyskland, Italien, Indien, Irland, Israel
Semipræsidentiel republik	Delt udøvende magt mellem præsident og premierminister; roller varierer.	Præsident + premierminister	Frankrig, Portugal, Polen, Rumænien
Kollegial/kollektiv republik	Udøvende magt og statsoverhovedsfunktion varetages kollektivt.	Kollektivt organ	Schweiz (Forbundsrådet), San Marino
Føderal republik	Føderal struktur med delstater/lande og central regering.	Varierer	Tyskland, USA, Indien, Rusland
Enhedsrepublik	Centraliseret stat uden delstaters forfatningsmæssige suverænitet.	Varierer	Frankrig, Italien, Tyrkiet

Betegnelser som folkerepublik og islamisk republik angiver ideologisk præg: “Folkerepublik” bruges ofte af socialistiske/kommunistiske stater (fx Folkerepublikken Kina), mens “Islamisk Republik” (fx Iran) kombinerer republikanske institutioner med religiøs autoritet.

Historisk udvikling

• Antikken: Romerske res publica (509–27 f.v.t.) og græske bystater gav tidlige modeller for ikke-monarkisk styre.
• Renæssance og oplysningstid: Tænkere som Machiavelli, Montesquieu og Rousseau videreudviklede republikanske idéer om borgerdyd, magtens deling og folkesuverænitet.
• Moderne republikker: Amerikanske (1776) og franske (1789) revolutioner inspirerede en bred udbredelse af republikker i 1800- og 1900-tallet.
• 20. århundrede: Mange nye republikker opstod efter krige, imperiers opløsning og afkolonisering; både demokratiske og autoritære varianter.
• I dag: Flertallet af verdens stater er republikker, men de adskiller sig markant i institutioner og frihedsgrader.

Brug i sprog og eksempler

• “Frankrig er en republik med direkte valgt præsident.”
• “Landet erklærede sig republik i 1918.”
• “Forfatningen definerer republikkens institutioner.”
• “Hun er tilhænger af republikanisme og vil afskaffe monarkiet.”
• “Udtrykket bananrepublik bruges nedsættende om politisk ustabile stater afhængige af en snæver eksport.”
• “Den Islamiske Republik Iran har religiøse institutioner med stor magt.”
• “I en folkerepublik legitimeres magten ofte som udøvet på folkets vegne via et parti.”

Grammatik

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn.
• Bøjning: en republik – republikken – republikker – republikkerne.
• Stavning/versalisering: lille begyndelsesbogstav generelt; stort i officielle navne (fx Den Franske Republik).
• Tilhørende adjektiv: republikansk (fx republikansk forfatning, republikanske principper).

Afledte og relaterede ord

• Republikaner: person der går ind for republik som statsform (i dansk kontekst ofte modstander af monarki).
• Republikanisme: politisk idéstrømning, der betoner borgerdyd, frihed og anti-tyranni i en republik.
• Republikansk: adjektiv om noget, der vedrører en republik.
• Bananrepublik: nedsættende betegnelse for klientelistiske/korruptionsprægede stater.
• Folkerepublik, demokratiske republik, islamisk republik: sammensætninger, der angiver ideologisk eller formel karakter.

Synonymer og antonymer

• Synonymer: republikansk stat; (historisk/filosofisk) borgerstat, res publica.
• Antonymer: monarki, kejserrige, fyrstedømme.
• Nært beslægtede: forbundsstat (føderation), enhedsstat, demokrati (overlapper, men ikke identisk), oligarki, diktatur.

Relaterede begreber og distinktioner

• Republik vs. demokrati: Demokrati beskriver graden af folkestyre; republik beskriver fraværet af arvelig monark og en institutionel ramme. En republik kan være udemokratisk, og et monarki kan være demokratisk.
• Republik vs. monarki: Skellet går primært på statsoverhovedets rekrutteringsform (valg/udpegning vs. arv).
• Valgmonarki: Monarki hvor monarken vælges (fx Malaysia); er stadig et monarki, ikke en republik.
• Forfatningsstat: Både monarkier og republikker kan være forfatningsstater med begrænset statsmagt.

Eksempler på moderne republikker

• Præsidentielle: USA, Brasilien, Argentina, Indonesien, Tyrkiet.
• Parlamentariske: Tyskland, Italien, Grækenland, Irland, Indien, Sydafrika.
• Semipræsidentielle: Frankrig, Portugal, Polen, Rumænien.
• Folkerepublikker (navn): Kina, Laos.
• Islamiske republikker: Iran, Pakistan, Mauretanien.
• Kollegiale elementer: Schweiz, San Marino.

Bemærk: Klassifikation kan ændre sig over tid og kan diskuteres blandt statskundskabere.

Fordele og begrænsninger (generelle overvejelser)

• Mulige fordele: Rotation i lederskab, tydelig ansvarlighed gennem valg, potentiale for magtens deling og retsstatsprincipper.
• Mulige begrænsninger: Ingen garanti for demokrati; risiko for personlig magtkoncentration, politisk fragmentering eller svage koalitioner afhængigt af model.

Almindelige misforståelser

• “Republik = demokrati” – ikke nødvendigvis.
• “Præsidenten er altid direkte valgt” – i mange parlamentariske republikker vælges præsidenten indirekte af parlamentet.
• “Monarki = udemokratisk” – mange monarkier er moderne, demokratiske forfatningsstater.
• “Folkerepublik = almindeligt folkestyre” – betegnelsen siger primært noget om selvforståelse, ikke reelt demokrati.

Oversættelser og varianter

Sprog	Ord	Bemærkning
Engelsk	republic	Udbredt moderne brug
Fransk	république	Via fransk til flere sprog
Tysk	Republik	Direkte parallel
Spansk	república	Romanske sprogformer
Italiensk	repubblica	—
Svensk	republik	Nordisk parallelt
Norsk	republikk	Bokmål/nynorsk
Islandsk	lýðveldi	Bogst. “folkestyre-stat”
Finsk	tasavalta	Betoner “lige værd”
Polsk	republika	Ofte i officielt navn (Rzeczpospolita)
Russisk	республика (respublika)	Cyrillisk translitteration
Arabisk	جمهورية (jumhūriyya)	Udbredt i statsnavne
Kinesisk	共和国 (gònghéguó)	“fælleshedens stat”

Se også (relaterede termer)

• Statsform, statsoverhoved, regeringschef, parlament
• Forfatning, retsstat, magtens tredeling
• Demokrati, oligarki, diktatur, monarki
• Føderation, enhedsstat, semipræsidentialisme, parlamentarisme, præsidentialisme