Rettelse Krydsord

Vi fandt præcis ét ord med 5 bogstaver, der passer til 'Rettelse'.

1. Patch: En programrettelse, der adresserer fejl, sikkerhedshuller eller uforudsete problemer. Udgives ofte hurtigt og målrettet, med fokus på minimal påvirkning af systemstabilitet, og ledsages typisk af notater, der dokumenterer, hvad der konkret er rettet.

Til ledetråden 'Rettelse' fandt vi 5 passende ord på 6 bogstaver.

1. Bugfix: En konkret fejlrettelse i kode, ofte små, men afgørende for korrekt funktion. Indgår i løbende vedligeholdelse, kvalitetssikring og kontinuerlig integration, og dokumenteres så udviklere, brugere og compliance kan forstå ændringens omfang og formål.

2. Errata: Flertal af erratum, brugt om en liste med flere fejl og deres rettelser. Findes ofte som bilag, online-notits eller i senere oplag, så læsere og forskere kan forholde sig korrekt til indholdets rigtighed og dokumenthistorik.

3. Hotfix: En akut software-rettelse, som implementeres hurtigt for at afhjælpe kritiske fejl i drift. Prioriterer hastighed og risikominimering, så systemer forbliver sikre og funktionelle, mens en mere omfattende opdatering forberedes til grundig kvalitetssikring.

4. Omtryk: Et nyt tryk af en publikation, hvor fejl er rettet, og kvaliteten ofte forbedret. En mere omfattende løsning end rettelsesblad, anvendt når ændringer er mange eller alvorlige, og man vil sikre varig distribution af korrekt indhold.

5. Påtale: En formel påvisning af fejl eller uregelmæssighed, med henblik på rettelse. Ses i kvalitetsaudit, tilsyn, compliance og ledelse, hvor man dokumenterer afvigelser og kræver konkrete korrektive handlinger inden for en angiven frist og ramme.

Vi har samlet 5 relevante ord med 7 bogstaver til ledetråden 'Rettelse'.

1. Dementi: En officiel benægtelse eller tilbagevisning af en tidligere oplysning, ofte ledsaget af korrektion. Bruges i medier, politik og kommunikation for at rette fejlagtige påstande, aflive rygter og sikre, at den korrekte version står tydeligst frem.

2. Erratum: Latinsk term for en enkelt trykfejl eller faktuel fejl med efterfølgende rettelse i en publikation. Optræder typisk som note eller henvisning, der informerer læsere om den korrekte oplysning, uden at hele udgaven nødvendigvis genoptrykkes.

3. Fortryd: Kendt som Undo-funktionen, der annullerer seneste handling for at korrigere fejl. Giver brugeren kontrol og tryghed ved redigering, design og udvikling, så utilsigtede ændringer hurtigt trækkes tilbage, inden de forplanter sig i arbejdet.

4. Tipp-ex: Et velkendt varemærke for rettelak og korrektionsprodukter, ofte brugt som generisk betegnelse. Bruges til at dække fejl i håndskrift eller print, så rettelser bliver pæne og læsbare, når genindtastning eller udskrivning ikke er praktisk.

5. Ændring: Et bredt ord for enhver modifikation, hvoraf en rettelse er en særlig form, der retter fejl eller forbedrer rigtighed. Dækker såvel redaktionelle, tekniske og juridiske tilpasninger som digitale opdateringer, designændringer og regulatoriske indgreb.

Vi har fundet 5 ord med 8 bogstaver til dit krydsord med 'Rettelse'.

1. Advarsel: Et korrigerende signal om, at noget er forkert eller uacceptabelt, med krav om forbedring. Kan være mundtlig eller skriftlig, formel eller uformel, og fungerer som en adfærdsrettelse, der markerer alvor og angiver nødvendige, konkrete tiltag.

2. Rettelak: Fysisk hjælpemiddel til at dække over skrivefejl på papir, så man kan skrive korrekt ovenpå. Anvendes i kontor- og skolebrug, især ved manuelle dokumenter og formularer, hvor hurtige, små rettelser er nødvendige uden at udskifte hele siden.

3. Rettelse: Grundbetydningen er en ændring, der gør noget korrekt, præcist eller i overensstemmelse med fakta. Bruges bredt om alt fra små tekstlige ændringer og tekniske justeringer til juridiske berigtigelser og officielle meddelelser om fejl og rettede oplysninger.

