Retorik betydning

Retorik er både en videnskab og en praksis. I snæver forstand er det studiet af effektiv kommunikation og argumentation; i bredere forstand beskriver det den måde, nogen udtrykker sig på - f.eks. “en hård retorik i udlændingedebatten”. Retorik bruges i politiske taler, undervisning, retssale, reklamer, ledelseskommunikation, medier og hverdagsdialog.

• Faglig betydning: Systematisk analyse af argumenter, sproghandlinger, virkemidler og publikum.
• Hverdagsbetydning: Tone, stil og valg af ord i en given debat eller tekst.
• Vurderende betydning: “Det er bare retorik” kan bruges kritisk om tomme eller manipulerende udsagn.

Ordet retorik kommer af græsk rhētorikē (“talerens kunst”), via latin rhetorica. Grundordet er rhētōr, “taler”.

• Ordklasse: Substantiv (fælleskøn).
• Tællelighed: Oftest utælleligt (”retorik som fag/disciplin”). I betydningen “sprogstil/tonen” bruges det tælleligt i ubestemt ental (“en hård retorik”). Plural undgås som hovedregel; skriv hellere “flere former for retorik” end “retorikker”.
• Bøjning: Ubestemt ental: retorik; bestemt ental: retorikken. Ingen naturlig plural.
• Udtale (IPA): [ʁe̝toˈʁik].

• Antikken: Hos sofisterne var retorik praktisk overtalelseskunst. Aristoteles systematiserede retorikken (ethos, logos, pathos; topik). Isokrates betonede dannelse. I Rom udviklede Cicero og Quintilian de klassiske lærebøger.
• Middelalder og renæssance: Retorikken indgik i de frie kunster. Prædikenkunst og humanisme videreudviklede den.
• Oplysning og modernitet: Fokus på logik, stil og offentlig debat. Retorikken fik også en kritisk rolle i analyser af propaganda.
• Nutid: Udvidet til visuel og digital retorik, organisationsretorik, videnskabskommunikation, datafortælling og sociale medier.

1. Inventio: At finde stof, argumenter og vinkler.
2. Dispositio: At strukturere indledning, midte, afslutning.
3. Elocutio: Stil og sproglige virkemidler.
4. Memoria: Hukommelse/forberedelse.
5. Actio: Fremførelse: stemme, kropssprog, timing.

• Metafor: “Vi står ved en skillevej.”
• Analogi: “At lære kode er som at lære et sprog.”
• Anafor: “Vi skal turde drømme. Vi skal turde handle.”
• Epifor: “De håbede på fred, talte om fred, kæmpede for fred.”
• Allitteration: “Tryghed, tillid, transparens.”
• Antitese: “Ikke fordi vi kan, men fordi vi skal.”
• Kiasme: “Spørg ikke, hvad landet kan gøre for dig…”
• Triade: “Frihed, lighed og fællesskab.”
• Hyperbel: “Det tog en evighed.”
• Litotes: “Det er ikke helt dumt.”
• Retorisk spørgsmål: “Hvem ønsker ikke bedre skoler?”
• Apostrofe: “Kære fremtid, vi er på vej!”
• Ironi: “Flot timing, virkelig flot.”
• Parallellisme: “Vi planlægger i dag, vi bygger i morgen.”

• “Regeringens retorik er blevet skarpere.”
• “Hun underviser i retorik på universitetet.”
• “Det er mest retorik uden konkrete forslag.”
• “Virksomheden skærper sin retorik over for konkurrenterne.”
• “Han analyserede talens retoriske virkemidler.”
• “Kampagnens retorik appellerer til frygt.”
• “Debattens tone og retorik fyldte mere end indholdet.”
• “Prædikenen var et studie i klassisk retorik.”

• Synonymer/nærligsiddende ord: talekunst, veltalenhed, overtalelseskunst, argumentationsteori, formidlingskunst, kommunikationslære.
• Beslægtede begreber: argumentation, dialektik, debatkultur, diskurs, persuasiv kommunikation, narrativitet, storytelling, spin (kritisk nuance), propaganda (kritisk/negativ).

• Tavshed, ordknaphed, lakonisk stil, tør fagprosa (kontrast til virkemiddelrig retorik).
• Saglig formidling uden appel som ideal kan stå i kontrast til persuasiv retorik, men er ikke et egentlig antonym.

• politisk retorik, skærpe retorikken, hård/krigerisk retorik, forsonende retorik
• retoriske virkemidler, retorisk strategi, retorisk analyse
• tom retorik, blot retorik, højstemt retorik
• tone og retorik, retorik i debatten, visuel retorik, digital retorik

• Politik: Talers struktur, framing, værdier og krisekommunikation.
• Jura: Bevisførelse, kredibilitet og narrativer i retssalen.
• Markedsføring/PR: Branding, målgruppesprog, call-to-action.
• Uddannelse: Opgaveopbygning, feedback, mundtlig eksamen.
• Medier og sociale platforme: Memer, visuel retorik, korte stærke budskaber.
• Videnskabskommunikation: Forklare komplekst stof klart uden at gå på kompromis med korrekthed.

Retorik kan bruges uetisk til manipulation. Kritiske termer som spin, demagogi og propaganda betegner strategier, hvor sandhed og fairness underordnes effekten.

• Typiske fejlslutninger: stråmand, ad hominem, glidebane, falsk dilemma, cirkelslutning, whataboutism, falsk årsag, popularitetsappel.
• Etisk retorik: tydelig dokumentation, fair gengivelse af modpartens synspunkter, proportionalitet og åbenhed om usikkerhed.

• Artikelbrug: “retorik” uden artikel i fagsprog (“han forsker i retorik”); “en retorik” i betydningen “en bestemt tone/stil”.
• Plural: Undgå “retorikker” i betydningen plural af retorik; brug “former/typer for retorik”.
• Afledninger: retorisk (adj.), retoriker (person), retor (taler, sjældnere i moderne dansk).
• Udtryk: “retorisk spørgsmål” er et spørgsmål, der ikke forventer svar.

• Retoriker: en person, der arbejder professionelt/akademisk med retorik.
• Retor: taler, orator.
• Retorisk: adjektiv: “retorisk figur”, “retorisk analyse”.
• Topik: læren om “steder” (topoi) at finde argumenter.
• Stasis-teori: model til at afklare, hvor uenigheden ligger (faktum, definition, kvalitet, praksis).

• Afklar mål, publikum og situation.
• Vælg 2-3 hovedpointer og strukturer dem klart.
• Underbyg med data (logos), etabler troværdighed (ethos) og skab relevans/følelser (pathos) uden at overdrive.
• Brug konkrete eksempler, billeder og triader.
• Øv fremførelse: tempo, pauser, betoning, øjenkontakt.
• Forudse modargumenter og adresser dem fair.

Retorik er både kunsten og læren om at påvirke gennem sprog. Den forbinder argumentation, stil og fremførelse og anvendes fra politik og jura til hverdagskommunikation. Kendskab til retoriske appeller, strukturer og virkemidler gør det muligt at kommunikere mere klart, etisk og effektivt - og at gennemskue manipulation, når den forekommer.