Resiliens betydning

Resiliens beskriver en kombination af modstandskraft (at kunne tåle et stød), tilpasningsevne (at kunne ændre sig hensigtsmæssigt) og genskabelse (at komme tilbage - nogle gange på et nyt og bedre funktionsniveau). Hvor robusthed ofte handler om at forblive den samme, handler resiliens om at kunne forblive i live og virkningsfuld ved at udvikle sig.

• Individniveau: psykisk modstandskraft, copingstrategier, social støtte og mening.
• Organisationsniveau: forudseenhed, fleksible strukturer, redundans, læringskultur.
• System- og samfundsniveau: diversitet, netværk, bufferkapacitet, decentralisering.

Ordklasse: substantiv (fælleskøn). Bruges ofte ubøjet i faglig stil: “opbygge resiliens”. Afledt adjektiv: resilient. Udtale: re-si-li-ens (med tryk på “li”).

Fra latin resilire = “springe tilbage”, “trække sig tilbage”. Via engelsk resilience indlånt i dansk som resiliens. I naturvidenskab betød det oprindeligt materialers evne til elastisk at vende tilbage efter deformation; i dag er anvendelsen bredere og omfatter psykologi, økologi, ingeniørkunst, økonomi og samfundsvidenskab.

• Psykologi: Personers evne til at håndtere stress og traumer, bevare funktion og ofte opnå personlig udvikling. Knyttes til beskyttende faktorer som optimisme, mestringsstrategier, selvregulering og støttende relationer.
• Sociologi/samfund: Samfunds modstandskraft over for kriser (fx pandemier, konflikter, naturkatastrofer) gennem sociale netværk, tillid, institutioner, velfærdssikkerhedsnet og lokal forankring.
• Økologi: Økosystemers evne til at absorbere forstyrrelser uden at skifte til et varigt, ringere funktionsniveau. Skelner ofte mellem at “vende tilbage til ligevægt” og at “forblive i samme funktionsregime” trods ændringer.
• Ingeniørvidenskab/infrastruktur: Netværks og anlægs evne til at opretholde eller hurtigt genoprette funktion (elnet, IT, transport), målt i bl.a. oppetid, redundans og genopretningstid.
• Økonomi/forretning: Virksomheders evne til at modstå chok (leverandørsvigt, efterspørgselschok), tilpasse forsyningskæder, diversificere og lære af hændelser.
• Klima og byplan: Klimatilpasning, naturbaserede løsninger, resilient byudvikling, vandhåndtering, beredskab og social robusthed i nabolag.
• Cyber/IT: Evne til at opretholde sikre og kritiske IT-funktioner under angreb eller fejl; omfatter segmentering, backup, øvelser og MTTR-reduktion.

• “Skolens resiliens blev styrket gennem fællesskab og tydelig kriseledelse.”
• “Virksomheden investerer i cyberresiliens for at forkorte genopretningstiden.”
• “Økosystemets resiliens afhænger af artsdiversitet og levesteders sammenhæng.”
• “Kommunens klimahandlingsplan prioriterer resiliens over for skybrud.”
• “Børn kan udvikle høj resiliens trods opvækst med risikofaktorer.”
• “Resiliens handler ikke kun om at ‘bide tænderne sammen’, men om at søge støtte og tilpasse strategier.”
• “Bankens operationelle resiliens testes via scenarier og beredskabsøvelser.”
• “Efter krisen viste teamet bemærkelsesværdig resiliens og lærte af forløbet.”

Hyppige kollokationer: psykisk resiliens, organisatorisk resiliens, klimaresiliens, operativ/operationel resiliens, cyberresiliens, finansiel resiliens, resiliente byer, resiliensstrategi, resiliensfaktorer, opbygge/styrke/reservere resiliens, resiliens over for X.

Bemærk: robusthed overlapper, men antyder ofte “at tåle uden at ændre sig”; resiliens indebærer typisk tilpasning og læring.

