Røst Krydsord

Et enkelt ord med 2 bogstaver er velegnet til ledetråden 'Røst'.

1. Ja: Det bekræftende ord, der også fungerer som enkel, tydelig afstemningsrøst. I tale kan ja bæres af tonefald, som udtrykker alt fra begejstring til tøven, og derved farver budskabet mere end selve ordet gør.

Vi fandt 4 ord med 3 bogstaver, som matcher 'Røst'.

1. Alt: Den dybe kvindestemme, kendt for mørk, resonant røst, som giver fundament i kor og solopartier. Altpartier kan være sjældnere i opera, men bærer ofte stærk karakter og jordbundet tyngde i klangen.

2. Bas: Den dybeste mandlige sangstemme, kendetegnet ved kraftig, resonant røst med fundament. Basstemmen forankrer harmonien i kor og opera, og bærer autoritet, alvor eller humor afhængigt af rolle og tekst.

3. Nej: Det afvisende ord, der i afstemning tæller som en klar røst imod et forslag. Et nej kan udtales blødt, bestemt eller vredt, og tonefaldet giver vigtige nuancer af hensigt, grænser og respekt i kommunikationen.

4. Råb: En forstærket røst, der bærer over afstand eller udtrykker stærke følelser som glæde, advarsel eller vrede. Råb kan være praktisk i fare, men også et retorisk virkemiddel til at vække opmærksomhed og markere alvor.

Vi fandt 8 ord med 4 bogstaver, som matcher 'Røst'.

1. Brøl: Et kraftfuldt, dybt udbrud i røsten, forbundet med styrke, smerte eller triumf, kendt fra både dyr og mennesker. Brølet kan samles i fællessang eller stadionkultur, og bruges dramatisk i teater og film.

2. Kald: En målrettet røst rettet mod en person eller funktion, ofte over afstand, for at påkalde opmærksomhed. I overført betydning betegner kald også en dybere indre stemme, der peger på livsopgave, profession eller åndelig retning.

3. Mæle: Et ældre ord for røst eller evnen til at tale, ofte brugt i vendinger som at finde eller miste mælet. Det antyder både den konkrete stemmeføring og det at kunne give udtryk for tanker og følelser med sprogets kraft.

4. Røst: Navnet på en norsk kommune og øgruppe yderst i Lofoten, kendt for fugleliv og fiskeri. Som egennavn kan det indgå i krydsord uafhængigt af betydningen røst, men forbindelsen til lyd og naturens stemmer giver poetisk resonans.

5. Sang: Den musikalske udnyttelse af røsten, hvor melodi, rytme og tekst forenes i et udtryk. Sang kan være kollektiv eller solistisk, kunstnerisk eller folkelig, og fungerer som stærk bærer af kultur, fællesskab og identitet.

6. Stød: En særpræget dansk røstfunktion, hvor en kort glottal lukning farver stavelsen og skaber betydningsskel. Stød markerer subtilt forskelle mellem ord, og det præger danske stemmer med et karakteristisk, rytmisk knæk i lydbilledet.

7. Tale: Den sproglige brug af røsten i en struktureret sammenhæng, ofte med formål at informere, motivere eller bevæge. Tale kræver balance mellem indhold og form, hvor betoning, pauser og tonefald skaber klar formidling.

8. Tone: En grundlæggende lydhøjde eller nuance i en røst, der kan være skarp, mild, fast eller tøvende. I overført forstand beskriver tone også stemningen i en dialog, debattens temperatur eller den følelsesmæssige farvning af et budskab.

Vi fandt 12 ord med 5 bogstaver, som matcher 'Røst'.

1. Hylen: En langstrakt, klagende røstlyd, der kan udtrykke sorg, frygt eller vindens sang gennem sprækker. Hylen kan opleves uhyggelig eller hjerteskærende, og anvendes som effekt i lydlandskaber for at skabe stemning.

2. Hæsed: En ru, slidt røstklang, der ofte opstår ved overbelastning, infektion eller tørhed i stemmebåndene. Hæshed kan give karakter i sang og tale, men kræver omhu, hvile og teknik for at undgå skader.

3. Klang: Den særlige lydlige kvalitet ved en røst, som kan være varm, metallisk, mørk eller lys. Ordet bruges også billedligt om ords eller budskabers efterklang i sindet, og om hvordan en tale eller sang farves af stemmens karakter.

