Rigsfællesskab betydning

Rigsfællesskab bruges primært om den særlige statsretlige konstruktion, der binder Danmark, Færøerne og Grønland sammen under samme monark, grundlov og statsborgerskab, men med forskellig grad af selvstyre. På dansk skrives det ofte med stort begyndelsesbogstav, når det henviser til netop denne ordning: Rigsfællesskabet.

Begrebet rummer både en politisk, juridisk og kulturel dimension: fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, fælles valuta og statsborgerskab, men også differentierede ordninger for sprog, lovgivning, naturressourcer, skat, undervisning m.m. i Færøerne og Grønland.

• rigs-: genitiv/forled af rige (’stat, kongerige’), jf. svensk riks-. Ikke at forveksle med adjektivet rig (’velhavende’).
• fællesskab: af fælles + suffikset -skab, der danner abstrakte navneord.

Ordets bogstavelige betydning er dermed “rigets fælles-skab” - det, der holdes sammen i og af riget.

• Køn og artikel: intetkøn; et rigsfællesskab.
• Bøjning: ental ubestemt et rigsfællesskab, ental bestemt rigsfællesskabet; flertal rigsfællesskaber, bestemt flertal rigsfællesskaberne (sjældent i praksis).
• Stavning og store bogstaver: med stort (Rigsfællesskabet) som proprium for den danske ordning; med lille (rigsfællesskab) i generisk betydning.

• Suverænitet: Kongeriget Danmark er én suveræn stat i folkeretlig forstand.
• Selvstyre: Færøerne har hjemmestyre (fra 1948) og selvstyre ved lov af 2005; Grønland har hjemmestyre (fra 1979) og selvstyre ved lov af 2009. Selvstyreordningerne overfører omfattende sagsområder.
• Rigsanliggender: bl.a. udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitik samt statsborgerskab. Færøerne og Grønland kan indgå internationale aftaler på overtagne områder efter nærmere regler.
• Borgerskab og pas: Fælles dansk statsborgerskab; pas udstedes som “Kongeriget Danmark” med lokale omslagstekster for Færøerne/Grønland.
• EU-forhold: Danmark er medlem; Færøerne og Grønland står uden for EU. Grønland har status som oversøisk land og territorium (OCT); Færøerne har særskilte aftaler.

• 1814: Norge udtræder af det dansk-norske rige; Færøerne, Island og Grønland forbliver under dansk krone (Island blev senere selvstændigt).
• 1953: Grundlovsrevisionen integrerer Grønland som amt i riget (senere afløst af hjemmestyre og selvstyre).
• 1948 og 1979: Hjemmestyre til Færøerne (1948) og Grønland (1979).
• 2005 og 2009: Selvstyrelove, der udbygger kompetencerne; Grønlands selvstyrelov anerkender grønlændere som et folk med ret til selvbestemmelse i henhold til folkeretten.

• “Samarbejdet i Rigsfællesskabet bygger på gensidig respekt for forskellige sprog og kulturer.”
• “Fiskeripolitik er i vidt omfang overladt til de selvstyrende myndigheder inden for rigsfællesskabet.”
• “Debatten om Rigsfællesskabets fremtid intensiveres op til folketingsvalget.”
• “Udenrigs- og sikkerhedspolitik er som udgangspunkt rigsanliggender i Rigsfællesskabet.”
• “Grønland står uden for EU, men er en del af Rigsfællesskabet.”
• “Folkeskolens kanon omtaler historien om rigsfællesskabet mellem Danmark, Færøerne og Grønland.”
• “Kommissionen anbefaler at styrke kulturudveksling på tværs af Rigsfællesskabet.”
• “Et rigsfællesskab kan i generel betydning beskrive en statsordning, hvor flere territorier deler suverænitet under én krone.”

• i rigsfællesskabet, inden for rigsfællesskabet, på tværs af rigsfællesskabet
• Rigsfællesskabets rammer, Rigsfællesskabets fremtid, Rigsfællesskabets sammenhængskraft
• styrke/udbygge/udfordre rigsfællesskabet
• rigsanliggender vs. selvstyreanliggender

• Rigsanliggende - område, der forvaltes fælles for hele riget.
• Hjemmestyre og selvstyre - gradvise overførsler af kompetence til Færøerne/Grønland.
• Autonomi, devolution - generelle begreber for selvstyre inden for en stat.
• Kongeriget Danmark - den suveræne stat, som Rigsfællesskabet udgør.

Synonymer (nærmeste, men ikke fuldstændige):

• det danske rige (delvist overlappende)
• statsfællesskab (generisk, ikke juridisk præcist)

Antonymer/kontrastbegreber:

• føderation (kontrast: Rigsfællesskabet er ikke en føderal stat)
• uafhængighed, løsrivelse (kontrast: ophør af fællesskabet)
• unitarstat uden selvstyre (kontrast: her findes netop udstrakt selvstyre)

Rigsfællesskabet sammenlignes undertiden med andre riger med selvstyrende områder, fx britiske oversøiske territorier eller Kongeriget Nederlandenes indre forhold. Parallellerne er dog kun delvise, fordi historie, retsgrundlag og kompetencefordeling varierer.

• Ikke en føderation: Kompetencefordelingen udspringer af love vedtaget i riget, ikke af en føderal forfatning mellem lige stater.
• Ikke “rig” som i velhavende: Forleddet rigs- henviser til rige, ikke til økonomisk rigdom.
• Store bogstaver: Skriv Rigsfællesskabet ved den specifikke danske ordning.

• rigsfællesskabsmodel, rigsfællesskabsdebat, rigsfællesskabsaftale, rigsfællesskabets institutioner
• rigsanliggende, rigsdags-/rigs--forled i andre ord (historisk/analogt)

Rigsfællesskab (substantiv, intetkøn): Den statsretlige ordning, der forener Danmark, Færøerne og Grønland i én suveræn stat med fælles rigsanliggender og omfattende regionalt selvstyre.