Resistens betydning

Resistens (substantiv, fælleskøn; bestemt form: resistensen) betegner en organismes, en celles eller et systems evne til at modstå en given påvirkning, så påvirkningen virker svagere eller slet ikke.

• Klinisk mikrobiologi: Bakteriers, svampes eller virus’ nedsatte følsomhed over for lægemidler (antimikrobiel resistens, AMR). Eksempler: MRSA, VRE, ESBL, resistent influenza/HIV.
• Onkologi: Kræftcellers modstandsdygtighed mod kemoterapi eller målrettet behandling (kemoresistens, hormonresistens).
• Endokrinologi: Vævets nedsatte reaktion på hormon, fx insulinresistens ved type 2-diabetes.
• Landbrug/biologi: Planters, skadedyrs og ukrudts modstandsdygtighed mod herbicider, fungicider eller insekticider.
• Materiale/kemi (sjældnere i dansk fagsprog): Modstandsdygtighed over for korrosion, kemikalier eller slid; her bruges dog oftere ord som “bestandighed”.

Resistens kan være naturlig/iboende (arten påvirkes aldrig effektivt af midlet) eller erhvervet (opstår over tid ved mutationer, genoverførsel, selektion).

Fra latin resistere “stå imod, modsætte sig” via tysk Resistenz og/eller fransk résistance. Dansk form “resistens” er etableret i medicinsk og biologisk terminologi.

Udtale: [re-sis-ˈtens]. Afledninger: resistent (tillægsord), multiresistent, krydsresistens, resistensbestemmelse, resistensmønster.

• Mikroorganismer: Enzymatisk nedbrydning (fx β-laktamaser), ændring af målstrukturer (mutationer i ribosomer, penicillinbindende proteiner), nedsat permeabilitet, effluks-pumper, biofilm.
• Kræftceller: Øget DNA-reparation, ændrede målproteiner, lægemiddeleffluks (ABC-transportere), bypass-signaleringsveje.
• Ukrudt/skadedyr: Målsite-mutationer, metabolisk detoxifikation, adfærdsmæssig undvigelse.
• Hormonresistens: Receptor-nedregulering, signalvejsforstyrrelser, postreceptor-defekter.

• Resistans: Elektrisk modstand; fysisk begreb. Forveksles ofte med resistens, men er et andet ord og fagområde.
• Resiliens: Robusthed/evne til at komme sig efter påvirkning; ikke det samme som farmakologisk/biologisk resistens.
• Immunitet: Specifik beskyttelse via immunsystemet; en organisme kan være immun uden at mikroben er resistent, og omvendt.
• Tolerance: I medicin enten dosis-tilvænning hos en patient eller planters tolerancer; ikke identisk med mikrobiel resistens.
• Krydsresistens: Resistens mod ét middel giver resistens mod beslægtede midler.
• Koresistens: Flere resistensgener koblet sammen og nedarves samtidig.
• MDR/XDR/PDR: Multi-, ekstremt- og pan-resistente mikrober (resistens mod hhv. mange, næsten alle eller alle relevante midler).

• “Bakterien udviste resistens over for penicillin, men var følsom for ceftriaxon.”
• “Der blev udført resistensbestemmelse (antibiogram) efter EUCAST-standard.”
• “Stigningen i insulinresistens hænger sammen med fysisk inaktivitet og overvægt.”
• “Ukrudtets herbicidresistens skyldes mutationer i ALS-enzymet.”
• “Influenzavirus udviklede resistens over for neuraminidasehæmmere i løbet af sæsonen.”
• “Patientens tumor viste kemoresistens efter flere behandlingslinjer.”
• “Programmet overvåger antimikrobiel resistens i mennesker, dyr og fødevarer (One Health).”
• “For at forebygge resistensudvikling anbefales rationel antibiotikaanvendelse og infektionshygiejne.”
• “Legionella har naturlig resistens mod visse desinfektionsmidler i biofilm.”
• “Svampen udviser krydsresistens mellem triazoler.”

• Synonymer (kontekstafhængige): modstandsdygtighed, ufølsomhed, modstandskraft, ikke-modtagelighed.
• Afledte/adjektiver: resistent, multiresistent, lægemiddelresistent, herbicidresistent.
• Fagspecifikke termer: antimikrobiel resistens (AMR), antibiotikaresistens, antiviral resistens, fungicidresistens, insekticidresistens, insulinresistens, kemoresistens.

• Følsomhed / sensitivitet (lægemidlet virker som forventet).
• Susceptibilitet / modtagelighed (tilbøjelighed til at blive påvirket eller inficeret).
• Sårbarhed (bredere, ikke-teknisk modstykke).
• Intermediær/nedsat følsomhed (mellemtilstand i laboratorierapporter).

Kort efter indførelsen af penicillin i 1940’erne blev de første tilfælde af penicillinresistens beskrevet. Siden er resistens blevet et globalt sundhedsproblem med fremkomst af MRSA, multiresistent tuberkulose og andre højprofilerede eksempler. I landbruget har intensiv pesticidanvendelse ført til udbredt herbicid- og insekticidresistens hos flere arter.

Overvågning og forvaltning sker internationalt (fx WHO) og nationalt gennem programmer, der følger forbrug af antimikrobielle midler og resistensforekomst på tværs af mennesker, dyr og fødevarer (One Health-tilgangen). I Danmark er der siden 1990’erne etableret systematisk overvågning, og kliniske laboratorier rapporterer efter standardiserede breakpoints.

• Resistensbestemmelse: Disk-diffusion (Kirby-Bauer), Etest/gradienttest, bouillonfortynding.
• MIC (Minimum Inhibitory Concentration): laveste koncentration, der hæmmer vækst.
• Breakpoints: Grænser for S/I/R (sensitiv/intermediær/resistent) fastsat af standardiseringsorganer (fx EUCAST, CLSI).
• Genetiske metoder: Påvisning af resistensgener/mutationer (PCR, helgenomsekventering).

• Rationel brug af antibiotika og pesticider; undgå unødvendig eller fejldoseret anvendelse.
• Kombinationsbehandling og rotationsstrategier for at mindske selektion.
• Hygiejne og infektionskontrol i sundhedsvæsenet; rengøring og smitteforebyggelse.
• Overvågning af resistensmønstre og hurtig diagnostik.
• Udvikling af nye midler samt ikke-kemiske alternativer (vacciner, biologisk bekæmpelse).

• Brug udtrykket “resistent over for” eller “resistens over for” (fx “resistent over for ampicillin”).
• Forveksl ikke resistens (biologisk/farmakologisk) med resistans (elektrisk modstand) eller resiliens (robusthed/genrejsning).
• Undgå at bruge resistens som generelt synonym for “modstand” i ikke-faglige sammenhænge, hvor “modvilje” eller “opposition” er mere præcist.