4. Retor: En ekspert i retorik, som udformer argumenter og styrer røstens virkemidler for at overbevise. Retoren arbejder med ethos, logos og patos, og finjusterer tonefald, pauser og ordvalg for at skabe resonans og autoritet.

5. Råhed: En uforfinet, kantet røstklang, der kan udtrykke intensitet, autenticitet eller vrede. Råhed bruges ofte kunstnerisk til at formidle sandhed og nærvær, men må styres teknisk for at undgå slid.

6. Skrig: En intens, høj røstudladning, typisk forbundet med chok, angst, smerte eller ekstase. Skrig fungerer som instinktivt signal og stærk følelsesmarkør, og kan bruges dramatisk i kunst og musik for at bryde stilhed og forløse spænding.

7. Speak: Den indtalte fortællerstemme i radio, tv eller film, ofte som voiceover, der forklarer, binder scener sammen eller sætter stemning. Speak kræver præcis diktion, naturlig rytme og neutral, men nærværende klang, så budskabet mærkes.

8. Svælg: Passagen bag mund og næse, der leder luft og mad videre, og som medvirker i formningen af røst. Svælgets form, spænding og åbenhed påvirker resonans og klangfylde, og dets sundhed er vigtig for uforstyrret stemmefunktion.

9. Taler: En person, der fremsiger en forberedt eller improviseret tale og bruger røsten til at formidle. Taleren balancerer indhold, kropssprog og stemmeføring for at engagere, informere og påvirke sit publikum.

10. Tenor: Den lyse mandlige sangstemme, ofte forbundet med heroiske, lyriske eller romantiske roller. Tenorens røst kendetegnes af højde og glans, og kræver teknik for at balancere kraft og lethed i det øvre register.

11. Udråb: En kort, kraftfuld røstlig markering, der fremhæver følelse eller vigtighed i øjeblikket. Udråb kan sætte punktum i en debat, skabe fællesskab på stadion eller fungere som dramatiske virkemidler.

12. Votum: Et formelt valg- eller domstolsudtryk for stemme eller mening, ofte i protokolleret sammenhæng. Votum forbinder juridisk eller demokratisk beslutning med den enkelte deltageres røst, og afspejler afvejning, samtykke eller dissens.

Følgende 17 ord med 6 bogstaver kan bruges i dit krydsord med 'Røst'.

1. Accent: Et genkendeligt præg på udtalen, som kan stamme fra region, modersmål eller socialt miljø. Accent farver røsten kulturelt og kan opfattes charmerende, fremmedartet eller markant, afhængigt af konteksten og lytterens forventninger.

2. Falset: Et lyst, let røstregister, hvor stemmelæberne svinger anderledes, ofte brugt til høje toner af især mænd. Ordet kan også bruges billedligt om en forceret eller uægte tone i en fremstilling, når udtrykket virker kunstlet.

3. Larynx: Det medicinske navn for strubehovedet, der skaber røst via stemmelæbernes vibration. Larynx’ position og frihed påvirker klang og højde, og sund laryngeal funktion er afgørende for både talens tydelighed og sangens bæreevne.

4. Mumlen: En dæmpet, utydelig røst, hvor artikulationen er sløret, og ordene forsvinder i klang. Mumlen kan udtrykke generthed, træthed eller manglende sikkerhed, men kan også være bevidst brugt for effekt i visse kunstneriske udtryk.

5. Orator: En retorisk trænet taler, der behersker røst, pauser og overbevisende struktur. Oratoren bruger stemmens farver, tempo og betoning til at bevæge publikum, forene logik og patos og fastholde opmærksomhed gennem klar formidling.

6. Ordlyd: Den præcise formulering, som røsten udtaler, og som kan vurderes bogstaveligt eller fortolkende. Ordlyden bærer juridisk, poetisk og retorisk vægt, og små nuancer kan ændre forståelsen af en tekst eller aftale markant.

7. Profet: En, hvis røst hævdes at bære bud fra det guddommelige, eller en visionær, der forudser tendenser. Profetens stemme forener autoritet, advarsel og håb, og fungerer som moralsk korrektiv i litteratur, religion og debat.

8. Rapper: En kunstner, der bruger røsten rytmisk og rimende over et beat, hvor flow, timing og diktion er centrale. Rapperens stemme bærer tekstens holdning og energi, og fungerer som både instrument, fortæller og signatur.

