Restance betydning

Ordet “restance” dækker i moderne dansk over alt det, der står tilbage og endnu ikke er betalt, afleveret eller udført. Det kan være økonomiske mellemværender, uafsluttede opgaver eller overskydende mængder, som skulle have været afviklet tidligere.

Betydning og anvendelsesområder

“Restance” bruges i flere sammenhænge, men har altid fællestrækket forsinkelse eller udeståender:

• Økonomi/skat: Manglende betaling af skat, afgifter, regninger eller afdrag (“han har 12.000 kr. i restance til kommunen”).
• Biblioteker: Bøder eller materialer, der ikke er afleveret (“bogen er i restance siden maj”).
• Studieadministration: Eksamener eller opgaver, der ikke er bestået/afleveret til tiden.
• Projekt- og opgavestyring: Opgaver, der ikke er færdiggjort inden deadline (“et restance-backlog på tre sprint”).
• Lager og produktion: Ordre- eller leveranceefterslæb.

Etymologi

Ordet kommer via fransk restance – afledt af rester “at blive tilbage”. Det optræder i dansk første gang i begyndelsen af 1800-tallet i regnskabssammenhæng. Sproghistorisk er det beslægtet med det latinske restare “stå tilbage”.

Eksempler på brug

Synonymer og relaterede termer

• Udestående
• Gæld
• Efterslæb
• Arrears (engelsk lånord)
• Restbetaling
• Efterbetaling / efterregning

Antonymer

• Indfrielse
• Betaling
• Ajourført
• Afviklet
• Færdiggjort

Historisk udvikling og retlige aspekter

I 1800-tallet var “restance” hovedsagelig et statsfinansielt begreb for skatterester. I dag er det udvidet til:

• Kommunal opkrævning (restancer kan sendes til SKAT/Gældsstyrelsen).
• Privat inkasso (restancer på regninger overgives til inkassobureauer).
• Biblioteksbøder (kan også inddrives som restance af kommuner).

Lovgivningen giver myndigheder ret til modregning og lønindeholdelse for offentlige restancer.

Anvendelse i IT og teknik

I softwareudvikling taler man om “technical debt” og “restance backlog” om kodestumper eller fejl, der ikke blev rettet i tide. Ordet bruges også i support-systemer om ubehandlede sager.

Udtryk og faste vendinger

• “Kom(e) i restance” – at havne bagud med betaling eller opgaver.
• “Afvikle sine restancer” – at få løst eller betalt udeståender.
• “Stå i restance til” – skylde nogen penge eller ydelser.

Se også

Synonymer, Antonymer, Ordbog over det danske Sprog