Revolution betydning
Revolution betegner en dybtgående, ofte hurtig og gennemgribende forandring af eksisterende forhold. Ordet bruges især om politiske og samfundsmæssige omvæltninger, men optræder også i naturvidenskab, teknologi og i overført betydning om markante skift i metoder, vaner eller tankesæt.
Betydning
- Politisk/samfundsmæssig: En omfattende omvæltning af det politiske system, økonomiske strukturer eller sociale relationer, typisk båret af brede bevægelser og ledsaget af brud med den eksisterende orden.
- Teknologisk/videnskabelig (overført): Et afgørende gennembrud eller paradigmeskifte, der ændrer måden, man arbejder, producerer, forstår eller organiserer viden på (fx “den digitale revolution”).
- Astronomisk: Et himmellegemes omløb omkring et andet (fx “Jordens revolution om Solen”); ikke at forveksle med rotation, der er et legemes egenakserundgang.
- Generel/overført: Enhver radikal forandring i praksis eller tankegang (fx “en revolution i kostvaner”).
Etymologi
Ordet stammer fra latin revolutio (“omdrejning, tilbage-rulning”) af revolvere (“rulle tilbage, dreje rundt”). Via fransk révolution kom termen i europæiske sprog først som astronomisk betegnelse for himmellegemers omløb. I 1600- og 1700-tallet skifter konnotationen gradvist til politiske omvæltninger (fx Den Gloriøse Revolution 1688 og Den Franske Revolution 1789). I dansk får ordet tilsvarende den dobbelte brug: både om omløb og om samfundsomvæltning.
Grammatik og bøjning
- Ordklasse: Substantiv, fælleskøn (en revolution).
- Bøjning: Ubestemt ental: en revolution; bestemt ental: revolutionen; ubestemt flertal: revolutioner; bestemt flertal: revolutionerne.
- Afledninger: revolutionær (adj. og sb.), revolutionere (vb.), kontrarevolution (sb.), revolutionisme (sjældent), revolutionisme/revolutionarisme (mere teoretiske/ideologiske betegnelser, sjældne).
- Sammensætninger: revolutionsleder, revolutionsbevægelse, revolutionsretorik, revolutionshær, revolutionsår, Revolutionsgarden (egennavn).
Brug i forskellige domæner
Politik og samfund: Angiver regimeskifte, systembrud eller omkalfatring af magtforhold. Ofte forbundet med masseprotester, strejker, oprør, ideologiske programmer og ny konstitution.
Teknologi og erhverv: Bruges metaforisk om disruptiv innovation, der markant ændrer en branche (fx “smartphone-revolutionen”).
Videnskab og idéhistorie: Beskriver paradigmeskift (fx “den videnskabelige revolution” i 1500–1600-tallet).
Astronomi: Betegner omløbstid og banebevægelse; kontrasteres med rotation (egendrejning).
Kultur og livsstil: Overført brug om pludselige ændringer i smag, normer eller adfærd (fx “streaming revolutionerede medieforbruget”).
Eksempler på brug
- “Den franske revolution ændrede Europas politiske landskab.”
- “En teknologisk revolution er i gang med kunstig intelligens.”
- “Virksomheden revolutionerede betalingsmarkedet med mobilbetaling.”
- “Jordens revolution om Solen varer cirka et år.”
- “De sociale mediers fremkomst var en kommunikationsrevolution.”
- “Landbrugsrevolutionen øgede produktiviteten dramatisk.”
- “En grøn energi-revolution er nødvendig for at nå klimamålene.”
- “Revolutionen styrtede monarkiet og indførte republik.”
- “Kulturrevolutionen i Kina fik vidtrækkende konsekvenser.”
- “Denne opdagelse skabte en revolution i medicinsk diagnostik.”
- “Arbejderne gjorde revolution efter år med undertrykkelse.”
- “Et stille, men effektivt skifte – en revolution i kundeservice.”