9. Sanger: En person, der bruger røsten musikalsk, fra kor til solistiske roller og genrer fra klassisk til pop. Sangeren forener teknik, fortolkning og personlig klang, og fungerer som bærer af tekst, følelser og kunstnerisk udtryk.

10. Solist: En udøver, der træder frem med sin røst i et særskilt parti eller nummer, ofte med høj kunstnerisk frihed. Solisten bærer opmærksomheden, former budskabet på egen hånd og afspejler personlig stil og fortolkning.

11. Sopran: Den højeste kvindestemme, ofte brugt til melodibærende partier med glans og smidighed. Sopranrøsten spænder fra let koloratur til dramatisk fylde, og den fungerer som klangligt fyrtårn i kor og opera.

12. Stemme: Betegner menneskets røst, den lyd der skabes i strubehovedet og formes af mund og resonansrum. I overført betydning er det også en valgstemme og et udtryk for indflydelse eller taleret, når ens sag, synspunkt eller identitet bliver hørt.

13. Strube: Det anatomiske område i halsen, hvor luft og lyd passerer, centralt for røstproduktion og vejrtrækning. Struben huser strubehovedet og spiller en vigtig rolle i beskyttelse af luftvejene, samtidig med at den former lydens grundkarakter.

14. Timbre: Et låneord for klangfarve, der betegner stemmens unikke lydlige identitet og overtonestruktur. Timbre bruges i musik, teater og retorik til at beskrive, hvordan små nuancer i røsten skaber nærvær, autoritet, sårbarhed eller varme i udtrykket.

15. Udtale: Den konkrete måde, hvorpå ord udformes med røsten, præget af dialekt, sprogvaner og sociale koder. Udtalen kan afsløre geografisk oprindelse, uddannelse og tilhørsforhold, og den bruges bevidst eller ubevidst til at signalere identitet.

16. Varsko: Et kort, markant røstligt råb eller besked om, at noget er på vej eller skal tages alvorligt. Varsko bruges praktisk ved fare eller forandring, men også billedligt om tidlige tegn, der bør få os til at reagere.

17. Ytring: Enhver sproglig frembringelse med røsten, fra korte udsagn til lange taler, som bærer mening. Ytringsfrihed knytter sig til retten til at lade sin stemme blive hørt, mens ytringsansvar relaterer til respekt og konsekvens.

Vi har samlet 12 relevante ord med 7 bogstaver til ledetråden 'Røst'.

1. Baryton: En mandlig sangstemme mellem tenor og bas, kendetegnet ved mørk, smidig røst med bredde. Barytoner bærer ofte autoritet og varme i opera og kor, og rollen spænder fra helte til skurke afhængigt af klang og farver.

2. Brummen: En dyb, summende røstlyd, ofte uden tydelige ord, der giver et mørkt resonant præg. Brummen kan opfattes beroligende eller truende, og bruges både som vokal opvarmning, musikalsk effekt og kommunikativ markør for utilfredshed.

3. Budskab: Det indhold en røst formidler, uanset om det er faktuelt, følelsesladet eller kunstnerisk. Et klart budskab kræver stærk struktur, præcis diktion og et bevidst tonefald, så lytteren forstår hensigt og betydning.

4. Crooner: En sanger med blød, intim røst, ofte forbundet med klassiske standarder og mikrofonnærhed. Crooneren arbejder med subtilt vibrato, frasering og varm klang, der skaber nærvær og elegance i fortolkningen.

5. Diktion: Tydeligheden og præcisionen i udtalen, som gør en røst forståelig og skarp. Skuespillere, sangere og talere arbejder bevidst med diktion for at formidle nuancer og undgå slørede konsonanter, så budskabet når klart frem til publikum.

6. Glottis: Åbningen mellem stemmelæberne, der justeres for at styre fonation og stød i røsten. Glottal kontrol er central for tydelige ansatser, pauser og forskellige stemmekvaliteter, fra luftige lyde til kompakt, bæredygtig klang.

7. Hvisken: En meget svag røst, hvor stemmelæberne næsten ikke vibrerer, men luften formes i munden. Hvisken kan skabe intimitet, hemmelighed eller fare, og bruges stilistisk i teater, ASMR og film for at fokusere lytterens opmærksomhed.

