Respiration betydning

Ordet respiration betegner selve åndedrætsprocessen – den livsnødvendige udveksling af ilt og kuldioxid, som foregår i levende organismer. I daglig tale bruges ordet oftest om menneskets (eller dyrs) vejrtrækning, men i biologisk og kemisk forstand henviser det også til de cellulære processer, hvor næringsstoffer omdannes til energi ved hjælp af ilt.

Betydning og anvendelse

Respiration dækker to beslægtede, men adskilte betydningsområder:

• Fysiologisk respiration: Mekanisk ind- og udånding, hvor luften passerer lunger (eller gæller, tracheer m.m.), og gasudvekslingen finder sted.
• Cellulær respiration: Biokemiske reaktioner i cellerne, hvor glukose forbrændes (aerobt eller anaerobt) og omdannes til ATP – kroppens energivaluta.

I sproglig brug kan ordet både henvise til den synlige handling (fx ”hurtig respiration efter løbeturen”) og til den usynlige, cellulære proces (fx ”mitokondriernes respiration”).

Etymologi

Respiration stammer fra latin respiratio ”åndedræt”, af respirare ”at ånde igen, trække vejret”, der er sammensat af præfikset re- ”igen” og spirare ”at ånde, blæse”. Beslægtede danske ord er inspiration (indånding) og ekspiration (udånding) samt spiritus (opr. ”ånd”).

Eksempler på brug

Nedenfor ses en bred vifte af eksempler fra både daglig tale, faglitteratur og idiomatiske sammenhænge:

• ”Efter spurten steg min respiration til over 30 vejrtrækninger i minuttet.”
• ”Øget temperatur accelererer den cellulære respiration hos mikroorganismer.”
• ”Patienten havde uregelmæssig respiration og blev koblet til overvågning.”
• ”Planters mørke-respiration udligner delvist den ilt, der produceres i fotosyntesen.”
• ”Mindful vejrtrækning handler om bevidst respiration for at sænke stressniveauet.”
• ”Anaerob respiration forekommer, når der mangler ilt, fx i gærede deje.”
• ”Fuglenes høje metabolisme kræver en særligt effektiv respiration med luftsække.”
• ”Metaforisk kan man tale om ’en organisations respiration’ som dens løbende idéudveksling.”

Synonymer og relaterede udtryk

Antonymer / kontrastbegreber

• Apnø – midlertidigt ophør af respiration
• Hypoxi – nedsat ilttilførsel til væv (konsekvens af mangelfuld respiration)
• Anaerobi – tilstand eller organisme, der lever uden ilt
• Fermentation – energidannelse uden ilt (kemisk/biologisk kontrast)

Historisk udvikling af begrebet

I oldtidens Grækenland beskrev Hippokrates vejrtrækningens betydning for helbredet, men uden moderne forståelse af ilt. Først i 1600-tallet opdagede William Harvey blodets kredsløb, og i 1700-tallet identificerede Lavoisier iltets rolle i forbrænding og respiration. I 1800-tallet beskrev Pasteur anaerob respiration (gæring), og i 1900-tallet kortlagde Krebs og Warburg de cellulære respirationskredsløb. Dermed flyttede ordet fra et rent makroskopisk til også et mikroskopisk og biokemisk domæne.

Relaterede termer og koncepter

• Respirationsfrekvens – antal ind-/udåndinger pr. minut
• Respirationscenter – nervecentre i hjernestammen, der styrer rytmen
• Respirationsalkalose/acidose – forstyrrelser i blodets pH pga. unormal respiration
• Diffusion – den fysiske mekanisme, hvorved O₂ og CO₂ passerer membraner
• Fotosyntese – omvendt proces til respiration i planter (producerer O₂)
• Respirator – maskine der understøtter eller erstatter patientens respiration

Kort om grammatik og ordklasse

Respiration er et substantiv af fælleskøn: ”en respiration, respirationen, respirationer”. Afledte adjektiver og verber omfatter respiratorisk (”respiratorisk svigt”) samt at respirere (sjældent i daglig tale).

Sammenfatning

Respiration er den helt centrale livsproces, der forsyner organismer med energi og holder kroppens væv i live. Ordet spænder fra den enkle handling at trække vejret til komplekse biokemiske kredsløb i cellerne. Kendskab til betydningen, historien og de relaterede udtryk giver et solidt udgangspunkt for at forstå såvel basal anatomi som avanceret biologi.