Rose betydning

Ordet dækker især over to centrale betydningsfelter:

• Som substantiv (blomst): En rose er en plante eller blomsten fra en plante i slægten Rosa (familien Rosaceae). Roen er kendt for sin duft, sine farvevarianter og sine torne. Metaforisk forbindes rosen med kærlighed, skønhed og hemmeligholdelse.
• Som verbum (prise): At rose betyder at udtrykke anerkendelse, ros eller komplimenter; at berømme. Det kan også betyde at fremhæve noget i positive vendinger eller - i udtrykket rose sig af - at prale af noget.
• Som egennavn: Rose bruges som fornavn (oftest kvindenavn) og som efternavn.

• Substantivet rose (blomsten): Låneord fra latin rosa (beslægtet med græsk rhódon), optaget i nordiske sprog via ældre fransk/latin og norrønt (rós). Beslægtede former findes i de fleste europæiske sprog (fx tysk Rose, engelsk rose).
• Verbet at rose (prise): Fra norrønt hrósa “prise, berømme”, beslægtet med substantivet ros (“anerkendende omtale”) og med nordiske søsterformer (norsk rose, svensk rosa i betydningen “berømme”).

Substantiv: rose (fælleskøn, tælleligt)

• Ental: en rose - rosen
• Flertal: roser - roserne
• Genitiv: rosens; rosers

Verbum: at rose

Som substantiv (blomst):

• Hun fik en buket roser til sin fødselsdag.
• Rosen dufter kraftigt i aftensolen.
• De plantede en klatrerose op ad muren.
• Røde roser forbindes ofte med kærlighed.
• Ro serne springer ud i juni.
• Haven er fuld af historiske roser.

Som verbum (prise):

• Læreren roste eleven for den store indsats.
• Vi bør rose de frivillige, der får det hele til at køre.
• Direktøren roser teamet for samarbejdet.
• Forestillingen roses af anmelderne.
• Hun er blevet rost til skyerne for sin nye roman.
• Han roste sig af sin hurtige løsning på problemet.
• Det er på sin plads at rose initiativet.
• Medarbejderne rostes ved årets julefrokost.
• De mange rosende ord var velfortjente.
• Ros nu barnet, når det prøver - ikke kun når det lykkes.

Verbet at rose:

• Synonymer: prise, berømme, anerkende, komplimentere, lovprise, fremhæve, hædre, bifalde.
• Antonymer: kritisere, dadle, bebrejde, nedgøre, svine til, ringeagte.

Substantivet rose (blomst):

• Synonymer: (få egentlige; evt. artsnavne/undergrupper som tehybrid, klatrerose). Overordnet: blomsterplante.
• Antonymer: ingen egentlige; evt. “ukrudt” som kontrastivt begreb, ikke leksikalsk antonym.

• at rose nogen/ noget til skyerne - at berømme meget kraftigt.
• ris og ros - kritik og anerkendelse (balanceret feedback).
• selvros er ilde lugt - det opfattes dårligt at prale af sig selv.
• at rose sig af - at prale/føre sig frem med.
• man skal ikke rose/prisa dagen før aften - vent med at glæde dig, til det hele er overstået (ordsprog; findes i flere varianter).
• sub rosa (lat.) - “under rosen”, dvs. i fortrolighed/hemmelighed.

• Rosen som symbol: Kærlighed, skønhed, renhed; i kristen ikonografi knyttet til Jomfru Maria; i heraldik og politik anvendes rosen som emblem (fx den røde rose i socialdemokratiske partier).
• Litteratur og poesi: Rosen optræder ofte som metafor for forgængelig skønhed og kærlighed (fx i rim som “Roser er røde, violer er blå…”).
• Havekultur: Rosen er en af de mest forædlede prydplanter med tusindvis af kultivarer (tehybrider, floribunda, engelske roser, vildroser m.fl.).

• ros (sb.) - anerkendende omtale; afledt af verbet at rose.
• rosende (adj.) - “positiv, anerkendende” (fx rosende omtale).
• rost (perfektum participium/adj.) - “blevet berømmet” (fx højt rost).
• rosværdig (adj.) - som fortjener ros.
• rosenbusk, rosenhave, rosenknop, rosenduft, rosenrød - almindelige sammensætninger med blomsten.
• rosenkrans - bedekrans (opr. “krans af roser”, symbolsk).
• rosen (medicinsk, erysipelas) - hudinfektion; ikke det samme ord som blomsten men navngivet efter rødme i huden.

• Dansk: rose (sb., blomst); at rose (vb.); ros (sb.).
• Engelsk: rose (flower); to praise (vb.).
• Tysk: Rose (Blume); loben (vb.).
• Svensk: ros (sb., blomst); att rosa/berömma (vb.).
• Norsk (bokmål): rose (sb., blomst); å rose (vb.).
• Fransk: rose (f., blomst); louer/féliciter (vb.).
• Spansk: rosa (flor); elogiar/alabar (vb.).
• Italiensk: rosa (fiore); lodare (vb.).

• Udtale: [ˈʁoːsə] for både substantivet og verbet i standarddansk.
• Tryk: Hovedtryk på første stavelse: RO-se.

• rosa (adj./sb.) betyder “lyserød” og staves med -a, ikke -e.
• Engelsk rose kan være datid af to rise; dette er ikke en dansk verbumform.
• ros (sb., anerkendelse) forveksles nogle gange i skrift med rose (vb.); “ros” er navneordet, “rose/roste/rost” er verbets former.

• Register: Verbet at rose er neutralt og hyppigt i både formelt og uformelt sprog; stærk ros kan markeres med adverbier som “meget”, “inderligt”, “oprigtigt” eller faste vendinger som “til skyerne”.
• Pragmatik: I pædagogik og ledelse anbefales specifik, situationsnær ros (“du holdt god øjenkontakt”), ikke blot generelle komplimenter.
• Botanik: “Rose” kan referere til både planten og blomsterhovedet; konteksten afgør.