Sabbat betydning

Sabbat betegner grundlæggende en hviledag, især i jødedommen, hvor den markeres fra solnedgang fredag til solnedgang lørdag som en hellig tid for hvile, gudstjeneste og fællesskab. Ordet bruges også bredere om en planlagt pause fra arbejde eller studier, fx et sabbatår, og i overført betydning i sammensætninger som heksesabbat.

Betydning

1) Religionsfagligt (jødedom): Sabbat er jødedommens ugentlige hviledag, indviet til hvile, bøn, familieliv og festmåltider. Praktiserende jøder afstår fra bestemte former for arbejde og tænder sabbatslys ved indgangen til sabbatten.

2) Almindelig sprogbrug: Sabbat kan bruges generelt om en periode med tiltrængt hvile eller pause fra arbejde, ofte i sammensætninger som sabbatår eller sabbatical (orlov).

3) Overført/folkloristisk: I ord som heksesabbat betegner sabbat et mytisk natligt møde for hekse; i overført betydning kan det bruges farverigt om kaotiske eller udsvævende sammenkomster.

Etymologi

• Hebraisk šabbāt (שַׁבָּת) ‘hvile, ophør’, fra verbet šābat ‘at holde op, hvile’.
• Via græsk sabbaton og latin sabbatum til europæiske sprog; på dansk som sabbat.
• Sammensætningen sabbatår/sabbatical knytter historisk an til bibelens idé om et ‘sabbatisk år’ (landbrugsjorden hviler hvert syvende år), videreført i moderne akademisk orlovspraksis.

Historisk udvikling

I den hebraiske bibel begrundes sabbatten teologisk med skabelsesberetningen (Guds hvile på den syvende dag) og som social-etisk ordning til hvile for mennesker og dyr. I den rabbinske tradition blev hviledagens rammer og forbud mod arbejde nærmere afgrænset.

I kristendommen flyttedes den ugentlige helligholdelse i de fleste traditioner til søndag (‘Herrens dag’), men begreber som hviledag og sabbatsfred levede videre. Nogle kristne grupper, fx Syvendedags Adventister, markerer fortsat lørdag som sabbat.

I moderne dansk sprogbrug bruges sabbat både i snæver religiøs forstand og bredt om pauser fra arbejde/studier, særligt i udtrykket sabbatår.

Brug og typiske kollokationer

• Religiøs kontekst: holde sabbat; bryde sabbatten; sabbatslys; sabbatsmåltid; sabbatsro; sabbatsbuddet; sabbatens indgang/udgang.
• Arbejdsliv/uddannelse: tage et sabbatår; være på sabbatical; planlagt sabbatorlov; vende tilbage fra sabbat.
• Overført/folklore: heksesabbat; en sand sabbat af larm (billedligt).

Eksempler på brug

• Familien tænder sabbatslys ved solnedgang, når sabbatten begynder.
• Han holder sabbat og arbejder derfor ikke fra fredag aften til lørdag aften.
• Det tredje (eller fjerde) bud omtaler, at man skal holde sabbatten hellig.
• Hun tager et sabbatår efter gymnasiet for at rejse og arbejde frivilligt.
• Professoren har sabbatical næste semester til at skrive sin bog.
• Butikken holder lukket af hensyn til sabbatten.
• Han blev kritiseret for at bryde sabbatten ved at afholde møde lørdag.
• Efter en hektisk periode trængte teamet til en kort sabbat fra projekterne.
• Folkesagnet fortæller om en heksesabbat på Bloksbjerg.
• Menigheden samles i synagogen på sabbatten til læsning af Toraen.
• Kommunen tilbyder mulighed for sabbatorlov til medarbejdere med lang anciennitet.
• De markerede sabbatens udgang med en lille Havdalah-ceremoni.

Relaterede termer og afledninger

• Sabbatår/sabbatical: en længere orlovsperiode fra arbejde eller uddannelse.
• Sabbatsbuddet: buddet om at holde hviledagen hellig og afstå fra arbejde.
• Sabbatsro/sabbatsfred: den særlige ro, der knytter sig til hviledagen.
• Sabbatsskole: religiøs undervisning i nogle trossamfund, især på sabbatten.
• Heksesabbat: mytisk sammenkomst af hekse; billedligt om urolig eller udsvævende fest.

Synonymer og antonymer

Synonymer (afhængigt af betydning): hviledag, helligdag, fridag; orlov, sabbatår/sabbatical (pauseterminologi); heksesammenkomst (i folkloristisk betydning).

Antonymer: hverdag, arbejdsdag, arbejdsskifte; aktiviteter/arbejde (som modsætning til hvile).

Sprogbrug og grammatik

• Ordklasse: substantiv, fælleskøn: en sabbat.
• Bøjning (almindelig i moderne brug): ental ubestemt: en sabbat; ental bestemt: sabbatten; flertal: sabbatter; bestemt flertal: sabbatterne (flertalsform forekommer sjældent om den religiøse dag).
• Sammensætninger: både sabbat- og sabbats- ses: sabbatår/sabbatsår, sabbatsbud, sabbatsro. Den genitiv-lignende s indgår ofte før substantiver.
• Forholdsord: typisk “på sabbatten” (tidspunkt), “under sabbatten” (forløb), “ind i/ud af sabbatten” (overgang).
• Stavning: sabbat; det engelske Sabbath bruges ikke på dansk stavemåde.

Kulturelle og religiøse aspekter

Jødisk sabbat begynder ved solnedgang fredag og afsluttes ved solnedgang lørdag. Den markeres bl.a. ved tænding af lys, festmåltider, kiddush (en velsignelse over vin), gudstjeneste i synagogen og tid med familie. Mange undlader transport, indkøb og arbejde for at værne om sabbatsroen.

I kristne sammenhænge er søndag oftest hviledag og gudstjenestedag. Nogle frikirkelige og sabbatsbetonede traditioner markerer lørdag som sabbat ud fra bibelsk praksis.

Oversættelser

Sprog	Ord	Bemærkning
Engelsk	Sabbath; sabbatical (om orlov)	Religiøs dag vs. orlovsbegreb
Tysk	Sabbat	Religiøs hviledag
Fransk	sabbat; année sabbatique	‘Sabbatisk år’ om orlov
Spansk	sabbat; año sabático	‘Sabático’ om orlov
Hebraisk	Shabbat (שבת)	Oprindelig form

Andre relevante oplysninger

• Praktiske variationer: Overholdelse af sabbatten varierer fra familie til familie og på tværs af jødiske retninger.
• Arbejdsliv: Sabbatical-ordninger giver ansatte mulighed for fordybelse, efteruddannelse eller restitution.
• Kulturel påvirkning: Begrebet har inspireret idéer om work-life balance og rytmer af arbejde og hvile.