8. Kvidren: En lys, hurtig røstlyd, kendt fra fuglesang, men også brugt om let, perlende menneskelig tale. Kvidren kan signalere livlighed, lethed og glæde, og bruges billedligt til at beskrive en frisk, ungdommelig klang.

9. Prosodi: Sprogets lydlige overbygning: rytme, længde, pauser, tryk og intonation, som tilsammen formes i røsten. Prosodien bærer følelser, struktur og fremdrift, og uden den ville tale virke monotont, mekanisk og svært forståelig.

10. Speaker: En oplæser eller announcer, hvis røst præsenterer, guider eller kommenterer begivenheder og udsendelser. Speakerens stemme skal være klar, rolig og genkendelig, og den skaber sammenhæng og troværdighed i radio, tv og live-arrangementer.

11. Talerør: En metafor for personen, mediet eller kanalen, der giver en sag røst og formidler andres budskab. Som talerør får man stemme i offentligheden, men man binder sig også til at repræsentere holdninger loyalt og forståeligt.

12. Vibrato: Små, kontrollerede svingninger i tonehøjde og intensitet, som giver en røst liv, varme og bæreklang. Vibrato kan doseres stilistisk i klassisk sang, musical og pop, og det kan opfattes som både udtryksfuldt og overdrevent.

Disse 13 ord på 8 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Røst'.

1. Advarsel: En røstlig tilkendegivelse, der signalerer fare, risiko eller behov for opmærksomhed og handling. Advarslen kan være skarp og kort eller pædagogisk og begrundet, men dens formål er at beskytte og forebygge skade.

2. Betoning: Placeringen af tryk på stavelser og ord, der giver rytme og betydning i en røst. Rigtig betoning kan ændre sætningers fokus, skabe tydelighed i argumenter og forfine fortolkning i sang, poesi eller retorisk formidling.

3. Fonation: Selve processen, hvor luftstrøm sætter stemmelæberne i svingninger og skaber røst. Fonationens kvalitet afhænger af spænding, lufttryk og koordination, og danner grundlag for videre formning gennem artikulation, resonans og sproglig struktur.

4. Gudsrøst: Den guddommelige røst, som i traditioner taler gennem åbenbaring, tekst eller samvittighed. Begrebet bruges også billedligt om en særlig vægtig, uafviselig stemme i samfundet, der sætter retning og vækker eftertanke.

5. Mikrofon: Et apparat, der opfanger og forstærker røsten, så den kan nå langt og tydeligt ud. Mikrofonteknik er en kunst i sig selv, hvor afstand, vinkel og dynamik former klang, nærvær og forståelighed i live og studie.

6. Register: Et afgrænset område af røstproduktion, såsom brystregister, mellemregister eller hovedregister. Skift mellem registre kræver teknik og kontrol, og registerblanding giver fleksibilitet i udtryk, farver og dynamik i både tale og sang.

7. Resonans: Forstærkningen af røsten gennem kropslige rum som brystkasse, svælg og bihuler, som giver fylde og bæreevne. Resonans bruges også metaforisk om idéers eller ords evne til at slå klangbund og vække genklang hos andre.

8. Skønsang: En smuk, velklingende sangpraksis, hvor røsten prioriterer fylde, renhed og linje. Skønsang fremhæver melodien, den bæres af åndedræt og resonans, og den vækker ofte stærke, universelle følelser hos lytteren.

9. Sprødhed: En lys, let knitrende røstklang, som kan opleves frisk eller sart. Sprødhed kan være en stilistisk kvalitet i pop og indie, men bør balanceres, så tydelighed og bæreevne bevares i kommunikationen.

10. Tonefald: Den måde, hvorpå røstens højde og tryk forandres gennem en ytring, hvilket kan udtrykke holdning, ironi, empati eller autoritet. Tonefald styrer forståelsen, markerer spørgsmål og udbrud, og udgør et centralt element i sprogets musik.

11. Toneleje: Det område af højder, hvor en røst typisk befinder sig, fra dyb til lys. Tonelejet kan skifte med følelsesmæssig tilstand, situation og teknik, og det præger både troværdighed, tydelighed og udtryk i tale og sang.