4. Revision: En grundig gennemgang med henblik på rettelser, forbedringer og præciseringer. Anvendes i økonomi, lovgivning, kvalitetssikring, dokumentation og publikationsprocesser, hvor indhold og processer revideres, korrigeres og bringes i overensstemmelse med standarder og fakta.

5. Sletning: En direkte fjernelse af fejlagtigt eller uønsket indhold som form for rettelse. Anvendes både digitalt og analogt, men kræver ofte sporbarhed i professionelle sammenhænge, så ændringer kan revideres, dokumenteres eller rulles tilbage ved behov.

Disse 6 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Rettelse'.

1. Changelog: En ændringslog, der dokumenterer rettelser, forbedringer og nye funktioner mellem versioner. Giver brugere og udviklere overblik over, hvad der er korrigeret, hvorfor og hvornår, og understøtter gennemsigtighed, fejlfinding og compliance.

2. Genoptryk: Et nyt oplag, som ofte inkluderer akkumulerede rettelser og justeringer. Giver mulighed for at indarbejde errata og forbedringer i selve værket, så kommende læsere modtager en mere korrekt, stabil og poleret udgave fra starten.

3. Justering: En mindre, målrettet ændring, der bringer noget i bedre balance, nøjagtighed eller overensstemmelse. Vendes i både dagligdags og tekniske sammenhænge om alt fra lyd, farver, mekanik og regnskaber til politikker, procedurer og adfærdsmæssige korrektioner.

4. Korrektur: Selve processen og tilstanden af at kontrollere og rette fejl i tekst, typografi og opsætning. En klassisk redaktionel disciplin, hvor stavefejl, kommaer, faktuelle unøjagtigheder og formateringsfejl justeres, før materialet endeligt frigives eller trykkes.

5. Opretning: Et konkret ord for at rette noget fysisk skævt eller forvredet til korrekt form. Anvendes om metal, konstruktioner, karrosseri, bygningsdele og grafiske elementer, men også billedligt om at korrekse fejlretninger i processer eller informationsstrømme.

6. Patchnote: Noter, der beskriver indholdet af en patch, herunder specifikke rettelser og kendte problemer. Udbredt i software og spil, hvor brugere skal kende konsekvenserne af opdateringen, og hvor dokumentation af fejlrettelser er afgørende for drift.

Vi præsenterer her 9 ord med 10 bogstaver, der kan bruges til 'Rettelse'.

1. Afstemning: En kontrol og rettelse af uoverensstemmelser mellem registre, konti eller datasæt. Bruges i regnskab, lager og databaser, hvor man sikrer, at tal stemmer, fejl identificeres, og korrektioner dokumenteres for sporbarhed og korrekt rapportering.

2. Amendement: Et lånord for ændringsforslag, særligt i parlamentariske processer og foreningers vedtægtsbehandling. Dækker såvel rettelser som udvidelser, præciseringer og sletninger, der tilsammen har til formål at forbedre tekstens rigtighed og anvendelighed.

3. Korrektion: Et formelt ord for en rettelse, ofte brugt i faglige, tekniske og akademiske sammenhænge. Dækker både små og store ændringer, der bringer noget i overensstemmelse med standard, sandhed, kvalitet eller specifikationer, som ved regnskab, statistik og publicering.

4. Opdatering: En ændring, der bringer noget ajour og ofte retter fejl undervejs. Bruges om software, dokumentation, standarder og databaser, hvor nye versioner inkorporerer rettelser, sikkerhedsforbedringer og præciseringer, så brugere får mere korrekte funktioner og oplysninger.

5. Redigering: Bearbejdning af indhold med henblik på klarhed, sammenhæng og korrekthed. Omfatter både rettelser og stilistiske forbedringer i tekst, lyd, video og billede, hvor man fjerner fejl, præciserer formuleringer og sikrer en konsistent, professionel helhed.

6. Regulering: Styring gennem justeringer for at opnå korrekt funktion, stabilitet eller overholdelse. Kan være teknisk, organisatorisk eller lovgivningsmæssig, og indebærer ofte rettelser af processer, parametre eller adfærd for at nå ønskede mål og standarder.