Synonymer og nært beslægtede ord
| Ord | Nuance | Eksempel |
|---|---|---|
| omvæltning | Neutral, bredt om bratte ændringer | “En omvæltning i sundhedsvæsenet.” |
| omkalfatring | Stilistisk lødigt, dybtgående forandring | “Omkalfatring af værdihierarkier.” |
| omstyrtelse | Fokus på at vælte en eksisterende orden | “Omstyrtelse af regimet.” |
| gennembrud | Ofte videnskab/teknologi; mindre politisk | “Et gennembrud i batteriteknologi.” |
| disruption | Forretnings- og techjargon; markedsomvæltning | “Disruption i transportsektoren.” |
| oprør | Nært beslægtet; kan være forløber eller del af revolution | “Oprør i provinserne antændte revolutionen.” |
Antonymer og kontraster
| Ord | Kontrast | Bemærkning |
|---|---|---|
| status quo | Bestående tilstand | Det, revolutionen bryder med. |
| stabilitet | Fravær af større ændringer | Modsatrettet værdi/prioritet. |
| kontinuitet | Uafbrudt sammenhæng | Vægt på gradvise udviklingslinjer. |
| reform | Gradvis forandring | Pragmatisk, lovgivningsbaseret; ikke et brud. |
| evolution | Langsom, akkumulativ udvikling | Ofte sat som modbillede til revolution. |
| kontrarevolution | Modbevægelse | Forsøg på at rulle revolutionen tilbage. |
Relaterede begreber og sondringer
- Kup (stat/kupforsøg): Elitært magtskifte fra en snæver gruppe, ofte militær; behøver ikke bred folkelig deltagelse. En revolution involverer typisk en bredere mobilisering.
- Borgerkrig: Væbnet konflikt mellem parter i et land; kan ledsage en revolution, men er ikke identisk med begrebet.
- Oprør/opstand: Lokal eller kortvarig modstand; kan være delmængde eller forløber til en revolution.
- Paradigmeskifte: Teoriudskiftning i videnskab; en “revolution” i Kuhnsk forstand.
- Rotation vs. revolution (astronomi): Rotation = egendrejning; revolution = omløb omkring et andet legeme.
Historisk udvikling og kendte revolutioner
- Den Gloriøse Revolution (1688, England): Konstitutionelt magtskifte, begrænsning af monarkens magt.
- Den Franske Revolution (1789–1799): Afskaffelse af privilegiesamfundet; menneskerettigheder og republikansk styre.
- Den Amerikanske Revolution (1775–1783): Uafhængighedskrig og etablering af USA.
- Den Industrielle Revolution (ca. 1760–1900): Mekanisering, urbanisering og nye produktionsformer.
- Den Russiske Revolution (1917): Zarens fald, bolsjevikisk magtovertagelse.
- Kinesiske revolutionære omvæltninger (1911, 1949): Fra kejserdømme til republik og senere folkerepublik.
- Kulturrevolutionen (1966–1976, Kina): Ideologisk omvæltning med dybe sociale konsekvenser.
- Den Grønne Revolution (1940’erne–1970’erne): Landbrugsteknologiske forbedringer, højtydende sorter.
- Den Digitale Revolution (fra ca. 1970’erne): Mikroelektronik, internet, dataficering og AI.
Faste udtryk og kollokationer
- “gøre/realisere en revolution”
- “en blodig/blodløs revolution”
- “revolutionære kræfter/bevægelser/komitéer”
- “revolutionens ledere/helte/idealer”
- “revolutionen æder sine egne børn” (fast vending, ofte om interne udrensninger)
- “revolution vs. reform” (modsætningspar)
Anvendelsesbemærkninger og konnotation
- Vurderende nuance: Ordet kan være positivt (frigørelse, fremskridt) eller negativt (vold, kaos), afhængigt af perspektiv.
- Metaforisk brug: Udbredt i presse og markedsføring; kan være hyperbolsk. Vurder om “reform”, “gennembrud” eller “innovation” er mere præcist.
- Præcision i faglig sammenhæng: I astronomi bør man skelne skarpt mellem revolution (omløb) og rotation (egendrejning).
Noter om korrekthed og stil
- I formel stil foretrækkes “samfundsomvæltning” frem for “revolution” ved neutral beskrivelse; “revolution” anvendes dog bredt og legitimt i både faglige og populære genrer.
- Ved historiske omtaler skrives egennavne med stort: Den Franske Revolution, Den Russiske Revolution.
Se også
- Reform
- Evolution
- Oprør
- Kup
- Kontrarevolution
- Paradigmeskifte
- Disruption