Rigid betydning

• Fysisk/konstruktiv: Stiv, hård, ikke-bøjelig; modstår deformation (fx en rigid ramme, et rigidt materiale).
• Overført/abstrakt: Ufleksibel, fastlåst, firkantet; uvillig til at ændre sig eller tilpasse sig (fx en rigid fortolkning af reglerne).
• Medicin/neurologi: Øget muskeltonus og modstand mod passiv bevægelse (rigiditet), fx ved Parkinsons sygdom.
• Matematik/fysik/IT: Uforanderlig med hensyn til afstande eller struktur (rigide bevægelser/rigid transformation); streng, ikke-eftergivende model.
• Organisation/ledelse: Stramme procedurer og kontrol uden plads til skøn eller variation.

Ordklasse: Adjektiv.

Udtale: Ofte med tryk på anden stavelse: ri‑gid.

Kommer via fransk og/eller engelsk fra latin rigidus “stiv, hård, ubøjelig”, afledt af rigēre “at være stiv”. Samme latinske rod ligger bag ord som rigor og udtrykket rigor mortis (ligstivhed). I dansk er ordet en international fag- og lånebetegnelse, der har vundet udbredelse i både tekniske og almene sammenhænge.

• Hverdag:

  • “Hans planlægning er så rigid, at der ikke er plads til spontane idéer.”
  • “Det er en rigid skema-løsning, som ikke passer til alle.”

• Fagligt/administrativt:

  • “En rigid fortolkning af loven kan hæmme innovation.”
  • “Organisationen lider under rigide hierarkier.”

• Teknik/ingeniørvidenskab:

  • “Rammen skal være tilstrækkelig rigid for at undgå vibrationer.”
  • “Vi antager et rigidt legeme i modellen for at forenkle beregningerne.”

• Matematik/IT:

  • “En rigid transformation bevarer afstande og vinkler.”
  • “Skemaet er for rigid og tillader ikke valgfri felter.”

• Medicin:

  • “Patienten udviser rigiditet i overekstremiteterne.”
  • “Anvend en rigid halskrave ved mistanke om nakketraume.”

• Sprog/retorik:

  • “En rigid stil efterlader ringe rum for fortolkning.”
  • “Politikken virker rigid og ude af trit med virkeligheden.”

Beslægtede, men ikke identiske: rigorøs (meget grundig/streng, men ikke nødvendigvis ufleksibel), principfast (positivere valør end rigid).

• fleksibel, smidig, elastisk, bøjelig
• adaptiv, tilpasningsdygtig, pragmatisk
• åben, imødekommende, eftergivende

• rigide regler/strukturer/procedurer
• rigid kontrol/styring/planlægning
• rigid fortolkning/tolkning af loven
• rigid ramme/rigid konstruktion
• rigid transformation/rigid model (fagligt)
• muskelrigiditet, kæberigiditet (medicinsk)

Udgangspunktet er den fysiske betydning “stiv” fra latin. Gennem tekniske og naturvidenskabelige fag er ordet blevet standard i beskrivelser af konstruktioners og modellers stivhed eller uforanderlighed. Herfra har ordet bredt sig metaforisk til sociologi, ledelse og dagligsprog, hvor det beskriver manglende fleksibilitet i regler, normer eller adfærd. I moderne brug er rigid ofte konnotationsladet og kan fremstå kritisk i sociale sammenhænge, men værdsat i ingeniørmæssige og sikkerhedsmæssige kontekster, hvor stivhed og stabilitet er ønskværdige.

• Register: Formelt/teknisk ord, men almindeligt i nuanceret almindeligt sprog.
• Konnotation: Ofte negativ om personer/praksis; neutral/positiv i teknik.
• Alternativer: Overvej “stram”, “stiv”, “ufleksibel” eller “pragmatisk/fleksibel” som modvægt, afhængigt af kontekst.
• Anglicisme-advarsel: I teknik kan “stiv” eller “stift legeme” være mere idiomatisk dansk end “rigid/rigidt legeme”, selv om begge forstås.

• Stivhed (mekanik), elasticitet, plasticitet
• Rigiditet (medicin/neurologi; symptom), isometri, stivt legeme
• Rigor, rigor mortis, rigorøs (beslægtet men andet betydningsfelt)

• “En rigid politik” ↔ “En fleksibel politik”
• “Et rigidt materiale” ≈ “Et stift materiale”
• “En rigid chef” ≈ “En firkantet leder”

Rigid betegner stivhed og ufleksibilitet - fysisk, kognitivt og strukturelt. Ordet er nyttigt og præcist i faglige kontekster, mens det i dagligsprog ofte bærer en kritisk tone, når det beskriver mennesker, regler eller organisationer, der ikke vil eller kan tilpasse sig.