Rosenkrans betydning

• Religiøs genstand: En bønnekæde med et kors/krucifiks og grupper af perler, der hjælper den bedende med at strukturere rosenkransbønnen (Fadervor, Hil dig Maria, Ære være Faderen samt tilhørende mysterier).
• Krans af roser: En fysisk krans flettet af roser, fx til pynt eller ceremoniel brug.
• Overført betydning: En “rosenkrans” som billedligt udtryk for en lang række eller kæde af elementer (fx “en rosenkrans af små øer”).

Dansk rosenkrans er et sammensat ord: rosen + krans. Det svarer til latin rosarium (“rosenhave/rosenkrans”) og tysk Rosenkranz. I middelalderen blev bønner sammenlignet med roser, der symbolsk “flettedes” til en krans til Jomfru Maria.

• Krucifiks/kors: Indleder bønnen.
• Indledning: En række løse perler før ringen (typisk én stor og tre små) til indledende bønner.
• Selve ringen: Fem grupper af ti små perler (“tiere”/dekader), adskilt af en større perle. Hver gruppe ledsages af et mysterium.
• Materialer: Træ, oliventræ, glas, sten, metal, plastik, perlemor m.m.

Rosenkransen bedes som en meditativ gentagelse af faste bønner, knyttet til “mysterier” fra Kristi og Marias liv. En almindelig struktur er:

1. Tegn korsets tegn ved krucifikset, troens bekendelse (ofte Apostolicum).
2. Ved den første store perle: Fadervor.
3. Ved de tre små perler: tre Hil dig Maria (ofte for tro, håb og kærlighed).
4. Ved næste store perle: Ære være Faderen.
5. I hver af de fem tiere:

   • Annonce af mysteriet.
   • 1 Fadervor (ved den store perle).
   • 10 Hil dig Maria (ved de ti små perler).
   • Ære være Faderen (ofte også Fatimabønnen, valgfrit).

Mysterierne grupperes traditionelt i fire sæt:

• Glædens mysterier (bebudelsen, visitationen, Jesu fødsel, fremstillingen i templet, genfindingen i templet)
• Lysets mysterier (Jesu dåb, brylluppet i Kana, forkyndelsen af Guds rige, forklarelsen, eukaristiens indstiftelse)
• Smertens mysterier (Getsemane, piskningen, tornekroningen, korsets vej, korsfæstelsen)
• Herlighedens mysterier (opstandelsen, himmelfarten, Helligåndens komme, Marias optagelse, Marias kroning)

• Rødder: Tidlige kristne og munke brugte knuder/sten til at tælle Fadervor; “paternoster-kæder” var udbredte i middelalderen.
• Dominikansk tradition: Overlevering forbinder udbredelsen med Skt. Dominikus (1200-tallet), om end formen stabiliseredes gradvist.
• Standardisering: Pave Pius V’s bulle Consueverunt Romani Pontifices (1569) normerede rosenkransen.
• Historiske begivenheder: Sejren ved Lepanto (1571) gav anledning til festen for Vor Frue af Rosenkransen (7. oktober).
• Nutidig udvidelse: Pave Johannes Paul II indførte Lysets mysterier i 2002 (Rosarium Virginis Mariae).

• Katolsk rosenkrans: Mest udbredt; 5 tiere. Der findes også “fingerrosenkranse” og rosenkransringe med 10 markeringer.
• Ortodoks bønnesnor: Komboskini/chotki, typisk med knuder (ofte 33, 50 eller 100), brugt til Jesusbønnen.
• Andre religioner: Islamisk misbaha/tasbih (ofte 99/33 perler), hinduistisk/buddhistisk mala (108 perler). På dansk omtales de ofte generisk som “bønnekæder”.
• Krans af roser: En egentlig blomsterkrans til pynt, ceremonier eller symbolsk brug.

• Han bar altid en rosenkrans i lommen og bad den på vej hjem.
• Kirken holdt rosenkransandagt hver torsdag aften.
• Hun gav sin bedstemor en rosenkrans af oliventræ fra Jerusalem.
• Bruden bar en enkel rosenkrans i håret under vielsen.
• På kortet lå en rosenkrans af små øer langs kysten.
• Dominikanerne fremmede rosenkransens udbredelse i middelalderen.
• Han lærte børnene at tælle rosenkrans og forklarede mysterierne.
• Museets montre viste en rosenkrans med indlagte ametyster.
• Hun fandt trøst i den daglige rosenkrans efter sin sygdom.
• Artiklen beskrev rosenkransen som et kontemplativt redskab.

• Synonymer (religiøs betydning): bønnekæde, bedekrans (generisk); specifikt: rosenkrans.
• Synonymer (blomsterkrans): blomsterkrans, krans af roser.
• Relaterede udtryk: rosenkransbøn, rosenkransandagt, mysterier, Fadervor, Hil dig Maria, krucifiks, paternoster.
• Antonymer: Der findes ikke egentlige leksikalske antonymer; som kontrast kan nævnes verdslige smykker (f.eks. perlekæde) eller ikke-rituelle genstande.

Rosenkransen fungerer som en “bøn i hånden” og et meditativt redskab, der hjælper til fordybelse og rytme. Den forbindes tæt med Mariadevotion, oktober som rosenkransens måned, pilgrimspraksis og personlige andagter. Som sakramental i katolsk sammenhæng tillægges den en opdragende og trøstende rolle, men den har også æstetisk og kulturel betydning i kunst, litteratur og musik.

• Som religiøs genstand bæres og opbevares rosenkransen ofte med ærbødighed; i kirkelig sammenhæng undgås brug som rent modetilbehør.
• Ved deltagelse i en rosenkransandagt kan man følge de bedendes tempo og eventuelle lokale skikke.

• Rosenkrans vs. Rosenkrantz: Sidstnævnte er et efternavn (bl.a. dansk adelsslægt); det er ikke en bønnekæde.
• Rosenkrans vs. perlekæde: En perlekæde er smykke; en rosenkrans er et religiøst redskab (selv om den også kan være smuk).
• Rosenkrans som “magisk talisman”: I katolsk forståelse er den et bønneredskab og sakramental, ikke et magisk objekt.

• Latin: rosarium
• Engelsk: rosary
• Tysk: Rosenkranz
• Fransk: chapelet (også rosaire for hele devotionen)
• Spansk: rosario
• Italiensk: rosario
• Svensk: rosenkrans (også radband som generisk bønnekæde)
• Norsk: rosenkrans

• Afledninger: rosenkransbøn, rosenkransandagt, rosenkransbroderskab (historisk/kirkeligt fællesskab).
• Sammensætninger: rosenkrans-ring, rosenkransperler.

Rosenkrans er både navnet på en katolsk bønnekæde og på den bøn/devotion, der bedes med den. Ordet kan også betegne en krans af roser og bruges billedligt om en række ting i kædeform. Dets historiske rødder rækker tilbage til middelalderens bønnetælling, og det har fortsat en stærk kulturel og åndelig rolle i dag.