Retræte betydning

Ordet retræte bruges i flere nært beslægtede betydninger:

• Militær betydning: Et ordnet tilbagetog fra en frontlinje eller position for at undgå tab, omgruppere eller indtage en mere fordelagtig stilling.
• Overført betydning (strategisk/politisk/forretningsmæssig): At trække sig tilbage fra en offentlig position, beslutning eller plan; at gøre retræte efter pres, kritik eller ny viden.
• Åndelig/personlig betydning: Et retræteophold - en periode af stilhed, refleksion og fordybelse, ofte i religiøse, mindfulness- eller kursussammenhænge.

I neutrale beskrivelser kan ordet være strategisk og værdineutralt (strategisk retræte), men i polemiske sammenhænge kan det få et præg af nederlag (tvangsretræte).

Retræte kommer fra fransk retraite (“tilbagetog; pensionering”), sandsynligvis formidlet via tysk Retraite. Det franske ord er beslægtet med retirer (“trække tilbage”), der igen kan føres tilbage til latinsk rod relateret til trahere (“trække”). Den engelske form retreat er samme familie.

• Hæren iværksatte en ordnet retræte til de forberedte stillinger vest for floden.
• Efter kritik fra baglandet måtte partiet gøre retræte og ændre kurs.
• Virksomheden foretog en strategisk retræte fra markedet for at fokusere på kerneprodukterne.
• Han valgte en personlig retræte for at genfinde fokus og ro.
• Forhandlingerne endte i retræte, da parterne stod for langt fra hinanden.
• Generalens retræteplan reddede store dele af styrken.
• Ledelsen signalerede retræte ved at trække forslaget tilbage.
• Hun tog på en uges stilhedsretræte i klostret.
• Børsen var i retræte efter ugers kursstigninger.
• Dommeren afviste sagen, og anklagemyndigheden foretog retræte.
• De frivillige søgte retræte til skovbrynet, da vejret vendte.
• Efter hård modvind valgte træneren retræte fra den offensive taktik.
• Min weekend bliver en lille retræte fra mails og møder.

• gøre/foretage/iværksætte retræte
• ordnet/strategisk/taktisk retræte
• panikretræte/tvangsretræte
• politisk retræte, markedsmæssig retræte
• gå i retræte (både bogstaveligt: tage på retreat, og overført: trække sig tilbage)
• retrætepost (en bekvem stilling/mere tilbagetrukken funktion ofte givet som “æresparkering”)
• retrætelinje, retræteplan, retræteveje

• Militært/strategisk: tilbagetog, tilbagetrækning, omgruppering (delvist), evakuering (kontekstafhængigt)
• Overført: tilbagefald, tilbagetog, kursændring, retræte fra (et standpunkt), at trække i land
• Åndeligt/personligt: retreat (eng. lån), stilhedsretræte, retræteophold
• Nært beslægtede: tilbagetogslinje, bagtrop, defensiv manøvre

• Militært/strategisk: fremrykning, offensiv, fremstød, angreb, indmarch
• Overført: eskalering, udvidelse, intensivering
• Åndeligt/personligt (kontrast): udadvendt aktivitet, engagement i verden (ikke faste antonymer, men meningskontrast)

Brugen af retræte i dansk opstår i militære og diplomatiske sammenhænge under stærk fransk og tysk indflydelse (1700-1800-tallet). Herfra udvides ordet til politik, forvaltning og erhverv som metafor for at skifte kurs. I det 20. og 21. århundrede får ordet (sammen med den engelske form retreat) stor udbredelse i religiøse, terapeutiske og livsstilsorienterede miljøer om perioder med stilhed og refleksion.

• retrætepost: mere tilbagetrukken, ofte prestigefuld men ikke magtfuld stilling
• stilhedsretræte/klosterretræte: specifikke former for åndelige ophold
• retræteplan/-linje/-veje: planlagte muligheder for tilbagetrækning
• retreat (variant): Engelsk form, meget brugt i wellness/virksomheds- og åndelig kontekst; på dansk er retræte den traditionelle form

• Gøre retræte er det mest almindelige verbale udtryk; “tage/foretage retræte” er også udbredt.
• I åndelig sammenhæng bruges både retræte og retreat; sidstnævnte signalerer ofte international eller moderne praksis.
• I politisk debat kan retræte antyde svaghed; vælg evt. kursændring eller revurdering for et mere neutralt udtryk.

• Tilbagetog
• Offensiv
• Retreat (engelsk form)
• Retrætepost