12. Trubadur: En sangskriver og sanger, traditionelt med egen røst og instrument, der formidler fortællinger og følelser. Trubaduren står på ordenes og stemmens nærvær, hvor enkel klang og tydelig tekst danner et stærkt, personligt udtryk.

13. Vokalist: Betegnelse især brugt i rytmisk musik for en sanger, der bærer melodien med røsten. Vokalisten skaber identitet i et band eller en produktion gennem timbre, frasering og nærvær, og er ofte frontfigur i kommunikationen med publikum.

Disse 11 ord på 9 bogstaver opfylder krydsord-ledetråden 'Røst'.

1. Forsanger: Den ledende vokalist i et band eller kor, som sætter stil, frasering og udtryk med sin røst. Forsangeren koordinerer ofte call-and-response, driver energien på scenen og fungerer som primær stemme udadtil.

2. Fortæller: Den stemme, der fører en historie frem, enten som person i teksten eller som udenforstående formidler. Fortælleren skaber fortolkning, tone og rytme med røsten, og leder lytteren gennem plot, stemninger og perspektiv.

3. Intuition: En indre stemme eller fornemmelse, der uden fuld bevidst begrundelse leder mod en beslutning. Intuition kan farves af erfaring, mønstergenkendelse og empati, og beskrives ofte som en stille, men vedholdende røst.

4. Koloratur: En virtuos udsmykning i sangen, hvor røsten bevæger sig hurtigt og smidigt i løb, triller og spring. Koloratur demonstrerer teknisk overskud og klanglig lethed, og bruges særligt i opera og barokmusik til at skabe glans.

5. Kontraalt: En meget dyb kvindestemme, sjælden og markant med mørk, intens røst. Kontraalten giver unik farve i ensembler og solopartier, og dens klang kan virke dragende og jordnær.

6. Korsanger: Et medlem af et kor, der balancerer sin røst med andres for at skabe homogen klang. Korsangere udvikler intonation, blanding og lytten, så helheden løfter sig over den enkelte stemme og giver rig, flerlaget klang.

7. Nasalitet: En røstfarvning, hvor luftstrøm ledes gennem næsehulen og giver en næset lyd. Nogle sprog og stilformer bruger nasalitet bevidst, mens overdreven nasalitet i dansk tale kan skyldes vane, forkølelse eller utilstrækkelig velofaryngeal lukning.

8. Prædikant: En religiøs taler, der bruger røsten til at udlægge tekster, opbygge menigheden og formidle håb eller formaninger. Prædikanten kombinerer retorik, åndeligt nærvær og sang eller bøn, så ord får vægt i fællesskabets øre.

9. Recitativ: En talesyngende stil i opera og oratorier, hvor røsten følger sprogets rytme for at drive handlingen frem. Recitativ forbinder tale og sang, og kræver klar diktion og fleksibelt tonefald for at være forståeligt og levende.

10. Sonoritet: Røstens fylde og klanglige rigdom, ofte forbundet med dybde, varme og bærende overtoner. En sonorisk stemme opleves som rolig og overbevisende, hvilket både gavner sangudfoldelse, oplæsning og troværdig formidling i talte genrer.

11. Stemmeret: Retten til at deltage i afstemninger og give sin røst vægt i demokratiet. Stemmeret er både et historisk vundet gode og en løbende forpligtelse til at lade sin stemme høres ansvarligt i samfundets beslutninger.

Til ledetråden 'Røst' fandt vi 8 passende ord på 10 bogstaver.

1. Afstemning: Processen hvor stemmer afgives, optælles og danner beslutning, så hver borger får røst i fælles anliggender. Afstemning understreger forbindelsen mellem den sproglige stemme og den politiske, hvor en mening omsættes til handling.

2. Basbaryton: Et register mellem bas og baryton med både dybde og smidighed i røsten. Basbarytoner kan udfylde roller med autoritet og varme, og favner bredt i repertoire fra oratorier til opera.

3. Brystklang: Den dybere, fyldige del af røstens register, som resonerer i brystkassen og opleves kraftfuld. Brystklang giver autoritet i tale og varme i sang, og den balanceres ofte med hovedklang for et nuanceret og smidigt udtryk.

4. Hovedklang: Den lysere resonans i røsten, som opleves i hovedets hulrum og giver smidighed i højde. Hovedklang kombineres med brystklang for at opnå et jævnt registerskifte, teknisk kontrol og en bæredygtig, ubesværet stemmeføring.