7. Reprimande: En skarp, ofte formel irettesættelse med korrigerende sigte. Bruges i arbejdsliv, uddannelse og hierarkier, hvor en fejl eller adfærd får en tydelig mundtlig eller skriftlig konsekvens, der skal pacificere problemet og forebygge gentagelser.

8. Tilretning: Betyder at tilpasse eller justere noget, så det passer bedre til formål eller krav. Bruges om grafisk opsætning, tekst, formgivning, design, mønstre og tekniske konstruktioner, hvor små ændringer løbende forbedrer pasform, funktionalitet, layout eller brugervenlighed.

9. Viskelæder: Et simpelt redskab til at fjerne blyantsskrift og rette fejl på papir. Selvom det er analogt og lavteknologisk, forbliver det effektivt i skitsefase, undervisning og noter, hvor hurtige, præcise og diskrete rettelser er nødvendige.

Vi har fundet disse 39 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Rettelse':

1. Errataliste: En udtømmende oversigt over fejl og rettelser til en publikation. Gør det muligt for læsere at rette egne eksemplarer manuelt, og for senere udgaver at indarbejde forbedringer systematisk, så værket bevæger sig mod større korrekthed over tid.

2. Hvidbalance: En specifik farvekorrektion, der justerer billedets farvetemperatur til et korrekt neutralt udgangspunkt. Bruges ved foto og video, så hvide objekter fremstår hvide, og hele paletten korrigeres for lysforholdenes farvede skær.

3. Kalibrering: Justering af måleudstyr eller systemer, så de viser korrekt og sporbar værdi. En nødvendig rettelse i laboratorier, produktion og kvalitetssikring, der refererer til standarder, så målinger bliver pålidelige, sammenlignelige og dokumenterede over tid.

4. Korrigendum: En formel meddelelse om en nødvendig rettelse til et allerede publiceret værk eller dokument. Udbredt i akademiske tidsskrifter, bøger og lovgivning, hvor tydelig, sporbar og officiel korrektion sikrer integritet, citérbarhed og troværdighed.

5. Korrigering: Nært beslægtet med korrektion, men kan lyde en anelse mere håndgribelig i daglig brug. Anvendes om at rette fejl, forbedre præcision eller justere detaljer, eksempelvis i tekster, målinger, software, undervisning eller maskinindstillinger og kalibrering.

6. Omskrivning: At skrive tekst om for at rette fejl, forbedre logik eller gøre budskabet klarere. Kan spænde fra små præciseringer til totale omarbejdelser, hvor man bevarer kerneindhold, men korrigerer tone, fokus, fakta og struktur for større korrekthed.

7. Præcisering: En korrigerende tydeliggørelse, der fjerner misforståelser og gør indhold mere korrekt. Bruges i kommunikation, dokumentation og medier, hvor små, målrettede rettelser i formulering eller data kan sikre, at budskabet forstås rigtigt af modtageren.

8. Revurdering: At vurdere noget igen med nye oplysninger eller standarder for at afgøre, om en rettelse er nødvendig. Bruges i sagsbehandling, forskning, beslutningsprocesser og kvalitetssikring, hvor tidligere konklusioner justeres, præciseres eller afvises for at sikre rigtighed.

9. Servicepack: En samling af rettelser, forbedringer og opdateringer, leveret som én samlet pakke. Sænker implementeringsomkostninger og kompleksitet, fordi mange bugfixes og patches installeres samlet, typisk efter grundig test for stabilitet og kompatibilitet.

10. Berigtigelse: Et juridisk og administrativt præget ord for rettelse af fejl i officielle dokumenter, oplysninger eller omtaler. Ses i medier, tinglysning og kontrakter, hvor man formelt korrigerer urigtige forhold for at sikre korrekt, retvisende og gyldig information.

11. Fejlrettelse: En generel betegnelse for at identificere og fjerne fejl, så resultatet bliver korrekt. Bruges i software, elektronik, processer og dokumenter, hvor man systematisk retter afvigelser, forbedrer robusthed og sikrer, at fejl ikke gentager sig.

12. Finjustering: Små, præcise rettelser for at optimere ydeevne, kvalitet eller nøjagtighed. Anvendes i teknik, lyd, optik, farver og processer, når grovjusteringen er på plads, men der stadig kræves marginale korrektioner for at nå en optimal, korrekt balance.

