Retorisk betydning

• Faglig/neutral betydning: Noget der vedrører retorik, kommunikativ strategi og sproglige virkemidler. Eksempel: “En retorisk analyse af talen afslører brugen af anaforer.”
• Dagligdags betydning: Noget der er effektbetonet eller formpræget - undertiden med en svag negativ nuance om “pynt” eller “tomme ord”. Eksempel: “Det var mest en retorisk øvelse uden konkrete forslag.”
• Specialiseret brug: Klassiske retoriske discipliner (inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio), begreber som ethos, logos og pathos, samt “den retoriske situation”.
• Faste forbindelser: Retorisk spørgsmål, retorisk figur, retorisk virkemiddel, retorisk strategi, retorisk stil.

Retorisk går tilbage til græsk rhētorikós (tilhørende talekunsten), afledt af rhḗtōr (taler/orator). Via latin (rhetoricus) og europæiske mellemled kom ordet ind i de nordiske sprog. Det nært beslægtede substantiv retorik stammer fra græsk rhētorikḗ (téchnē), “talekunst (kunstart)”.

• Udtale (omtr.): [ʁeˈtoːʁisk]
• Ordklasse: Adjektiv
• Bøjning: en retorisk pointe; de retoriske virkemidler; komparativ: mere retorisk; superlativ: mest retorisk
• Afledninger/relaterede ord: retorik (sb.), retoriker (sb.), retoriser(e) (vb., sjældent), retorisk figur (sb.)

• “Talen var en retorisk triumf med klare anaforer og stærk pathos.”
• “Det er et retorisk spørgsmål - jeg forventer ikke noget svar.”
• “Hun anvendte flere retoriske greb, blandt andet kontraster og gentagelser.”
• “Artiklen leverer en retorisk analyse af kampagnens slogans.”
• “Deres kritik virker retorisk; der mangler dokumentation.”
• “Etosopbygning er et retorisk nøgleelement i politiske taler.”
• “Reklamen er et studie i retorisk strategi og målgruppetilpasning.”
• “Hun har en meget retorisk stil med billedsprog og rytme.”
• “Notatet er nøgternt og minimalt retorisk.”
• “Udtrykket ‘lad mig sige det helt klart’ er et retorisk signal om vigtige pointer.”

Et retorisk spørgsmål er formuleret for at understrege en pointe eller fremkalde refleksion, ikke for at få et faktisk svar. Det kan skabe engagement, ironi eller eftertryk.

• “Hvem kan være uenig i det?” (forventet: ingen)
• “Hvor svært kan det være?” (underforstået: det burde være let)
• “Skal vi finde os i det?” (underforstået: nej)

Bemærk: Et retorisk spørgsmål adskiller sig fra et hypotetisk spørgsmål, der udforsker et tænkt scenarie og faktisk kan besvares.

Retorisk knytter ofte an til bestemte figurer og stilgreb:

• Anafor (gentagelse af begyndelsesled): “Vi vil… vi vil… vi vil…”
• Allitteration (bogstavrim): “frygtløs frihed for fællesskabet”
• Antitese (modsætning): “frihed og frygt, håb og had”
• Metafor: “økonomien er en motor, der skal tændes”
• Hyperbel (overdrivelse): “uendelige muligheder”
• Litote (underdrivelse): “det er ikke helt tosset”
• Triade (treleddet opbygning): “se, tænk, handle”
• Retorisk spørgsmål: se ovenfor

• I faglig, neutral betydning: oratorisk, stilistisk, sproglig, argumenterende, persuasiv (overtalende), kommunikativ
• I betydningen effektbetonet/tomt: floromvunden, højstemt, svulstig, effektjagende, pyntet (kontekstafhængigt)
• Relaterede substantiver: retorik, veltalenhed, talekunst, diskurs

• Nøgtern/ikke-effektbetonet: saglig, tør, nøgtern, usmykket, minimalistisk
• Ikke-argumenterende: beskrivende, refererende
• Direkte spørgsmål (modsætning til retorisk spørgsmål): informationssøgende, oprigtigt spørgende

I antikken var det retoriske område højt anset som borgerdygd og grundlag for deltagelse i det offentlige liv. I middelalderen og renæssancen blev retorikken skolastisk disciplin. I oplysningstiden fik “retorisk” undertiden en mere kritisk klang som modsætning til empirisk bevisførelse. I moderne tid bruges ordet både neutralt (analytisk/fagligt) og pejorativt (effekt uden substans), afhængigt af kontekst.

• Politik og debat: taler, slogans, frames, spin
• Reklame og PR: målgruppetilpasning, storytelling, brand-ethos
• Retssal og forhandling: argumentationsformer, bevisførelse, ethos
• Kirke og ceremoni: homilier, patos, rytme
• Uddannelse og forskning: retorisk analyse, skrivepædagogik

• Kontekstafhængig nuance: “Retorisk” kan være neutralt (fagligt) eller let kritisk (tomme ord). Angiv gerne hvilken betydning du mener: “en retorisk analyse” vs. “rent retorisk udsagn”.
• Vær præcis: Skeln mellem retorisk spørgsmål (ikke forventet svar) og almindelige spørgsmål.
• Akademisk vs. hverdagsbrug: I faglig sammenhæng beskriver “retorisk” systematisk sproglig påvirkning; i daglig tale kan det markere stil over substans.

• Ethos, logos, pathos: talerens troværdighed, saglige grunde og følelsesmæssig appel
• Kairos: det gunstige øjeblik og den rette tilpasning til situation og publikum
• De fem canones: inventio (stof), dispositio (opbygning), elocutio (sprog/stil), memoria (hukommelse), actio (fremførelse)
• Den retoriske situation: samspil mellem afsender, emne, publikum og omstændigheder

• Hypotetisk: Et hypotetisk spørgsmål udforsker et tænkt scenarie og kan besvares; et retorisk spørgsmål søger ikke svar.
• Poetisk: Poetisk handler om digterisk udtryk; retorisk om overtalende/formålsrettede sproglige valg (der dog ofte overlapper).

• Nøgternt: “Tallene faldt 3 %.” - Retorisk: “Tallene styrtdykkede.”
• Spørgende: “Hvad er svaret?” - Retorisk: “Behøver vi virkelig flere beviser?”
• Sagligt: “Forslaget reducerer omkostningerne.” - Retorisk: “Forslaget skærer fedtet væk.”

Retorisk betegner alt, der vedrører talekunst, sproglige virkemidler og overtalelse. Ordet spænder fra en neutral, analytisk brug i faglige sammenhænge til en mere kritisk dagligdags nuance om form uden substans. Kendte forbindelser er bl.a. retorisk spørgsmål, retorisk figur og retorisk strategi. Forståelsen afhænger af kontekst, formål og modtager.