Sad i løn betydning

Udtrykket “sad i løn” betyder, at nogen sad skjult eller hemmeligt – uden at blive set eller bemærket af andre. Det er en arkaisk vending, hvor substantivet løn ikke henviser til løn som betaling, men til det oldnordiske ord for “det skjulte” eller “hemmelighed”.

Betydning og anvendelse

At sidde i løn (nutid: “sidder i løn”, datid: “sad i løn”) beskriver en handlemåde, hvor personen er fysisk til stede, men gør sig usynlig eller ubemærket for omverdenen. Vendingen kan bruges både konkret og overført:

• Konkret: En person gemmer sig bag et forhæng og “sidder i løn”, mens vedkommende iagttager andre.
• Overført/metaforisk: En følelse eller tanke “sidder i løn” – dvs. holdes skjult for andre.

Udtrykket forekommer især i ældre litteratur, eventyr og salmesprog, men kan stadig bruges stilistisk som en lidt poetisk måde at sige “skjult” eller “hemmeligt”.

Etymologi

Ledsageordet løn stammer fra oldnordisk lǫyn (“skjul, hemmelighed”) og det beslægtede verbum løyne (“at skjule”). Igennem middelalderens dansk beholdt løn sin betydning af “det skjulte”, men ordet er i nyere dansk næsten forsvundet uden for faste vendinger som:

• “græde i løn” – græde i hemmelighed
• “leve i løn” – leve ukendt eller anonymt
• “sidde i løn” – opholde sig skjult

Bemærk, at den moderne betydning “betaling for arbejde” (løn) er et helt andet ord med germansk rod (lohna) og har ingen forbindelse med løn = skjul.

Grammatiske forhold

• Ordklasse: Fast præpositionsforbindelse bestående af verbum (sidde) + præposition (i) + substantiv (løn).
• Bøjning: Datid: sad i løn · Perfektum: har siddet i løn · Imperativ: sid i løn!
• Stilniveau: Arkaisk/højstil, ofte brugt i litterære eller bibelske sammenhænge.

Eksempler på brug

Nedenfor følger en bred samling eksempler, der illustrerer udtrykkets spændvidde:

“Han sad i løn bag den tunge gardin og lyttede til gæsternes sladder.”

“Jeg græd i løn, mens de andre fejrede sejrens sødme.”

H.C. Andersen, “Prinsessen på Ærten” (1835): “Ingen anede, at den gamle dronning sad i løn bag døren, mens hun lyttede.”

“Moderen lod sorgen sidde i løn, for ikke at tynge børnene.”

Salme 27,5 (ældre bibeloversættelse): “Han skjuler mig i sin hytte i løn.”

Synonymer og antonymer

Historisk udvikling

I middelaldertekster var løn et almindeligt substantiv med betydningen “skjul”, og det optrådte hyppigt i faste forbindelser. Fra ca. 1800-tallet begyndte ordet at forsvinde fra daglig tale, dog overlevede det som arkaisme i klassisk litteratur, salmedigte og højtidelige tekster. I dag har udtrykket især kulturhistorisk og stilistisk interesse.

Relaterede termer

• lønlig (adj.) – skjult, hemmelig; fx “lønlig kærlighed”.
• løndom (sb., po.) – hemmelighed, indre gemt sag.
• lönen (oldn.) – det skjulte; oprindelig kilde til dansk løn.
• løg (dial.) – at skjule, gemme (beslægtet i nogle landsdele).

Misforståelser og faldgruber

Da løn i moderne dansk næsten altid forstås som “betaling”, misforstår mange nutidige læsere vendinger som “sad i løn” eller “græde i løn”. De tolker det fejlagtigt som noget med lønindkomst. Som tommelfingerregel kan man huske, at hvis løn optræder i ældre eller poetiske tekster, betyder det oftest “skjul”.

Sammenfatning

“Sad i løn” er en gammel dansk vending, der betyder “sad skjult, hemmeligt”. Den stammer fra oldnordisk lǫyn, er beslægtet med ord som lønlig og løndom, og bruges i dag primært litterært eller stilistisk. At kende denne distinktion hjælper læseren til at undgå at forveksle ordet med den moderne betydning af løn som “betaling”.