• Robusthed: Modstå påvirkning uden (større) ændringer. Resiliens kan indebære ændring.
• Antifragilitet: Systemer, der bliver bedre af volatilitet og stress (ikke kun kommer sig). Resiliens = tåle/komme sig; antifragilitet = drage fordel.
• Redundans: Ekstra kapacitet/backup, en mekanisme der understøtter resiliens.
• Adaptation/tilpasning: Ændringer for at passe til nye forhold; ofte en del af resiliens.
• Transformation: Dybere, strukturel ændring for at bevare funktion på længere sigt; kan være nødvendig, når tilpasning ikke rækker.
• Coping/mestring: Individuelle strategier ved stress; en komponent i personlig resiliens.

• Før 1900: Teknisk brug om materialers elastiske egenskaber (springe tilbage efter belastning).
• 1970’erne: Økologen C. S. Holling skelner mellem “engineering resilience” (hurtig tilbagevenden til ligevægt) og “ecological resilience” (systemets evne til at forblive i samme funktionsregime trods variation).
• 1970’erne-1990’erne: Psykologisk resiliens hos børn og unge udforskes (fx beskyttende faktorer i risikomiljøer).
• 2000’erne-nu: Udbredt i politik, byplan, klima, forsyningskæder og cybersikkerhed. “Resiliente byer” og standarder/rammeværk vinder frem.
• I dansk sprogbrug: Låneordet bliver almindeligt i forskning, forvaltning og medier fra 2000’erne, ofte som alternativ eller supplement til “robusthed”.

• Individ: Psykometriske skalaer som CD-RISC, RSA og BRS; indikatorer som social støtte, mestringsevner, selvregulering og mening.
• Organisation: ISO 22316 (organisatorisk resiliens), beredskabsmatricer, MTTR/oppetid, diversificering, leverandørspredning, læringscyklusser (after action reviews).
• IT/cyber: gendannelsestid (RTO), datatabstolerance (RPO), segmentering, øvelsesfrekvens, patch-latens.
• Økologi/klima: Return time, variansdæmpning, diversitet, funktionel redundans, bufferkapacitet og tærskelafstande.

• Individer: Sociale relationer, søvn/grundrytmer, aktiv coping, mental fleksibilitet, realistisk optimisme, mening og formål.
• Organisationer: Klar kriseledelse, scenarieplanlægning, redundans, decentral beslutningskraft, læringskultur, tværfunktionelle teams.
• Samfund/byer: Naturbaserede løsninger, diversificerede forsyninger, inkluderende netværk, gennemsigtig kommunikation, øvelse af beredskab.
• IT/infrastruktur: Segmentering, backup/restore-tests, failover, overkapacitet, kontinuert overvågning, nul-trust-arkitektur.

• “Resiliens = at bide tænderne sammen”: Nej, resiliens handler om tilpasning, støtte og læring - ikke blot udholdenhed.
• “Resiliens erstatter forebyggelse”: Nej, resiliens supplerer risikoreduktion; det er ikke et argument for at acceptere høje risici.
• “Skyldforskydning til individet”: Kritikere påpeger, at resiliens-diskurs kan individualisere strukturelle problemer. Balancen mellem personligt ansvar og systemiske rammer er central.

• Ordklasse: Substantiv; ofte ubøjet i faglig brug (fx “øge resiliens”). Pluralformen “resilienser” forekommer sjældent.
• Afledninger: resilient (adj.), resiliensarbejde, resiliensplan, resiliensfaktorer, klimaresiliens, cyberresiliens.
• Forbindelser: “resiliens over for/ved”, “opbygge/forstærke/understøtte resiliens”.
• Stil: Fagligt/forvaltningssprog; kan erstattes af “modstandskraft” i mere alment sprog, hvis nuancerne bevares.

• Robusthed
• Tilpasningsevne
• Antifragilitet
• Beredskab
• Redundans
• Coping og mestring
• Klima- og byresiliens
• Økologisk stabilitet