5. Intonation: Mønstre af tonehøjder over en ytring, som giver mening, følelser og fokus i sproget. I sang henviser det til præcisionen i tonehøjde, mens det i tale signalerer attitude, høflighed, beslutsomhed og underliggende intentioner bag ordene.

6. Klangfarve: Den særegne lydmæssige signatur i en røst, hvor overtoner, resonans og artikulation danner en genkendelig farvning. Begrebet bruges til at beskrive, hvorfor to stemmer med samme tonehøjde alligevel opleves helt forskellige i karakter.

7. Modulation: Bevidste ændringer i tonehøjde, styrke og tempo i røsten for at variere udtrykket. Modulation holder lytteren engageret, understreger pointer og skaber dynamik i både tale og sang.

8. Stemmebånd: De vævsfolder i strubehovedet, der vibrerer og danner basis for røsten. Belastning, tørhed eller infektion kan påvirke stemmebåndenes funktion og give hæshed, hvorfor opvarmning, hydrering og skånsom teknik er vigtige for sund stemmebrug.

Vi har fundet disse 9 ord med mere end 10 bogstaver, der kan bruges i et krydsord med ledetråden 'Røst':

1. Kommentator: En formidler, der med røsten tolker og forklarer begivenheder i realtid, ofte inden for sport, nyheder eller kultur. Kommentatoren kombinerer fakta, analyse og timing, så lytteren får både indsigt og stemningsfuld ledsagelse.

2. Kontratenor: En mandlig sanger, der synger i et højt register, ofte med falset og hovedklang. Kontratenorens røst anvendes især i barokmusik og moderne kompositioner, hvor den skaber æterisk, katedralagtig klang.

3. Mezzosopran: En mellemliggende kvindestemme med rund, fyldig røst, der ofte bærer varme og dybde. Mezzosopraner synger både lyriske og dramatiske roller, og klangen kan farves mørkere end sopran og lysere end alt.

4. Stemmepragt: En frodig, imponerende røstlig udfoldelse med stor klang, spændvidde og bæreevne. Stemmepragt viser teknisk overskud og kunstnerisk autoritet, og bruges ofte om solistiske højdepunkter i koncert og opera.

5. Strubehoved: Organet i halsen, der rummer stemmebåndene og regulerer luftstrøm og lydskabelse i røsten. Det styrer tonehøjde gennem spænding og længde af stemmelæberne, og fungerer som både lydgenerator og ventil for luftvejene.

6. Artikulation: Den mekaniske dannelse af lyde med tunge, læber, gane og kæbe, som former røsten til forståeligt sprog. God artikulation forstærker overbevisning og nærvær, mens utydelig artikulation kan svække budskabet og skabe misforståelser.

7. Konferencier: Værten, der med sin røst præsenterer deltagere, binder showet sammen og styrer publikum igennem programmet. En god konferencier udstråler ro, timing og varme i stemmen, så overgange føles smidige og professionelt orkestrerede.

8. Samvittighed: Den indre røst, der vejleder om rigtigt og forkert, og som appellerer til ansvar og integritet. Samvittigheden fungerer som moralsk resonansrum, hvor handlinger måler sig mod værdier og menneskelig anstændighed.

9. Stemmeføring: I musik læren om, hvordan melodilinjer forløber, men også billedligt om røstens bevægelser i tale. God stemmeføring undgår unødige hop, skaber sammenhæng og sikrer, at budskabet bæres naturligt og ubesværet gennem sætninger.

Tak fordi du læste med til slutningen af vores store oversigt over 95 mulige løsninger på ledetråden "Røst". Vi håber, at du har fundet det, du søgte - enten den præcise løsning til dit krydsord eller inspiration til videre søgning.

Hvis du stadig mangler alternativer eller vil kigge efter andre ord og varianter, kan du finde flere løsninger til krydsord her på Homepage.dk. Vi opdaterer løbende vores ordlister og hjælpelister, så der ofte er nyt at finde.

Har du forslag til flere løsninger, erfaringer med svære krydsord eller ønsker til kommende temaer, så skriv endelig en kommentar eller kontakt os - din feedback hjælper os med at blive endnu skarpere på krydsordsstof.

God fornøjelse med krydsordene - og held og lykke med at finde den rigtige "røst"!