13. Genopretning: Fokus på at bringe noget tilbage i korrekt, stabil eller oprindelig tilstand. Ses i IT, økonomi, økologi og organisation, hvor fejl, brud eller skævheder rettes op, så systemer, data, processer og relationer igen fungerer korrekt og forudsigeligt.

14. Omarbejdelse: En dybere ændring, hvor man gennemgribende reviderer og korrigerer materiale eller konstruktion. Bruges om manuskripter, planer, systemer og design, hvor fejl udbedres, svagheder fjernes, og artikulation, struktur eller funktioner forbedres markant.

15. Omredigering: En fornyet redigering, hvor man retter, omarrangerer og forbedrer allerede bearbejdet materiale. Bruges, når første gennemløb ikke var tilstrækkeligt, eller nye krav opstår, så struktur, indhold og fakta bringes tydeligere, mere korrekt og målrettet på plads.

16. Retouchering: Bearbejdning af billede for at fjerne fejl, støj og uønskede elementer. En visuel rettelse, der forbedrer helhedsindtrykket uden at forvanske budskabet, og som spænder fra små pletfjernelser til avanceret fotobehandling og kompositoriske justeringer.

17. Rettelsesfil: En teknisk fil, der indeholder ændringer eller rettelser til et system, dokument eller datasæt. Bruges til at anvende korrektioner konsistent og sporbar, så man kan teste, versionere og rulle tilbage, hvis resultatet ikke bliver korrekt.

18. Indregulering: Balancering og justering af systemer, så de leverer korrekt ydelse, f.eks. ventilation, varme og hydraulik. En rettelse mod driftspunkter og specifikationer, der reducerer spild, støj, ubalance og sikrer dokumenteret overholdelse af krav.

19. Klarificering: En forklarende rettelse, der gør komplekst eller tvetydigt indhold mere gennemskueligt. Har ofte karakter af uddybning og omformulering, så det oprindelige budskab bevares, men fremstår korrekt, entydigt og let at anvende i praksis.

20. Korrekturtegn: Standardiserede markeringer, der anvendes til at angive rettelser i manuskripter eller tryksager. Tegnene vejleder sætter, redaktør eller grafiker om, hvilke ændringer der ønskes, f.eks. indsættelse, sletning, ombrydning, flytning eller typografiske justeringer.

21. Normalisering: En tilpasning, der bringer data, processer eller formater til en korrekt standard. Bruges i statistik, databaser og sprogbrug, hvor rettelser fjerner skævhed, variation eller uensartethed, så resultater bliver sammenlignelige og meningsfulde.

22. Overstregning: En visuel rettelse eller markering, hvor fejl eller forældede oplysninger stryges ud. Bruges i manuskripter, kontrakter og noteapparater, når man dokumenterer ændringer tydeligt, uden at slette historikken, så det fremgår, hvad der er rettet.

23. Rettelsesblad: Et indstik eller bilag, der meddeler rettelser til en eksisterende tryksag. Effektivt, når genoptryk er upraktisk, og når man hurtigt vil sikre, at brugere har opdaterede oplysninger, uden at destruere eller genudgive hele oplaget.

24. Fejlkorrektion: Teknisk term for mekanismer, der registrerer og retter fejl automatisk eller semiautomatisk. Kendt fra datakommunikation, lagring og signalbehandling, hvor paritetskontrol, ECC og algoritmer sikrer dataintegritet og korrekthed under overførsel.

25. Irettesættelse: En verbal eller skriftlig påtale, der korrigerer uønsket adfærd eller fejl. Bærer en social eller organisatorisk dimension af rettelse, hvor formålet er at genoprette korrekt praksis, normer og kvalitet gennem tydelig feedback og vejledning.

26. Rettelsesliste: Dansk betegnelse for en samlet opgørelse over nødvendige rettelser, typisk knyttet til dokumentation eller trykmateriale. Skaber transparens omkring, hvad der var forkert, hvad der nu gælder, og hvor i materialet ændringerne er implementeret.

27. Tilbagerulning: At rulle en ændring tilbage til tidligere tilstand, når rettelsen skabte nye problemer. Anvendes i IT, dokumentstyring og processer, hvor sikkerhedsnet og versionskontrol gør det muligt at genoprette kendt korrekt funktion og indhold.

28. Farvekorrektion: Rettelser af farver i billeder og video, så gengivelsen bliver korrekt og konsistent. Omfatter hvidbalance, kontrast og tonalitet, og sikrer, at materialet fremstår naturtro eller stilistisk intentionelt, uden uønskede farvestik eller afvigelser.

29. Fejlafhjælpning: Den praktiske indsats for at løse problemer, herunder rettelser og midlertidige løsninger. Indgår i support, drift og kvalitetssikring, hvor fejl identificeres, isoleres og rettes, mens årsager analyseres for at forebygge gentagelser og følgefejl.

30. Rettelsesseddel: En kort, praktisk meddelelse om specifikke rettelser, ofte inkluderet i manualer, kataloger eller rapporter. Fungerer som en pragmatisk løsning, der opdaterer brugeren med minimale omkostninger og bevarer en klar, sporbar forbindelse til originalen.

31. Sæsonkorrektion: Statistisk korrektion, der fjerner tilbagevendende sæsonmønstre, så underliggende tendenser ses korrekt. En rettelse brugt i økonomi, beskæftigelse og produktion, der gør serier sammenlignelige over tid og forbedrer tolkningen af udsving.

32. Ændringsforslag: Formelt forslag til at ændre eksisterende tekst, praksis eller bestemmelser, herunder rettelser. Ses i parlamenter, bestyrelser, standardiseringsudvalg og projekter, hvor velbegrundede justeringer og korrektioner behandles, vedtages og implementeres systematisk.

33. Korrekturlæsning: Læsning med henblik på at finde og rette fejl og uklarheder. Inkluderer sproglig præcision, sammenhæng og faktatjek, så det endelige materiale lever op til kvalitet og standard, uanset om det er bog, rapport, artikel, webindhold eller teknisk dokumentation.

34. Rettelsesforslag: Et konkret oplæg til, hvordan noget bør rettes, ofte med begrundelse og konsekvensvurdering. Indgår i redaktionelle processer, høringer, kodegennemgange og politiske procedurer, hvor struktureret kvalitetssikring sikrer bedre beslutninger og færre fejl.

35. Presseberigtigelse: En formel rettelse i medierne, hvor urigtige oplysninger korrigeres af hensyn til god presseskik. Har både etisk og juridisk karakter og kan være påkrævet af Pressenævnet for at genoprette fairness, rigtighed og offentlighedens tillid.

36. Rettelsespåtegning: En formel note, der føjes til et dokument for at registrere og gyldiggøre en rettelse. Forekommer i juridiske, administrative og tekniske sammenhænge, hvor korrekt dokumenthåndtering og sporbarhed er afgørende for legitimitet og efterprøvning.

37. Rettelsesmeddelelse: En offentlig eller intern besked, der varsler om rettelser til tidligere udsendt information. Bruges i organisationer, myndigheder, medier og forlag for at sikre, at målgrupper hurtigt modtager korrekte data, og at fejl ikke gentages systemisk.

38. Berigtigelseserklæring: En skriftlig, formel erklæring om, at fejl er identificeret og rettet, ofte med angivelse af hjemmel. Bruges i kontrakter, registreringer og compliance, hvor parter dokumenterer præcise ændringer for at skabe klarhed, ansvar og juridisk gyldighed.

39. Tinglysningsberigtigelse: Rettelse i tingbogen, når der er fejl i registrerede rettigheder eller oplysninger. En teknisk-juridisk proces, der sikrer, at ejendomsdata er korrekte, så aftaler, prioriteter og hæftelser afspejler de faktiske og retlige forhold præcist.

Tak for at du læste vores guide til ledetråden "Rettelse". Vi har samlet 70 forskellige løsningsforslag, og vi håber, at du har fundet det, du søgte blandt dem.

Hvis du stadig mangler det helt rigtige svar, så tøv ikke med at kontakte os eller bruge søgefunktionen på siden - fortæl gerne antal bogstaver eller evt. bogstaver du allerede kender, så hjælper vores krydsordseksperter dig videre.

Du kan finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk. Besøg siden for flere temaartikler, flere forslag og daglig krydsordsinspiration.

God fornøjelse med krydsordene - og hold øje med flere opdateringer fra os!